Legislator Case Law & Legislation
W20151055825 DK

Ventilation

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2015 10558 Valid

Ventilation

KEN#LOKDOK23 2015 10558 Valid

Arbejdstilsynet traf afgørelse med påbud om, at en virksomhed straks skulle sikre at de ansatte ikke udsættes for svejserøg ved CO2 svejsning.

Virksomheden påbydes at træffe effektive foranstaltninger, der sikrer, at personer ikke unødigt udsættes for sundhedsskadelige afdunstninger fra svejsbadet under svejsning med kuldioxidsvejser.

Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn fastholdt Arbejdstilsynets påbud, således, at virksomheden straks skulle sikre, at ansatte ikke udsættes for unødig sundhedsskadelige afdunstninger fra svejsebadet under svejsning med kuldioxidsvejser.

Arbejdsmiljøklagenævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget den 17. marts 2015 af en af virksomhedens ansatte fik oplyst, at den kuldioxidsvejser, som stod på gulvet ved porten i virksomhedens hal, anvendes til små svejseopgaver.

Arbejdsmiljøklagenævnet lagde herved vægt på, at det på forespørgsel om udsugning eller andre foranstaltninger, der kunne bortlede den sundhedsskadelige svejserøg under svejsprocessen, blev oplyst, at man så vidt muligt stod udenfor og foretog svejsningen.

Arbejdsmiljøklagenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at virksomhedens ejer i en mail af 1. april 2015 har bekræftet, at svejserværket bruges til små reparationer, og at arbejdet altid foregår i portåbningen, hvor der er gennemtræk til den modsatte gavl, hvor der er en lille port.

Arbejdsmiljøklagenævnet lagde til grund for afgørelsen, at der ved svejsning med kuldioxidsvejser udvikles svejserøg, der anses for at være kræftfremkaldende, og at svejserøgen uundgåeligt når operatørens indåndingszone under svejsningen.

KEN#LOKDOK23 2015 10558 Valid

[Adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 23. juni 2015 behandlet [Navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 18. marts 2015.

Ved afgørelsen blev der afgivet påbud om, at virksomheden straks skulle sikre de ansatte mod unødig udsættelse for sundhedsskadelige afdunstninger fra svejsbadet under svejsning med kuldioxidsvejser.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse, således at virksomheden straks skulle sikre, at ansatte ikke udsættes for unødig sundhedsskadelige afdunstninger fra svejsebadet under svejsning med kuldioxidsvejser.

B E G R U N D E L S E

Nævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget den 17. marts 2015 af en af virksomhedens ansatte fik oplyst, at den kuldioxidsvejser, som stod på gulvet ved porten i virksomhedens hal, anvendes til små svejseopgaver.

Nævnet lægger herved vægt på, at det på forespørgsel om udsugning eller andre foranstaltninger, der kunne bortlede den sundhedsskadelige svejserøg under svejseprocessen, blev oplyst, at man så vidt muligt stod udenfor og foretog svejsningen.

Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at virksomhedens ejer i mail af 1. april 2015 har bekræftet, at svejseværket bruges til små reparationer, og at arbejdet altid foregår i portåbningen, hvor der er gennemtræk til den modsatte gavl, hvor der er en lille port.

Nævnet lægger til grund for afgørelsen, at der ved svejsning med kuldioxidsvejser udvikles svejserøg, der anses for at være kræftfremkaldende, og at svejserøgen uundgåeligt når operatørens indåndingszone under svejsningen.

Det fremgår af arbejdsmiljølovens regler, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Det fremgår af reglerne om arbejdets udførelse, at unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås.

Påvirkningen fra stoffer og materialer under arbejdet skal derfor nedbringes så meget, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænseværdier skal overholdes.

Klagers bemærkninger

Virksomheden har i klagen blandt andet anført, at arbejdet med kuldioxidsvejseren altid foregår i portåbningen, og at der er gennemtræk fra den modsatte gavl, hvor der også er en lille port, ligesom at kuldioxidsvejseren kun anvendes af og til og alene til små reparationer, hvorfor klager stiller sig uforstående over for et påbud om udsugning.

Nævnet skal hertil bemærke, at gennemtræk mellem to gavle ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at operatøren ikke unødigt udsættes for svejserøg, da svejserøgen herved når operatøren indåndingszone under svejsning.

Nævnet skal desuden bemærke, at der ved svejsning med kuldioxidsvejser udvikles svejserøg, der anses for at være kræftfremkaldende, hvorfor nævnet finder, at selv små opgaver ved en tilbagevendende arbejdsproces udsætter den ansatte for en unødig påvirkning.

Klager har desuden anført, at det var ubehageligt, at der blev foretaget tilsynsbesøg på adressen i [adresse udeladt], som også er klagers private adresse, mens hverken han selv eller den daglige leder var til stede.

Nævnet skal hertil bemærke, at klage over den måde Arbejdstilsynet udfører sit arbejde på, ligger uden for nævnets kompetence, men kan indbringes for direktøren for Arbejdstilsynet med klageadgang til Beskæftigelsesministeriet.

R E G L E R

Ved afgørelsen er anvendt følgende regler

Om Arbejdstilsynets hjemmel til at give påbud

– § 77, stk. 1. i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

Om arbejdets udførelse

– § 38, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

– § 16, i Arbejdstilsynet bekendtgørelse nr. 599 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.

Reglerne kan læses på de følgende sider.

OPLYSNINGERNE I SAGEN

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

På klagenævnets vegne

[Navn udeladt]

[Stilling udeladt]

Kopi til

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010

…

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

…

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

…

§ 77.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

…

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse

…

Kapitel 13

Arbejdets udførelse

Særlige krav

…

§ 13.

Ved udførelse af arbejdet skal det sikres

1. at der er truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, ulykker hidrørende fra elektrisk strøm rystelser og lignende.

2.

…

…

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →