DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00828
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00828
Uheldig overskrift men ikke kritik
Ekstra Bladet skrev artiklen ”DR-profil snydt af tiltalt storfallent”.
Af manchetten fremgik det dog, at der var tale om, at hun blev ”snydt” af et anpartsselskab med tilknytning til ”storfallenten”.
Artiklen handler om en rådgiver, som aldrig fik honorar for sit arbejde og endte med at trække arbejdsgiveren i retten.
Pressenævnet finder det uheldigt, at overskriften må læses som om, det var klager personligt, som ”snød” hende, men udtaler ikke kritik, fordi den rette sammenhæng fremgik af manchetten, sammenholdt med at en misforståelse af overskriften blev imødegået i selve artiklen.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse
Kompetence
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt straffelovens regler om injurier er overtrådt, henhører under domstolene, og falder uden for nævnets kompetence.
Nævnet bemærker videre, at det ligger uden for nævnets kompetence at tage stilling til spørgsmålet om manglende muligheder for at kommentere online på Ekstra Bladets artikler.
God presseskik – inhabilitet
Pressenævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik i anledning af, at bladet har bragt den pågældende artikel.
Det tilkommer alene redaktøren at afgøre, om en medarbejder på grund af personlig involvering skal afskæres fra at dække et bestemt sagsområde i mediet.
Ekstra Bladet har afvist, at den pågældende journalist skulle være inhabil, og nævnet har heller ikke af andre grunde fundet det påvist, at den pågældende journalist skulle være farvet af personlig interesse eller have skadevoldende hensigter mod [Klager].
- Artiklens overskrift og underrubrik
Det følger af pkt. A.
6 i de vejledende regler om god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse.
Overskriften til artiklen lyder: ”DR-profil snydt af tiltalt storfallent” , mens det af underrubrikken fremgår, at [Person A] blev ”hyret til at rådgive den konkursramte forretningsmand [Klager] – har trods byretsdom aldrig fået løn” .
I manchetten præciseres det dog, at der var tale om, at hun blev hyret af ”[Klager]s tidligere firma Living in a Box” .
Længere nede i artiklen fremgår det, at [Person A] udtaler, at hun blev hyret af den daværende direktør i selskabet Living in a Box.
Det fremgår endvidere, at der med den daværende direktør ikke var tale om [Klager], idet hun senere i artiklen udtaler, at det i begyndelsen primært var den daværende direktør, hun havde dialog med, men at ”det meget kort tid inde i forløbet også blev [Klager], der modtog rådgivning.
”
Pressenævnet finder det uheldigt, at artiklens overskrift og underrubrik må læses således, at det var [Klager], der personligt hyrede [Person A] og senere snød hende.
Det fremgår imidlertid af manchetten umiddelbart under overskriften, at det var [Klager]s tidligere firma, der hyrede hende, ligesom en misforståelse af overskriften bliver imødegået i artiklen.
Endvidere bestrider hverken [Person A] eller [Klager], at han trak på hendes bistand til private formål i den samme periode, som hun rådgav selskabet Living in a Box.
Pressenævnet finder på den baggrund ikke tilstrækkeligt grundlag for kritik af overskriften.
- Faktuelt forkerte oplysninger
- Omtalen af byretsdommen af 1. maj 2014
Af pkt. A.
1 i de presseetiske regler følger det, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Selskabet Living in a Box er et anpartsselskab, og det var dette anpartsselskab, der den 1. maj 2014 af Retten på Frederiksberg blev dømt til at betale [Person A] for hendes arbejde i anpartsselskabet.
Det er således formelt selskabet Living in a Box, der har ”snydt” eller undladt at betale [Person A], og ikke [Klager] personligt.
Pressenævnet finder det uheldigt, at Ekstra Bladet ikke har tydeliggjort denne sondring i overskriften, men finder ikke anledning til at udtale kritik henset til, at sondringen tydeligt fremgår af brødteksten.
Endvidere fremstår overskriften som Ekstra Bladets vurdering af, at [Klager] grundet hans tilknytning til selskabet Living in a Box, har snydt [Person A].
Det fremgår således af oplysningerne i sagen, at [Klager] har haft en tilknytning til selskabet Living in a Box, jf. blandt andet at han i perioder sad i direktionen, ligesom det fremgår af hans mail af 2. december 2014 til [Person A]s advokat, at han havde ansvar for at opløse selskabet.
Han forsøgte i den egenskab at indgå et forlig med [Person A] om betaling af hendes vederlag, selv efter at Retten på Frederiksberg den 1. maj 2014 havde afsagt dom i sagen.
[Klager] gav over for Ekstra Bladet desuden udtryk for, at [Person A]s krav over for selskabet Living in a Box ifølge hans overbevisning var helt ”urimeligt”, ligesom han i artiklen udtaler, at ”[Person A] ikke leverede det, selskabet havde aftalt eller forventet”.
Endvidere henvises til Pressenævnets sag 13-70-00570, hvoraf flg.
blandt andet fremgår: ”Af udskrift fra Erhvervsstyrelsen af 19. november 2013 fremgår det, at [Klager] sad i direktionen for Omega Property Invest ApS (senere kaldet Living in a Box ApS) fra den 1. september – 23. november 2011.
Det fremgår også, at Living in a Box ApS blev stiftet af selskabet Furesø Ejendomme & investering S.
M.
B.
A.
”
Det forhold, at [Person A] oprindeligt ikke blev hyret af selskabet Living in a Box, mens [Klager] sad i direktionen, men af den daværende direktør, [Person C], kan ikke føre til en anden vurdering.
Pressenævnet bemærker, at det er præciseret i artiklen, at [Person A] oprindeligt blev ansat af [Person C].
På denne baggrund udtaler Pressenævnet ikke kritik af Ekstra Bladet for omtalen af byretsdommen.
- Spørgsmålet om at bruge ordet ”løn” i artiklen
Det er ubestridt af [Klager], at [Person A] havde penge til gode for sit arbejde som rådgiver/konsulent for selskabet Living in a Box.
Pressenævnet finder det i denne sammenhæng ikke afgørende, om dette tilgodehavende betegnes som ”løn” eller som ”tilgodehavende”.
- Forelæggelse
Det følger af pkt. A.
3 i de presseetiske regler, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare.
Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.
Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn.
Ekstra Bladet og [Klager] havde i perioden fra den 19. maj 2015 og frem til den 24. juni 2015 en omfattende mailkorrespondance om oplysningerne i artiklen, hvorunder [Klager] blandt andet fik mulighed for at fremsende sine bemærkninger og kommentarer, også til den endelige artikel.
Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at der ikke efter pkt. A.
3 stilles krav om, at mediet skal fremsende den færdige artikel til godkendelse eller rettelse hos den omtalte part.
Nævnet bemærker videre, at [Klager]s synspunkter til sagen fremgår af artiklen.
Pressenævnet udtaler ikke kritik.
[Klager] har klaget over Ekstra Bladets artikel ”DR-profil snydt af tiltalt storfallent” bragt den 27. juni 2015 på ekstrabladet.dk.
1 Sagsfremstilling
Ekstrabladet bragte den 27. juni 2015 artiklen ”DR-profil snydt af tiltalt storfallent” på ekstrabladet.dk.
Af artiklen fremgår følgende underrubrik
”Politisk kommentator [Person A] blev hyret til at rådgive den konkursramte forretningsmand [Klager] - har trods byretsdom aldrig fået løn.
Kommunikationsrådgiveren [Person A], der bl.a. er kendt fra DR2-programmet ”Jersild minus spin” blev i 2013 hyret af [Klager]s tidligere firma Living in a Box, men fik aldrig løn for sine ydelser.
”
Af brødteksten fremgår følgende
”Storfallenten [Klager] risikerer fængsel i en straffesag, der for tiden afvikles ved Retten i Lyngby.
Her er han sammen med ejendomsspekulanten [Person B] og den tidligere konservative viceborgmester i Farum, Per Edren, tiltalt for svindel til rundt regnet 100 millioner kroner.
Men hvor dommen i den omfattende sag mod trioen først ventes at falde til næste år, har retten på Frederiksberg allerede fastslået, at et af de selskaber, [Klager] tidligere har været involveret i, Living in a Box, i 2013 hyrede kommunikationsrådgiver og politisk kommentator [Person A] og brugte hendes ydelser uden at betale hende den løn, hun havde krav på.
I alt et par hundrede tusinde kroner.
Krævede genoprejsning¬ Det fremgår af dommen i sagen mellem [Person A] og Living in a Box, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.
– Jeg blev hyret af Living in a Box’ daværende direktør i august 2013, blandt andet til medietræning i forbindelse med medvirken i DR1-programmet ’Kontant’, siger [Person A] til Ekstra Bladet.
Living in a Box tilbød på daværende tidspunkt unge at skrive sig op til midlertidige container-boliger i København.
[Person A] fortæller videre, at det i begyndelsen primært var firmaets daværende direktør hun havde dialog med, men at det meget kort tid inde i forløbet også blev [Klager], der modtog rådgivning.
Undervejs gik det op for [Person A], der blandt andet er kendt fra DR2-programmet ’Jersild minus spin’, at [Klager] håbede, at hun – ud over at lave pr-arbejde for Living in a Box – også kunne hjælpe med at give ham genoprejsning i offentligheden.
Baggrunden var, at [Klager] flere gange havde været i mediernes søgelys, herunder i forbrugerprogrammet 'Kontant' på DR1, for at efterlade sig en strøm af ubetalte regninger.
– Jeg gjorde det klart for [Klager] – både skriftligt og mundtligt – at den opgave var yderst vanskelig.
Og den kontrakt, jeg havde med Living in a Box-direktøren handlede da også kun om kommunikationsrådgivning af firmaet – selv om [Klager] konstant kimede mig ned om sine egne personlige problemer, siger hun.
Al fornuft ophørte¬ Men løn for de ydelser, hun havde udført og skrevet kontrakt på, så [Person A] aldrig noget til.
– Da jeg efter nogle måneder meddelte, at sagen måtte overgå til retslig inkasso, stoppede al fornuft.
Hvor de tidligere havde rost mit arbejde, mente de pludselig, at jeg var uduelig, siger [Person A], der foreløbig har opgivet håbet om at se sine penge, selv om hun har en klar dom fra Retten på Frederiksberg om, at hun har flere hundrede tusinde kroner til gode.
– Jeg ved da godt, at det i et større perspektiv er småpenge, men for mig som selvstændig er det mange penge.
Og så er jeg forarget over, at Living in a Box stadig giver unge mennesker håb om at få en billig bolig.
Ny ejerkreds¬ Efter tvisten med [Person A] ændrede selskabet Living in a Box ApS navn til DK Construction ApS og solgte samtlige aktiviteter i selskabet til en ny investor, der i dag arbejder videre på ideen om at etablere ungdomsboliger.
Den nye investor har betalt 500.000 kroner til DK Construction ApS for aktiviteterne og betingede, at købesummen skulle anvendes til betaling af kreditorer i DK Construction – det tidligere Living in a box.
Der er angiveligt ikke blevet betalt noget til [Person A].
Det nuværende Living in a Box har ifølge selskabets advokat, Lars Stoltze, intet med de tidligere ejere, herunder [Klager], at gøre.
DK Construction ApS er i dag under konkurs.
[Klager]: – Det er helt galt
Den konkursramte [Klager], der er tiltalt i en omfattende straffesag, melder hus forbi i forhold til [Person A]s krav om betaling for sit arbejde.
– Der har af flere omgange været forsøgt indgået en forlig med hende ([Person A], red.) og hendes advokat, men hun ville ikke indgå nogen aftale og har hele tiden fastholdt et helt urimeligt krav, skriver [Klager] i en e-mail til Ekstra Bladet.
Dog pointerer den fallerede forretningsmand, at det daværende Living in a Box oprindeligt havde tænkt sig at betale [Person A].
– [Person A] leverede ikke det, selskabet havde aftalt eller forventet, så derfor har hun ikke modtaget betaling for det sidste, men at rejse et krav på en kvart million er helt galt – og det er ukorrekt, at hun blev engageret uden der var hensigt til betaling, lyder det fra [Klager].
[Klager] er ikke længere en del af Living in a Box.
Selskabet har i sin nuværende konstruktion forsøgt at få tilladelse til at opføre ungdomsboliger i København, hvilket kommunen i maj gav afslag på.
Med hensyn til den verserende straffesag ved Retten i Lyngby siger [Klager] til Ekstra Bladet
- Jeg har kæmpet i snart 6 år for at få denne sag for retten, jeg ser med sindsro frem til at modtage rettens afgørelse.
”
Andet afsnit af underrubrikken blev den 9. juli 2015 ændret til
”Kommunikationsrådgiveren [Person A] [.
.
] blev i 2013 hyret af Living in a Box, men fik aldrig løn for sine ydelser”.
Yderligere oplysninger
Ekstra Bladet har til sagens behandling fremsendt Retten på Frederiksbergs dom af 1. maj 2014, hvoraf følgende fremgår
”Udskrift af dombogen
Dom
Afsagt den 1. maj 2014 i sag [sagsnummer]
[Person As fulde navn] [[Person A]]
[.
.
]
Mod
Living in a Box ApS
[.
.
]
Beløbet angives at skyldes for rådgivningsarbejde udført i perioden august til december 2013.
Rettens begrundelse og afgørelse
Da sagsøgte skønt lovligt opfordret ikke har svaret i sagen, afsiges der dom efter sagsøgerens principale påstand, der findes begrundet i sagsfremstillingen og det i øvrigt fremkomne [.
.
]
Thi kendes for ret
Sagsøgte, Living in a Box ApS, skal inden 14 dage til sagsøgeren, [Person A], betale 186.250,00 kr. med procesrente af 68.750,00 kr. fra den 1. september 2013 til den 23. oktober 2013, af 111.250,00 kr. fra den 23. oktober 2013 til den 25. december 2013 og af 186.250,00 kr. fra den 25. december 2013, samt sagens omkostninger med 7.120,00 kr.”
Ekstra Bladet har desuden vedlagt en udskrift af oplysninger fra Erhvervsstyrelsen af 3. juli 2015 vedrørende DK Construction ApS, tidligere Living in a Box og Omega Invest ApS, hvoraf det fremgår, at [Klager] indtrådte i direktionen den 1. september 2011 og udtrådte den 23. november 2011, at han dernæst indtrådte i direktionen igen den 1. december 2014, og at han fratrådte 6. marts 2015.
Det fremgår videre, at Living in a Box/DK Construction ApS blev stiftet den 17. maj 2011 under virksomhedsnavnet Omega Property Invest ApS af Furesø Ejendomme & Investering s.m.b.a.
Ekstra Bladet har endvidere fremsendt stiftelsesdokument (uden underskrifter) af 15. maj 2009 fra stiftende generalforsamling i Furesø Ejendomme & Investering s.m.b.a., hvoraf det fremgår, at [Klagers firma] var medstifter af selskabet.
Ekstra Bladet har endvidere vedlagt udskrift af 18. august 2015 fra Erhvervsstyrelsen, hvoraf det fremgår, at [Klager]s hustru, [Klagers hustru]], indtrådte i direktionen den 6. marts 2009, og at der den 25. november 2010 af Sø- og Handelsretten blev afsagt konkursdekret.
[Klager] har til klagen vedlagt en mailkorrespondance, som han havde med Ekstra Bladets journalist forud for offentliggørelsen af artiklen.
[Klager] har videre vedlagt kopi af en mail af 2. december 2014 fra [Klager] til [Person A]s advokat.
Det fremgår heraf, at [Klager] i december 2014 som konsulent for Living in a Box havde fået til opgave at afvikle selskabet.
[Klager] tilbød i mailen [Person A] en forligsaftale, som advokaten på hendes vegne afslog.
[Klager] har til klagen desuden vedlagt [Person A]s ”Forslag til kommunikationsstrategi - Living in a Box”, en sms-udveksling med [Person A] vedrørende et økonomisk udestående mellem hende og [Klager] samt selskabet Living in a Box’ opsigelse af 28. oktober 2013 af rådgiveraftalen med [Person A].
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
[Klager] har til støtte for klagen blandt andet anført, at han trods flere opfordringer aldrig modtog en opdateret artikel fra Ekstra Bladet forud for offentliggørelsen, således at han havde mulighed for fair genmæle og således, at de faktuelle fejl blev rettet.
Han har videre anført, at det er faktuelt forkert, at [Person A] blev hyret til at rådgive ham privat, mens hun arbejdede for Living in a Box.
[Person A] indgik i et samarbejde med et selskab, som han arbejdede som konsulent for, men de to har aldrig indgået et direkte arbejdsforhold.
Dommen fra Retten på Frederiksberg angår da også selskabet Living in a Box.
Han har i flere e-mails gjort Ekstra Bladet opmærksom på, at selskabet Living in a Box, som [Person A] indgik en rådgivningsaftale med, ikke var ejet af ham, ligesom han ikke havde nogen part i selskabet.
Hverken han eller hans hustru, [Klagers hustru], har underskrevet stiftelsesdokumentet til Furesø Ejendomme & Investering s.m.b.a., hvorfor dokumentet ikke kan tillægges værdi.
[Klager] har understreget, at han uanset Ekstra Bladets påstande herom, ikke har været medstifter eller ejet nogen del af Furesø Ejendomme & Investering s.m.b.a.
Det er korrekt, at han i primo december 2014 blev direktør i selskabet Living in a Box, men dette skete lang tid efter, at selskabet havde opsagt samarbejdet med [Person A].
I øvrigt var [Person A] aldrig ansat som lønmodtager i Living in a Box.
Det er derfor faktuelt forkert at benytte ordet ”løn” i artiklen.
Det er korrekt, at hun havde et tilgodehavende, men hun opnåede aldrig en dom for et egentligt ”lønkrav”.
Det var efter, at selskabet Living in a Box opsagde samarbejdsaftalen med hende i oktober 2013, at selskabet gjorde indsigelse mod hendes faktura.
[Person A] overgav derefter sin fordring til inkasso.
[Klager] bemærker, at Ekstra Bladet har fjernet kommentarfeltet under den påklagede artikel, hvorfor han ikke kan berigtige de oplysninger i artiklen, som ifølge hans overbevisning er fejlagtige.
Endelig har han anført, at Ekstra Bladets journalist må anses for at være inhabil under henvisning til, at han efter sigende kender [Person A] personligt og dermed har en interesse i at udbrede hendes side af sagen.
2.2 Ekstra Bladets synspunkter
Ekstra Bladet har i forbindelse med spørgsmålet om et fair genmæle oplyst, at [Klager] havde rig mulighed for at kommentere artiklen, idet Ekstra Bladet fra den 22. maj 2015 og frem til offentliggørelsen korresponderede med klager.
Det første udkast af artiklen var i sin grundsubstans svarende til den endelige artikel.
[Klager] havde citaterne til gennemsyn i tre uger, og derudover er klagers synspunkter gengivet i artiklen under overskriften: ”[Klager]: - Det er helt galt” .
Ekstra Bladet har i den forbindelse afvist, at journalisten skulle være inhabil.
Journalisten kender ikke [Person A] personligt, og han har ikke tidligere talt med hende.
Journalisten har således alene talt med [Person A] til brug for artiklen.
For så vidt angår overskriften til artiklen gengiver [Klager] den ikke i sin helhed, og det fremgår ikke, at [Person A] blev hyret til at rådgive [Klager] ”privat”.
Det fremgår derimod af overskriften og artiklen, at sagen drejer sig om, at [Person A] blev hyret til at yde rådgivning til selskabet Living in a Box, men at hun ikke modtog betaling herfor.
Ekstra Bladet har vedrørende [Klager]s relation til selskabet Living in a Box henvist til Pressenævnets sager 13-70-00570 og 14-70-00660 samt udskriften fra Erhvervsstyrelsen [gengivet i afsnittet yderligere oplysninger].
Ekstra Bladet har søgt at imødekomme [Klager]s klage ved – efter offentliggørelsen af artiklen – at tilrette sidste del af underrubrikken til følgende
”Kommunikationsrådgiveren [Person A], der bl.a. er kendt fra DR2-programmet ”Jersild minus spin” blev i 2013 hyret af Living in a Box, men fik aldrig løn for sine ydelser.
”
Endelig har Ekstra Bladet oplyst, at det var [Klager]s selskab Furesø Ejendomme og Investering s.m.b.a, der stiftede selskabet Living in a Box, og avisen har fra flere uafhængige kilder fået oplyst, at Furesø Ejendomme & Investering s.m.b.a.
i sin tid blev stiftet og etableret af advokat Per Edrén og [Klager].
Ekstra Bladet henviser til Erhvervsstyrelsens oplysninger vedrørende Furesø Ejendomme & Investering s.m.b.a., hvor det fremgår, at [Klagers firma] var medstifter.
Ekstra Bladet har anført, at [Initialer] formentligt står for [Klagers firma], og at [Klager] derfor var medstifter af Furesø Ejendomme & Investering s.m.b.a., som senere blev omdøbt til Living in a Box.
Hvad angår udtrykket ”løn”, som [Klager] har oplyst er fejlagtigt, har Ekstra Bladet oplyst, at dette alene er et andet ord for ”vederlag”, og at dette ord i sig selv ikke er udtryk for, at [Person A] var lønmodtager.
Det er oplyst i artiklen, at [Person A] var ekstern rådgiver for Living in a Box.
Afslutningsvis har Ekstra Bladet henvist til, at fanen ”112” på ekstrabladet.dk er en sektion, hvor det ikke er muligt at kommentere på artikler.
Dette gælder alle artikler under ”112”-fanen.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og Otto Juhl Nielsen.
Kompetence
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt straffelovens regler om injurier er overtrådt, henhører under domstolene, og falder uden for nævnets kompetence.
Nævnet bemærker videre, at det ligger uden for nævnets kompetence at tage stilling til spørgsmålet om manglende muligheder for at kommentere online på Ekstra Bladets artikler.
God presseskik – inhabilitet
Pressenævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik i anledning af, at bladet har bragt den pågældende artikel.
Det tilkommer alene redaktøren at afgøre, om en medarbejder på grund af personlig involvering skal afskæres fra at dække et bestemt sagsområde i mediet.
Ekstra Bladet har afvist, at den pågældende journalist skulle være inhabil, og nævnet har heller ikke af andre grunde fundet det påvist, at den pågældende journalist skulle være farvet af personlig interesse eller have skadevoldende hensigter mod [Klager].
- Artiklens overskrift og underrubrik
Det følger af pkt. A.
6 i de vejledende regler om god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse.
Overskriften til artiklen lyder: ”DR-profil snydt af tiltalt storfallent” , mens det af underrubrikken fremgår, at [Person A] blev ”hyret til at rådgive den konkursramte forretningsmand [Klager] – har trods byretsdom aldrig fået løn” .
I manchetten præciseres det dog, at der var tale om, at hun blev hyret af ”[Klager]s tidligere firma Living in a Box” .
Længere nede i artiklen fremgår det, at [Person A] udtaler, at hun blev hyret af den daværende direktør i selskabet Living in a Box.
Det fremgår endvidere, at der med den daværende direktør ikke var tale om [Klager], idet hun senere i artiklen udtaler, at det i begyndelsen primært var den daværende direktør, hun havde dialog med, men at ”det meget kort tid inde i forløbet også blev [Klager], der modtog rådgivning.
”
Pressenævnet finder det uheldigt, at artiklens overskrift og underrubrik må læses således, at det var [Klager], der personligt hyrede [Person A] og senere snød hende.
Det fremgår imidlertid af manchetten umiddelbart under overskriften, at det var [Klager]s tidligere firma, der hyrede hende, ligesom en misforståelse af overskriften bliver imødegået i artiklen.
Endvidere bestrider hverken [Person A] eller [Klager], at han trak på hendes bistand til private formål i den samme periode, som hun rådgav selskabet Living in a Box.
Pressenævnet finder på den baggrund ikke tilstrækkeligt grundlag for kritik af overskriften.
- Faktuelt forkerte oplysninger
- Omtalen af byretsdommen af 1. maj 2014
Af pkt. A.
1 i de presseetiske regler følger det, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Selskabet Living in a Box er et anpartsselskab, og det var dette anpartsselskab, der den 1. maj 2014 af Retten på Frederiksberg blev dømt til at betale [Person A] for hendes arbejde i anpartsselskabet.
Det er således formelt selskabet Living in a Box, der har ”snydt” eller undladt at betale [Person A], og ikke [Klager] personligt.
Pressenævnet finder det uheldigt, at Ekstra Bladet ikke har tydeliggjort denne sondring i overskriften, men finder ikke anledning til at udtale kritik henset til, at sondringen tydeligt fremgår af brødteksten.
Endvidere fremstår overskriften som Ekstra Bladets vurdering af, at [Klager] grundet hans tilknytning til selskabet Living in a Box, har snydt [Person A].
Det fremgår således af oplysningerne i sagen, at [Klager] har haft en tilknytning til selskabet Living in a Box, jf. blandt andet at han i perioder sad i direktionen, ligesom det fremgår af hans mail af 2. december 2014 til [Person A]s advokat, at han havde ansvar for at opløse selskabet.
Han forsøgte i den egenskab at indgå et forlig med [Person A] om betaling af hendes vederlag, selv efter at Retten på Frederiksberg den 1. maj 2014 havde afsagt dom i sagen.
[Klager] gav over for Ekstra Bladet desuden udtryk for, at [Person A]s krav over for selskabet Living in a Box ifølge hans overbevisning var helt ”urimeligt”, ligesom han i artiklen udtaler, at ”[Person A] ikke leverede det, selskabet havde aftalt eller forventet”.
Endvidere henvises til Pressenævnets sag 13-70-00570, hvoraf flg.
blandt andet fremgår: ”Af udskrift fra Erhvervsstyrelsen af 19. november 2013 fremgår det, at [Klager] sad i direktionen for Omega Property Invest ApS (senere kaldet Living in a Box ApS) fra den 1. september – 23. november 2011.
Det fremgår også, at Living in a Box ApS blev stiftet af selskabet Furesø Ejendomme & investering S.
M.
B.
A.
”
Det forhold, at [Person A] oprindeligt ikke blev hyret af selskabet Living in a Box, mens [Klager] sad i direktionen, men af den daværende direktør, [Person C], kan ikke føre til en anden vurdering.
Pressenævnet bemærker, at det er præciseret i artiklen, at [Person A] oprindeligt blev ansat af [Person C].
På denne baggrund udtaler Pressenævnet ikke kritik af Ekstra Bladet for omtalen af byretsdommen.
- Spørgsmålet om at bruge ordet ”løn” i artiklen
Det er ubestridt af [Klager], at [Person A] havde penge til gode for sit arbejde som rådgiver/konsulent for selskabet Living in a Box.
Pressenævnet finder det i denne sammenhæng ikke afgørende, om dette tilgodehavende betegnes som ”løn” eller som ”tilgodehavende”.
- Forelæggelse
Det følger af pkt. A.
3 i de presseetiske regler, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare.
Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.
Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn.
Ekstra Bladet og [Klager] havde i perioden fra den 19. maj 2015 og frem til den 24. juni 2015 en omfattende mailkorrespondance om oplysningerne i artiklen, hvorunder [Klager] blandt andet fik mulighed for at fremsende sine bemærkninger og kommentarer, også til den endelige artikel.
Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at der ikke efter pkt. A.
3 stilles krav om, at mediet skal fremsende den færdige artikel til godkendelse eller rettelse hos den omtalte part.
Nævnet bemærker videre, at [Klager]s synspunkter til sagen fremgår af artiklen.
Pressenævnet udtaler ikke kritik.
Afgjort den 22. september 2015.