Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - etnisk oprindelse, hudfarve og race - religion og tro - afskedigelse - chikane - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - etnisk oprindelse, hudfarve og race - religion og tro - afskedigelse - chikane - ej medhold

J.

nr. 2014-6810-40347

En årsvikar på VUC klagede over, at han blev chikaneret under sin ansættelse på grund af hans alder, religion og tro og etniske oprindelse.

Flere kursister klagede imidlertid over årsvikaren, og dette medførte, at skolen foreslog ham selv at opsige sin stilling, hvilket han gjorde.

Nævnet fandt, at der i øvrigt ikke var oplysninger i sagen, der tydede på, at årsvikaren havde været udsat for forskelsbehandling.

Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, tro og alder under klagers ansættelse hos indklagede og i forbindelse med, at klager fratrådte stillingen som årsvikar ved det indklagede VUC.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med forskelsbehandlingsloven, under klagers ansættelse eller i forbindelse med, at klager fratrådte sin stilling som årsvikar ved det indklagede VUC.

Sagsfremstilling

Klager er uddannet i Frankrig, han er jøde og 59 år.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling traf den 8. juli 2011 den afgørelse, at klager havde opnået faglig kompetence i faget engelsk, og at klager nu kunne søge ansættelse i pædagogikumstillinger i faget engelsk ved en dansk gymnasieskole, hvorefter klager ville være fuldt kvalificeret gymnasielærer i engelsk.

Klager blev i august 2012 ansat ved VUC med henblik på at forberede og bestå pædagogikum, som herefter ville gøre det muligt for klager at arbejde som adjunkt.

Klager blev ansat i et årsvikariat til et enkelt engelskhold på det indklagede VUC.

Ifølge tilbuddet om ansættelse var de første tre måneder prøvetid.

Ansættelsesforholdet ophørte imidlertid efter kort tid, da VUC tilbød klager en frivillig fratrædelse, hvilket han tog imod.

Klager fratrådte således sin stilling den 31. oktober 2012 indenfor prøvetiden.

Klager forsøgte efterfølgende at få ændret denne beslutning, men indklagede ønskede ikke at genansætte klager.

Nogle kursister havde klaget til forstanderen for VUC over klager, ligesom nogle kursister meldte sig ud af klagers undervisningshold.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet forskelsbehandlet på skolen, fordi han er udlænding, og fordi han har en anden tro.

Klager er jøde.

Klager finder ikke, at der er nogen rimelige årsager til, at han blev opsagt.

Klager ønsker økonomisk kompensation for det, han har været udsat for.

Klager var ansat på VUC med henblik på at forberede og bestå et pædagogikum, som ville have gjort det muligt for ham at arbejde som adjunkt i de danske gymnasier.

Efter den aftale han indgik med forstanderen på stedet, skulle han arbejde på VUC som sprogunderviser indtil slutningen af juni måned 2013.

Skolens forstander besluttede imidlertid pludselig at fyre klager fra arbejdet uden gyldig grund.

Efter afskedigelsen viste forstanderen klager nogle breve, som nogle få kursister havde sendt til ham.

Ifølge klagebrevene skulle klager have sagt de forfærdeligste ting til kursisterne.

Klager nægter, at han nogensinde har sagt noget lignende.

I virkeligheden kom eleverne med disse opdigtede påstande, fordi de havde svært ved at acceptere den kendsgerning, at klager som udlænding kunne blive deres lærer.

Klager ønsker at understrege, at nogle af hans tidligere kursister kom med nogle diskriminerende og antisemitiske bemærkninger på grund af klagers kulturelle baggrund.

Kursisterne nægtede at samarbejde med klager og slutteligt forlod de hans hold.

Klager opfatter sig selv som en ansvarlig og seriøs lærer, som sørger for at give de elever, der er ham betroet, selvtillid, ligesom han sørger for at forberede dem til deres eksamen ved at give dem de sproglige redskaber, som gør det muligt for dem at bestå eksamen.

Der var på VUC nogle unge kursister fra klagers tidligere hold, som forsøgte at fraråde de øvrige kursister fra at komme til klagers undervisning.

Klager blev diskrimineret, fordi han er udlænding og har en anden tro.

Den måde, klager blev behandlet på, var uantagelig og frastødende.

Forstanderen tvang klager til at fratræde sin stilling og gav ham en ekstra måneds løn, for at han selv skulle indgive sin afskedigelse.

Senere forsøgte klager, at få fagforeningen til at mægle mellem klager og hans forhenværende arbejdsgiver med det formål at få arbejdsgiver til at ændre sin beslutning.

Fagforeningen nægtede at gøre noget for at hjælpe klager.

Klager mener, at han er blevet forskelsbehandlet, og at hans rettigheder er blevet krænket.

Klager oplyser, at den første faste lærer, som burde have været tilknyttet klagers undervisning som en slags mentor, aldrig kom til klagers timer for at overvære hans undervisning, således som det var aftalt.

Den anden lærer forsøgte at etablere en form for samarbejde med klager.

Han nedvurderede imidlertid klagers arbejdsmetoder foran kursisterne, og bidrog til at underminere klagers forhold til dem.

Hans kritik var ikke konstruktiv men negativ.

Klager fik ingen støtte og hjælp herfra.

Forstanderen på VUC betvivlede fra begyndelsen klagers evner som sprogunderviser, og klagers forhenværende kolleger tog afstand fra klager.

Dette skyldes sandsynligvis hans kulturelle baggrund.

Klager mener, at forstanderen burde have tilbudt at indkalde klager og de få kursister, der klagede over ham til en samtale med henblik på at drøfte sagen til bunds og sammen forsøge at finde frem til en løsning.

Forstanderen valgte i stedet at afskedige klager fra stillingen, fordi han troede på kursisternes bagtalelser uden at give klager den mindste chance for at forsvare sig og udtrykke sin mening.

Det, kursisterne skrev, var en misforståelse og fordrejede virkeligheden.

I stedet for at løse de problemer, som opstod, tilskyndede forstanderen på en indirekte måde klager til at fratræde sin stilling, fordi han nægtede at samarbejde med klager.

Det er klagers opfattelse, at han blev presset af forstanderen til at opsige sin stilling.

Klager mener derfor, at han egentlig blev fyret, fordi et vist antal kursister modsatte sig, at han som udlændig kunne blive deres sproglærer.

Klager fastholder, at den sande årsag til hans urimelige opsigelse er forskelsbehandling og diskrimination.

Klager forstår ikke forstanderens påstand om, at klager ikke formåede at påtage sig sine faglige funktioner.

Hvis klager havde fået den nødvendige støtte og opbakning, ville han have været i stand til at vise sine kompetencer som lærer, men han blev i stedet afskediget, før han kunne nå at vise sine færdigheder.

Klager forstår ikke, at man ansætter en underviser for så kort tid efter at afskedige ham.

Indklagede gør gældende, at de ikke har overtrådt forskelsbehandlingsloven, og at klager ikke har krav på økonomisk kompensation.

Indklagede henviser til, at der er mange lærere ansat på VUC, som er over 60 år, og at den ældste er 71 år.

VUC har ligeledes andre kolleger ansat med anden etnisk baggrund end dansk og ønsker flere ansat.

Indklagede oplyser, klager var ansat på VUC i et årsvikariat til et enkelt engelskhold.

Umiddelbart efter holdstart kom der massive kursistklager.

Indklagede forsøgte at hjælpe klager ved at tilbyde ham, at han kunne overvære undervisningen hos en kollega, og at han kunne få en erfaren engelsklærer tilknyttet sin undervisning.

Det var lærerens opgave at hjælpe klager med at tilrettelægge og udføre undervisningen.

Klager har således fået tilbudt meget støtte til at komme ind i jobbet.

De massive klager fra kursisterne fortsatte imidlertid og i løbet af august og september udmeldte 11 kursister sig fra holdet.

Klager var ansat på prøvetid i tre måneder, og VUC kunne derfor afskedige klager med fratrædelse straks.

VUC tilbød imidlertid klager selv at opsige sin stilling, hvilket han tog i mod.

Klager har således selv valgt at opsige stillingen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Ligebehandlingsnævnet finder ikke, at klager har været udsat for direkte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, tro eller alder under ansættelsen på VUC eller i forbindelse med klagers fratrædelse fra stillingen som lærer.

Ligebehandlingsnævnet har lagt vægt på, at efter det oplyste var årsagen til, at arbejdsforholdet ophørte, at nogle kursister klagede over klager og udmeldte sig af klagers engelskhold.

Der forelå således en saglig grund til, at indklagede fandt sig nødsaget til at opfordre klager til at afbryde ansættelsesforholdet.

Det er ikke i sagen dokumenteret, at de klager som forstanderen på VUC modtog fra kursisterne på klagers undervisningshold, havde karakter af chikane.

Nævnet finder herefter ikke, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at det var på grund af klagers etniske oprindelse, tro eller alder, at ansættelsesforholdet ophørte, eller at der i øvrigt under ansættelsen blev udøvet forskelsbehandling.

Nævnet finder derfor ikke, at der foreligger indirekte forskelsbehandling.

Klager får herefter ikke medhold i sagen

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

<2014-6810-40347>

-

§ 1, stk. 1, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 7a om delt bevisbyrde