Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00825
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00825
Ikke kritik af TV2 for at bringe et indslag om en udlejers trængsler
TV2 Lorry bragte et nyhedsindslag om private udlejere.
Ifølge indslaget bliver private udlejere fanget i en lovgivning, der favoriserer lejerne.
TV2 interviewede en udlejer, som var træt af at skulle bruge så meget tid på sin lejers klager.
Klager – lejeren - var orienteret om indholdet af indslaget, men føler, at han er blevet anklaget på et forkert grundlag, og at han ikke har fået tilstrækkelig mulighed for at udtale sig.
Pressenævnet finder, at TV2 var berettiget til at bringe indslaget om udlejerne, selv om det til en vis grad involverede lejeren, og at indslaget ikke indeholdt oplysninger, der krænkede ham.
Pressenævnet udtaler ikke kritik.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse
Pressenævnet lægger efter parternes oplysninger til grund, at klagerne er de lejere, som omtales i tv-klippet.
God presseskik
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være krænkende, skal forelægges den, der kan være krænket, jf. punkt A.
3.
Parterne har over for nævnet afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt [Klager 1] og [Klager 2] er blevet oplyst om, hvornår indslaget skulle bringes, og i hvilken udstrækning de ville deltage.
Parterne har ligeledes afgivet modstridende oplysninger om, hvorvidt [Klager 1] og [Klager 2] fik oplyst, at der ikke ville blive vist billeder af hverken ejendom eller udlejer i indslaget.
Sådan som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilken forklaring, der er den rigtige.
Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik.
Det fremgår endvidere af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.
Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.
1.
Pressenævnet finder, at det har klar samfundsmæssig interesse i at beskrive, hvorledes private udlejere risikerer at komme i klemme i forhold til lejeloven.
TV 2/Lorry bruger udlejeren [Person A]s sag til at belyse denne problemstilling, og nævnet finder på den baggrund ingen grund til kritik af, at TV 2/Lorry omtalte hans sag.
Dette uanset at det i vis grad medførte, at [Klager 1] og [Klager 2] som lejere blev inddraget.
Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at det af indslaget fremgår, hvad konflikten mellem udlejeren og klagerne går ud på, nemlig at klagerne ikke mener, at udlejer opfylder kravet om vedligeholdelse.
Det fremgår endvidere af indslaget, at klagerne ”altid får medhold i Huslejenævnet”.
Der er således efter Pressenævnets opfattelse ikke tale om oplysninger, der er egnede til at krænke klagerne, eller at de med udsendelsen har mistet personlig anseelse.
Pressenævnet bemærker endelig, at lejerne er anonymiseret i en sådan grad, at det kun er mennesker, som i forvejen kender [Klager 1] og [Klager 2] eller kender til sagen, som kan identificere klagerne.
Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik for tilsidesættelse af god presseskik af TV 2/Lorry i anledning af indslaget.
Genmæle
Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
Udover at klagerne alene kan identificeres af de personer, som i forvejen kender udlejer og klagerne og dermed til konflikten mellem klagerne og udlejer, finder Pressenævnet ikke, at oplysningerne i indslaget er af en sådan karakter, at de er egnede til at påføre klagerne økonomisk eller anden skade af betydning.
Klagerne er herefter ikke berettiget til at få bragt et genmæle.
¬
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over et nyhedsindslag bragt på TV 2/Lorry den 24. juni 2015, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.
Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle.
1 Sagsfremstilling
TV 2/Lorry bragte den 24. juni 2015 et nyhedsindslag.
Af nyhedsindslaget fremgår følgende
”Studievært [voiceover, imens der vises billeder af en ejendom]: Private udlejere bliver fanget i en lovgivning, der favoriserer lejerne, og konsekvenserne, de er enorme for udlejerne.
Studievært: [Person A] her er en af de udlejere, der er hårdt presset af de nuværende lejeregler.
Han og familien i Hillerød risikerer at gå konkurs inden sagen mod Huslejenævnet.
En sag, der har varet i mere end et år.
Speak: [beskrivende]: [Person A] på første sal i sin bolig lidt uden for Hillerød.
Foran ham ligger en stak papirer fra Huslejenævnet.
[Person A]: Vi bruger 8-10 arbejdstimer om ugen hver.
Speak: Timerne går med faktureringer og samtaler med advokater.
Årsagen er en konflikt mellem udlejer, [Person A], på den ene side og lejerne på den anden side af gården.
[Man ser et hus med to længer på hver sin side af en gårdsplads].
Lejerne mener ikke, at [Person A] opfylder kravet om vedligeholdelse.
Klagerne går via Huslejenævnet.
Klager, som lejer altid får medhold i.
[Person A]: De [Huslejenævnet] er fuldstændig ligeglade.
De holder jo bare med lejer, og vi bliver, jamen altså, vi føler fuldstændig, vi bliver jordet.
Speak: Økonomisk har klagerne konsekvenser.
Familien hænger på begge boligers energiforbrug, en ekstra-udgift på 30.000 kr., og det er bare én af mange regninger.
Familien frygter konkurs.
Men det er langt fra økonomien, der er det eneste problem.
For mens forældrene ordner papirer, sidder parrets fire børn i sofaen nedenunder.
[Man ser fire børn sidde i en sofa og se TV].
[Person A]: Ja, vores liv, det går fuldstændig i stå.
Vi kan ikke - vi kan ikke magte noget som helst andet end at forholde os til den her situation.
Speak: Familien er ikke alene.
Sammenslutningen af Private Udlejere, SAPU, rådgiver private udlejere.
Mark Jensen, formand for SAPU: […] Det er et problem for mange udlejere, at de går ind i udlejninger, måske i god tro og i nogle tilfælde måske dels for at supplere deres indtægt med en smule husleje.
Speak: Huslejenævnet i Hillerød Kommune vil ikke udtale sig om den konkrete sag, ligesom lejerne heller ikke vil stille op til interview.
Begge parter fortæller dog, at de lever op til lovgivningen på området.
Derfor retter Mark Jensen også kritikken imod en forældet og uigennemskuelig lovgivning.
Venstres boligudfører, Louise Schack Elholm, telefoninterview: Huslejereguleringen tager udgangspunkt i at være en forbrugerbeskyttende lov.
Og den ser lejerne som den svage part.
Speak: Politikerne har vedtaget en lov, der skal sikre, at udlejer kan opsige lejer med et års varsel.
Men det er langt fra nok.
Lovgivningen er for kompliceret for mange udlejere.
Venstres boligordfører, Louise Schack Elholm, telefoninterview: Jamen, jeg vil gå så langt, som jeg kan med sikre en mere gennemskuelig lov, men det skal ikke lyde som om, at jeg bare gør det.
Det er enormt svært at ændre lejeloven.
Speak: I huset i Hillerød gælder loven ikke.
Den virker nemlig ikke med tilbagevirkende kraft.
Og derfor kan [Person A] og resten af familien kun satse på én ting.
[ Huset filmes udefra, og man ser børnene inde i stuen sammen med [Person A]].
[Person A]: Der er ikke andet, der tæller for os, end at få dem ud.
Det er helt sikkert.
Vi kan ikke leve livet sådan her.
Studievært: Sammenslutningen af Private Udlejere anslår, at hver femte private udlejer kæmper med deres lejere.
”
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager 1]s og [Klager 2]s synspunkter
[Klager 1] og [Klager 2] er meget frustrerede og møder i deres hverdag mange mennesker, som efter TV 2/Lorrys indslag ser negativt på dem og deres familie.
De er nødt til at forklare, at det er forkerte oplysninger, som fremgår af indslaget.
Det har en negativ indvirkning på deres dagligdag, og de føler ikke, der er blevet lyttet til dem.
[Klager 1] har, inden indslaget blev bragt, talt med en journalist fra TV 2/Lorry.
[Klager 1] lovede journalisten, at denne kunne få fuld indsigt i sagen, men da han fik at vide, at indslaget ikke skulle vises samme dag, ligesom der ikke ville blive vist billeder af hverken udlejer eller ejendommen, troede han ikke, at det hastede.
[Klager 1] og [Klager 2] har ikke været orienteret om, hvornår TV 2/Lorry ankom til ejendommen, hvorfor det heller ikke har været muligt for dem at forberede et svar.
De føler, at de er blevet anklaget på falsk grundlag.
TV 2/Lorry har fået muligheden for at bringe et indslag på et oplyst grundlag, men har undladt at indhente oplysningerne.
[Klager 1] og [Klager 2] føler ikke, de har fået mulighed for at udtale sig i sagen og har ligeledes fået afslag på at få bragt et genmæle.
2.2 TV 2/Lorrys synspunkter
TV 2/Lorry har anført, at indslaget handlede om, hvordan udlejere af værelser og lejligheder ofte kan komme i klemme i retssystemet og Huslejenævnet.
I den forbindelse interviewede TV 2/Lorry [Person A], som er udlejer, og som har uoverensstemmelser med sine lejere.
Indslaget påpegede, hvordan kendelser i Huslejenævnet gik ham imod.
Interviewet blev optaget i hans private hjem, og der blev vist billeder af hans ejendom, hvor han altså også selv bor.
En del af denne ejendom er udlejet til klagerne, og disse fik tilbud om at medvirke i indslaget.
Det afslog de.
De blev også informeret om, at indslaget ville blive sendt samme dags aften.
Klagerne er ikke nævnt ved navn, ligesom der heller ikke blev vist billeder af dem.
Da indslaget handlede om ejeren af ejendommen [Person A], har TV 2/Lorry ikke lovet lejerne ikke at vise billeder af den ejendom, hvor ejeren bor.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og Otto Juhl Nielsen.
Pressenævnet lægger efter parternes oplysninger til grund, at klagerne er de lejere, som omtales i tv-klippet.
God presseskik
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være krænkende, skal forelægges den, der kan være krænket, jf. punkt A.
3.
Parterne har over for nævnet afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt [Klager 1] og [Klager 2] er blevet oplyst om, hvornår indslaget skulle bringes, og i hvilken udstrækning de ville deltage.
Parterne har ligeledes afgivet modstridende oplysninger om, hvorvidt [Klager 1] og [Klager 2] fik oplyst, at der ikke ville blive vist billeder af hverken ejendom eller udlejer i indslaget.
Sådan som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilken forklaring, der er den rigtige.
Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik.
Det fremgår endvidere af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.
Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.
1.
Pressenævnet finder, at det har klar samfundsmæssig interesse i at beskrive, hvorledes private udlejere risikerer at komme i klemme i forhold til lejeloven.
TV 2/Lorry bruger udlejeren [Person A]s sag til at belyse denne problemstilling, og nævnet finder på den baggrund ingen grund til kritik af, at TV 2/Lorry omtalte hans sag.
Dette uanset at det i vis grad medførte, at [Klager 1] og [Klager 2] som lejere blev inddraget.
Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at det af indslaget fremgår, hvad konflikten mellem udlejeren og klagerne går ud på, nemlig at klagerne ikke mener, at udlejer opfylder kravet om vedligeholdelse.
Det fremgår endvidere af indslaget, at klagerne ”altid får medhold i Huslejenævnet”.
Der er således efter Pressenævnets opfattelse ikke tale om oplysninger, der er egnede til at krænke klagerne, eller at de med udsendelsen har mistet personlig anseelse.
Pressenævnet bemærker endelig, at lejerne er anonymiseret i en sådan grad, at det kun er mennesker, som i forvejen kender [Klager 1] og [Klager 2] eller kender til sagen, som kan identificere klagerne.
Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik for tilsidesættelse af god presseskik af TV 2/Lorry i anledning af indslaget.
Genmæle
Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
Udover at klagerne alene kan identificeres af de personer, som i forvejen kender udlejer og klagerne og dermed til konflikten mellem klagerne og udlejer, finder Pressenævnet ikke, at oplysningerne i indslaget er af en sådan karakter, at de er egnede til at påføre klagerne økonomisk eller anden skade af betydning.
Klagerne er herefter ikke berettiget til at få bragt et genmæle.
Afgjort den 22. september 2015.