Legislator Case Law & Legislation
W20151058725 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00840

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2015 10587 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00840

KEN#LOKDOK23 2015 10587 Valid

God presseskik

Redaktøren er i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at afvise at omtale forhold, der for en af parterne forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Et massemedie har således som led i den redaktionelle proces ret til på egen hånd at forkorte og redigere i manuskripter til læserbreve og debatindlæg, såfremt skribentens opfattelse efter foretagne forkortelser og redigering fremstår som uforvansket.

På baggrund af det fremlagte materiale lægges det til grund, at Lokalavisen Frederiksberg valgte at bruge et andet billede end de billeder, som [Klager] havde medsendt til illustration til sin kommentar.

Pressenævnet lægger ligeledes til grund, at Lokalavisen har forfattet billedteksten.

Det billede, Lokalavisen valgte at anvende som illustration, er et billede af en oversvømmet gade, hvor parkerede biler står i vand til forlygterne.

Til billedet har Lokalavisen trykt billedteksten

”Oversvømmelser som denne er sundhedsfarlig og kan helt undgås ifølge biolog [Klager].

”

Det fremgår imidlertid ikke af [Klager]s kommentar, at han lover, at oversvømmelser på grund af skybrud helt kan undgås ved anvendelse af BioLAR løsninger.

Billedteksten er således ikke i overensstemmelse med kommentarens indhold.

Nævnet anser derfor billedteksten som en faktisk forkert oplysning og udtaler sin kritik.

I forhold til de øvrige klagepunkter finder Pressenævnet ikke, at budskabet i [Klager]s uredigerede kommentar samlet set fremstår forvansket eller ukorrekt på grund af Lokalavisens redigering af billeder, overskrift og indhold.

Nævnet bemærker i den anledning, at den redigerede overskrift anses for dækkende for kommentarens indhold.

Nævnet finder således ikke, at god presseskik er tilsidesat og har især lagt vægt på de vide rammer for redaktørens redigeringsret.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Lokalavisen Frederiksberg i forhold til de øvrige klagepunkter.

Pressenævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis Lokalavisen Frederiksberg havde gjort det klart for læseren, at avisen havde redigeret i [Klager]s kommentar, men finder ikke, at undladelsen heraf er tilstrækkelig til at udtale kritik.

Genmæle

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder som ovenfor nævnt, at billedteksten, der forstærkes af det anvendte billede, er faktisk forkert.

Nævnet finder ligeledes, at teksten er egnet til at påføre [Klager] skade af betydning både i forhold til hans professionelle omdømme som biolog og i forhold til hans jobmuligheder.

Nævnet finder på denne baggrund, at [Klager] ved henvendelse til Lokalavisen Frederiksberg er berettiget til at få bragt et genmæle.

Under henvisning til det ovenfor anførte under punktet God presseskik er klager ikke berettiget til at få bragt et genmæle i forhold til de øvrige klagepunkter.

Under hensyn til, at [Klager] er berettiget til at få bragt et genmæle i forhold til den fejlagtige billedtekst, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge yderligere offentliggørelse i medfør af medieansvarslovens § 49.

KEN#LOKDOK23 2015 10587 Valid

[Klager] har klaget over kommentaren ” Gift og afføring eller selvrensende parker?

” bragt i Lokalavisen Frederiksberg den 26. juni 2015, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagen omfatter mediets afslag på genmæle.

1 Sagsfremstilling

Lokalavisen Frederiksberg bragte den 26. juni 2015 kommentaren ” Gift og afføring eller selvrensende parker?

” med underrubrikken

”Kommentar.

Fortsat konservativ tænkning vil betyde spredning af rotteafføring, myggespredte sygdomme og kræftfremkaldende drikkevand.

”

Af biolog [Klager]

Af kommentaren fremgår blandt andet

” […] BioLAR løsningen betyder at vejbede forrenser overfladevandet før vandet når parkerne, idet sort spildevand og daglig nedbør adskilles, holdes kloakkerne tomme og forberedes til skybrudsvand.

Bruges skybrudsvarsler, kan vandafgifter yderligere minimere vandforbruget.

Ellers er græs medskyldig i allergi, i variationsløse plæner og skal slås ustandselig.

Tørre næringsfattige sandbakker kræver minimal pleje, fordi ”ukrudtet” vokser langsomt, sandbakkerne vil bibeholde deres næringsfattige udtryk, hvor varierede bynaturtyper udvikles såsom hedelandlignende smeltevandsdale, ruderater eller byoverdrev.

[…]

Fremtidens skybrudsproblemer skal forebygge hygiejneproblemer: Selvrensende BioLAR løsninger tilføjer varieret bynatur og minimerer overløb af næringsstoffer og kloakvand til kældre, grundvand og Øresund!

”

Til kommentaren er indsat et billede af en oversvømmet gade, hvor parkerede biler står i vand til lygterne.

Billedteksten lyder

”Oversvømmelser som denne er sundhedsfarlig men kan helt undgås ifølge biolog [Klager].

”

Til sammenligning var overskriften på [Klager]s uredigerede kommentar ” Gift og afføring eller smukke selvrensende parker ” [Pressenævnets understregning] med samme underrubrik som i den offentliggjorte kommentar.

Følgende fremgår blandt andet af den uredigerede kommentar

” BioLARløsningen betyder at

→ vejbede forrenser overfladevandet før vandet når parkerne.

→ idet sort spildevand og daglig nedbør adskilles, holdes kloakkerne tomme og forberedes til skybrudsvand.

(Bruges skybrudsvarsler, kan vandafgifter yderligere minimere vandforbruget).

→ veldesignede bakkelandskaber fungerer som badekar (forsinkelsesbassiner).

→ overløbsvand ledes igennem smalle ådale, så næringsstoffer og kloakvand nemt kan oprenses,

Modsat flade græsplæner.

→ dalene bliver frodige med fugtelskende vandplanter ved at modtage overfladevandet.

Græsplanerne er kun uerstattelige som sportsbaner.

Ellers er græs medskyldig i allergi, i variationsløse plæner og skal slås ustandselig.

→ tørre næringsfattige sandbakker kræver minimal pleje, fordi ”ukrudtet” vokser langsomt.

→ sandbakkerne vil bibeholde deres næringsfattige udtryk, hvor varierede bynaturtyper udvikles såsom hedelandlignende smeltevandsdale, ruderater eller byoverdrev.

[…]”

Den uredigerede kommentar afrundes med samme tekst som den offentliggjorte redigerede kommentar.

Lokalavisen Frederiksberg afviste den 30. juni 2015 at genpublicere hans uredigerede kommentar eller bringe et genmæle.

Lokalavisen oplyste i den forbindelse, at hans kommentar havde været underkastet en let redigering, så kommentaren blev læsbar for almindelige mennesker.

Den 1. juli 2015 fastholdt [Klager] sin anmodning over for Lokalavisen.

Efter det oplyste har Lokalavisen ikke svaret på den seneste anmodning.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at der er sket fejl under Lokalavisen Frederiksbergs redigering af hans oprindelige kommentar.

Lokalavisen har indsat et andet billede end de billeder, han havde valgt til kommentaren.

Dertil er billedteksten: ” Oversvømmelser som denne er sundhedsfarlig og kan helt undgås ifølge biolog [Klager] ” ikke korrekt og ikke hans udtalelse.

Dette giver et fejlagtigt indtryk, idet han allerhøjst kan mindske skybrudsvand, minimere de hygiejniske problemer via selvrensning og samtidig skabe smuk hverdags-bynatur.

Fejlcitatet gør faglig skade og har reduceret hans muligheder for job indenfor klimatilpasning.

Dertil fjernes hovedbudskabet – at flade græsplæner udgør et problem frem for letoprensende dalområder i parkerne – ved at fjerne afsnittet ”Desuden er græs allergiskabende…” fra sin sammenhæng.

Endelig fjernes halvdelen af hele artiklens pointe ved at fjerne de to billeder med små bakkelandskaber og ordet ”smukke” fra artiklens oprindelige overskrift ” Gift og afføring eller smukke selvrensende parker?

” Artiklen reduceres herved til noget negativt, i stedet for at fremhæve det æstetiske aspekt i, at bynatur positivt kan bidrage til bedre hygiejne via kuperede selvrensende parker.

Dette er især et problem, fordi Lokalavisen ikke gør læseren opmærksom på, at artiklen er redigeret af redaktionen.

2.2.

Lokalavisen Frederiksbergs synspunkter

Lokalavisen Frederiksberg har blandt andet anført, at avisen, som ved enhver anden artikel, har redigeret i tekst og fotos.

Avisen har loyalt viderebragt [Klager]s budskab, tilrettet så det passer til almindelige avislæsere.

Lokalavisen har ikke kommenteret [Klager]s anmodning om genmæle.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og Otto Juhl Nielsen.

God presseskik

Redaktøren er i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at afvise at omtale forhold, der for en af parterne forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Et massemedie har således som led i den redaktionelle proces ret til på egen hånd at forkorte og redigere i manuskripter til læserbreve og debatindlæg, såfremt skribentens opfattelse efter foretagne forkortelser og redigering fremstår som uforvansket.

På baggrund af det fremlagte materiale lægges det til grund, at Lokalavisen Frederiksberg valgte at bruge et andet billede end de billeder, som [Klager] havde medsendt til illustration til sin kommentar.

Pressenævnet lægger ligeledes til grund, at Lokalavisen har forfattet billedteksten.

Det billede, Lokalavisen valgte at anvende som illustration, er et billede af en oversvømmet gade, hvor parkerede biler står i vand til forlygterne.

Til billedet har Lokalavisen trykt billedteksten

”Oversvømmelser som denne er sundhedsfarlig og kan helt undgås ifølge biolog [Klager].

”

Det fremgår imidlertid ikke af [Klager]s kommentar, at han lover, at oversvømmelser på grund af skybrud helt kan undgås ved anvendelse af BioLAR løsninger.

Billedteksten er således ikke i overensstemmelse med kommentarens indhold.

Nævnet anser derfor billedteksten som en faktisk forkert oplysning og udtaler sin kritik.

I forhold til de øvrige klagepunkter finder Pressenævnet ikke, at budskabet i [Klager]s uredigerede kommentar samlet set fremstår forvansket eller ukorrekt på grund af Lokalavisens redigering af billeder, overskrift og indhold.

Nævnet bemærker i den anledning, at den redigerede overskrift anses for dækkende for kommentarens indhold.

Nævnet finder således ikke, at god presseskik er tilsidesat og har især lagt vægt på de vide rammer for redaktørens redigeringsret.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Lokalavisen Frederiksberg i forhold til de øvrige klagepunkter.

Pressenævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis Lokalavisen Frederiksberg havde gjort det klart for læseren, at avisen havde redigeret i [Klager]s kommentar, men finder ikke, at undladelsen heraf er tilstrækkelig til at udtale kritik.

Genmæle

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder som ovenfor nævnt, at billedteksten, der forstærkes af det anvendte billede, er faktisk forkert.

Nævnet finder ligeledes, at teksten er egnet til at påføre [Klager] skade af betydning både i forhold til hans professionelle omdømme som biolog og i forhold til hans jobmuligheder.

Nævnet finder på denne baggrund, at [Klager] ved henvendelse til Lokalavisen Frederiksberg er berettiget til at få bragt et genmæle.

Under henvisning til det ovenfor anførte under punktet God presseskik er klager ikke berettiget til at få bragt et genmæle i forhold til de øvrige klagepunkter.

Under hensyn til, at [Klager] er berettiget til at få bragt et genmæle i forhold til den fejlagtige billedtekst, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge yderligere offentliggørelse i medfør af medieansvarslovens § 49.

Afgjort den 22. september 2015.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →