Påbud om at sikre, at høje følelsesmæssige krav i arbejdet ikke forringer medarbejdernes sikkerhed og sundhed

Påbud om at sikre, at høje følelsesmæssige krav i arbejdet ikke forringer medarbejdernes sikkerhed og sundhed

Arbejdstilsynet afholdt et særligt indsatsbesøg med fokus på det psykiske arbejdsmiljø i et fængsel.

Arbejdstilsynet afgav herefter et påbud om at sikre, at høje følelsesmæssige krav i arbejdet ikke forringer medarbejdernes sikkerhed og sundhed.

Et flertal af nævnets medlemmer fastholdt afgørelsen og lagde blandt andet vægt på, at medarbejderne i det daglige møder meget komplekse krav i form af de dilemmaer, som ligger i at have en kontorfunktion samtidig med at udføre opgaver med at støtte de ansatte og sørge for, at de ikke udøver fysisk og psykisk vold mod hinanden, samt sikre egen og kollegers sikkerhed.

Flertallet lagde desuden vægt på, at medarbejderne jævnligt oplever vold imellem indsatte som følge af, at der er forskellige grupperinger, som skaber et hårdt miljø, der afføder magtdemonstrationer og jævnlig vold mellem de indsatte.

Flertallet lagde endvidere vægt på, at vold og trusler imod medarbejderne kan forekomme, og at det kan være nødvendigt for medarbejderne at anvende magt, hvis de skønner, at det kan være livstruende for de indsatte i forbindelse med de indsattes indtagelse af stoffer.

Flertallet lagde desuden vægt på, at medarbejderne har oplyst, at der er indsatte, som fylder meget, som har en opførsel, der er afvigende, og i følge medarbejdernes vurdering burde være på et andet fængsel, da medarbejderne mener, at de ikke har den nødvendige viden til opgaven.

Flertallet lagde endvidere vægt på, at medarbejdere og souschefen har oplyst, at det stiller store krav til samarbejdet med arbejdsdriften, når der kommer indsatte, som ikke passer ind, eller som forudsætter, at medarbejderne kan tage hensyn og rumme dem.

Flertallet lagde desuden vægt på, at de ansatte har mange opgaver og indsatte, aktuelt op til 52-54 indsatte, hvilket kræver, at medarbejderne kan læse og forudse adfærd, hvilket medarbejderne oplyser ikke er muligt at kunne.

Mindretallet fandt, at Arbejdstilsynet ikke har dokumenteret, at virksomhedens forebyggende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige vedrørende de høje følelsesmæssige krav.

[Adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 5. maj 2015 behandlet [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 14. februar 2014.

Ved afgørelsen blev der afgivet påbud om, at [navn udeladt] skal sikre, at høje følelsesmæssige krav i arbejdet ikke forringer medarbejdernes sikkerhed og sundhed.

Virksomheden skal sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Virksomheden skal derfor sikre, at høje følelsesmæssige krav i arbejdet ikke - hverken på kort eller lang sigt - forringer medarbejdernes sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdet med indsatte på afdeling [oplysninger udeladt] i [navn udeladt].

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse med den præcisering, at [navn udeladt] vedr.

høje følelsesmæssige krav skal træffe forebyggende foranstaltninger i arbejdet med de indsatte på afdeling [oplysninger udeladt] i [navn udeladt], så arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt både på kort og på lang sigt.

Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 12. april 2016.

Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 19. april 2016.

B E G R U N D E L S E

Et flertal af nævnets stemmeberettigede medlemmer finder, at virksomhedens foranstaltninger vedr.

høje følelsesmæssige krav i arbejdet med de indsatte på afdeling [oplysninger udeladt] i [navn udeladt], ikke er forebygget tilstrækkeligt, så arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt både på kort og på lang sigt.

Flertallet lægger i den forbindelse vægt på, at medarbejderne i det daglige møder meget komplekse krav i form af de dilemmaer, som ligger i at have en kontorfunktion samtidig med at udføre opgaver med at støtte de ansatte og sørge for, at de ikke udøver fysisk og psykisk vold mod hinanden, samt sikre egen og kollegers sikkerhed.

Flertallet lægger desuden vægt på, at medarbejderne jævnligt oplever vold imellem indsatte som følge af, at der er forskellige grupperinger, som skaber et hårdt miljø, der afføder magtdemonstrationer og jævnlig vold mellem de indsatte.

Flertallet lægger endvidere vægt på, at vold og trusler imod medarbejderne kan forekomme, og at det kan være nødvendigt for medarbejderne at anvende magt, hvis de skønner, at det kan være livstruende for de indsatte i forbindelse med de indsattes indtagelse af stoffer.

Flertallet lægger desuden vægt på, at medarbejderne har oplyst, at der er indsatte, som fylder meget, som har en opførsel, der er afvigende, og i følge medarbejdernes vurdering burde være på [navn udeladt] fængsel, da medarbejderne mener, at de ikke har den nødvendige viden til opgaven.

Flertallet lægger endvidere vægt på, at medarbejdere og souschefen har oplyst, at det stiller store krav til samarbejdet med arbejdsdriften, når der kommer indsatte, som ikke passer ind, eller som forudsætter, at medarbejderne kan tage hensyn og rumme dem.

Flertallet lægger desuden vægt på, at de ansatte har mange opgaver og indsatte, aktuelt op til 52-54 indsatte, hvilket kræver, at medarbejderne kan læse og forudse adfærd, hvilket medarbejderne oplyser ikke er muligt at kunne.

Flertallet finder herved, at medarbejderne ikke i tilstrækkelig grad er klædt på til at kunne håndtere de meget komplekse krav, som de stilles overfor, ligesom de ikke er sikret en tilstrækkelig supervision og feedback.

Flertallet lægger til grund, at medarbejderne i afdeling [oplysninger udeladt] oplyser, at medarbejderne ikke uddannes systematisk i forhold til at forstå og handle i forhold til afvigende adfærd, psykiatriske diagnoser o.l.

Det oplyses af de ansatte, at der ikke sker systematisk efteruddannelse i forhold til at skulle håndtere indsatte med psykiske problemer, afvigende adfærd eller banderelationer.

Der er enkelte kurser, som kan søges individuelt.

Ledelsen har hertil oplyst, at der er mulighed for kurser i uddannelsescentrets regi, der retter sig mod medarbejdere, der skal rustes til at tage sig af indsatte med psykisk ustabil adfærd.

Disse kurser er i første række tiltænkt medarbejdere i det lukkede system, hvor behovet er størst, men fængslet har afviklet kurset et par gange lokalt for centralvagtens personale og andre interesserede fra de øvrige afdelinger og vil være opmærksom på denne mulighed i forbindelse med årets medarbejderudviklingssamtaler.

Flertallet lægger desuden til grund, at medarbejderne i afdeling [oplysninger udeladt] oplyser, at medarbejderne ikke modtager tilstrækkelig supervision i forbindelse med arbejdet med de indsatte.

Flertallet lægger i den forbindelse til grund, at medarbejderne har oplyst, at kollegial feedback ikke fungerer ude på afdelingerne, idet feedback af flere kolleger bliver betragtet som kritik.

Det er derfor vanskeligt at håndtere i de nuværende rammer.

Der tilbydes ikke kollegial supervision eller supervision med ekstern supervisor til medarbejderne på afdeling [oplysninger udeladt].

Flertallet har noteret sig, at det i forhold til ledelsesmæssig og kollegial støtte og opbakning, oplyses af medarbejderne, at der som regel er god støtte og opbakning fra nærmeste ledelse på afdelingen samt hos socialrådgiveren.

Det oplyses, at der oftest er lydhørhed overfor de problemer, man fører frem for nærmeste ledelse.

Flertallet har desuden noteret sig, at der ved alvorlige og voldsomme episoder i fængslet er indført obligatorisk deltagelse i defusing og efterfølgende debriefing.

Herudover har fængslet et kolleganetværk, hvor medarbejderne anonymt og uforpligtende kan henvende sig og få støtte.

Flertallet finder imidlertid, at disse tiltag ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at de ansatte kan udføre arbejdet med de indsatte i afdeling [oplysninger udeladt] sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt både på kort og på lang sigt.

Det følger af Arbejdsmiljølovens regler, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Ifølge reglerne for arbejdets udførelse skal arbejdet i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1.

Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse.

Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.

Det følger af de samme regler, at arbejdet i alle led skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et flertal på 6 af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer.

MINDRETALSUDTALELSE

5 af nævnets stemmeberettigede medlemmer finder, at Arbejdstilsynet ikke har dokumenteret, at virksomhedens forebyggende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige vedrørende de høje følelsesmæssige krav på afdeling [oplysninger udeladt] i [navn udeladt].

R E G L E R

Ved afgørelsen er anvendt følgende regler

Om Arbejdstilsynets hjemmel til at give påbud

● § 77, stk. 1 i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

Om arbejdets udførelse

● § 38, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

● § 4 og § 7, stk. 1, i Arbejdstilsynet bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.

OPLYSNINGERNE I SAGEN

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

På klagenævnets vegne

[navn udeladt]

[stilling udeladt]

Kopi til

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010

…

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

…

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

…

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

…

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse

…

Kapitel 2

Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet

§ 4.

Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1.

Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse.

Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.

…

Kapitel 3

Arbejdets udførelse

Almene krav

§ 7.

Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Stk. 2.

…

Bilag 1 – Generelle forebyggelsesprincipper

1.

Forhindring af risici.

2.

Evaluering af risici, som ikke kan forhindres.

3.

Bekæmpelse af risici ved kilden.

4.

Tilpasning af arbejdet til mennesket, navnlig for så vidt angår udformningen af arbejdspladsen samt valg af arbejdsudstyr og arbejds- og produktionsmetoder, i særdeleshed med henblik på at begrænse monotont arbejde og arbejde i en bestemt rytme og at mindske virkningerne af sådant arbejde på helbredet.

5.

Hensyntagen til den tekniske udvikling.

6.

Udskiftning af det, der er farligt med noget, der er ufarligt eller mindre farligt.

7.

Planlægning af forebyggelsen for at gøre den til en sammenhængende helhed, inden for hvilken forebyggelsen omfatter teknik, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsforhold, sociale relationer og påvirkninger fra faktorer i arbejdsmiljøet.

8.

Vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til individuel beskyttelse.

9.

Hensigtsmæssig instruktion af arbejdstagerne.