Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - ej medhold
Statutory Text (5 Articles)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - ej medhold
J.
nr. 2014-6811-24457
Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at en mand blev afvist fra en bar.
Der var tale om et privat arrangement på en natklub, der var forbeholdt kvinder mellem kl.
22 og 23.
Mænd havde dog også mulighed for at deltage, og ingen blev afvist på grund af deres køn.
Klager fik derfor ikke medhold.
Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev nægtet adgang til en bar.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at arrangementet var forbeholdt "damer" mellem klokken 22.00 og 23.00.
Sagsfremstilling
Klager forsøgte den 12. april 2014 kl.
22.15 at komme ind på den indklagede bar, men blev ved døren nægtet adgang.
Parternes bemærkninger
Klager mener, at han blev nægtet adgang til baren på grund af sit køn, da der den 12. april mellem kl.
22 og 23 blev afholdt et arrangement kun for kvinder.
Klager vedhæfter et link til indklagedes hjemmeside, hvoraf det fremgår, at der til arrangementet den 12. april kun var adgang for kvinder mellem kl.
22 og 23.
Klager synes, at det er mærkeligt, hvis der allerede et kvarter efter festens start var fyldt så meget op, at han af den grund blev nægtet adgang til baren.
Klager gør opmærksom på, at den kvindelige gæst, som indklagede henviser til, først blev nægtet adgang til baren efter flere gange at have gået ud og ind af baren.
Dette underbygger klagers påstand om, at der ikke var fyldt op, da han forsøgte at komme ind allerede omkring kl.
22.15.
Desuden gør klager opmærksom på, at den kvindelige gæst er personlig ven med arrangøren, og at de har 152 fællesvenner på Facebook.
Indklagede annoncerede på deres hjemmeside, at der kun var adgang for kvinder mellem kl.
22 og 23 og forhindrede på den måde mænd i overhovedet at tage initiativ til at tage til festen.
Dette udgør i sig selv forskelsbehandling.
Det er ifølge klager absurd, at man forsøger at fremme ligestilling ved hjælp af diskrimination.
Indklagede 1 (baren) oplyser, at indklagede 2 er et privat foretagende, som arrangerer fester forskellige steder i Danmark.
Konceptet for arrangementet den 12. april var, at medlemmer af klubben (som kun bestod af kvinder) skulle mødes en time før den åbne fest begyndte.
Efter denne time var festen åben for alle.
Indklagedes idealer er mangfoldighed både blandt publikum og deres artister.
Desuden har de en aktiv dørpolitik om, at alle er velkomne - uanset køn, hudfarve eller beklædning.
Der var gratis adgang til arrangementet den 12. april, og indklagede havde derfor ikke nogen indtjening på billetsalg.
Den eneste indtjening, baren havde, var på baromsætningen.
Baren betalte arrangøren et promoter-honorar.
Indklagede 2 (arrangøren) oplyser, at de hverken var en forening eller en virksomhed, men alene en åben gruppe på Facebook, som enhver kunne melde sig til.
Facebookgruppen er lukket, da de ikke længere har aktiviteter.
Deres arrangement for kvinder den 12. april blev afholdt inden barens normale åbningstid.
Arrangørens opgave var at oprette "eventet" på facebook-gruppen, sørge for musik og booke DJ's, hvilket arrangøren blev honoreret for af baren.
Facebook-gruppen blev oprindeligt oprettet med henblik på at fremme ligestilling for kvinder ved at skabe et frirum uden uønskede mandlige tilnærmelser.
Det er arrangørens opfattelse, at disse tilnærmelser virker afskrækkende på kvinder og dermed negativt påvirker kvinders ønske om at gå i byen på lige fod med mænd.
Facebook-gruppens formål var desuden at sætte fokus på den manglende tilstedeværelse af kvindelige DJ's i nattelivet.
Til arrangementet spillede derfor både kvindelige og mandlige DJ's.
Det kan på baggrund af det meget store antal af kvindelige deltagere til arrangementet konstateres, at arrangementet har haft en positiv indvirkning i kvinders bevægelsesfrihed ude i nattelivet samt forbedret ligestilling af kønnene blandt DJ's.
Arrangøren gør opmærksom på, at mænd ikke ville blive nægtet adgang, hvis de på trods af det annoncerede ønskede at deltage.
Der var samme aften en koncert i bygningen, som baren er en del af, hvilket forårsagede et stort antal gæster til arrangementet på baren.
På det tidspunkt, hvor klager ville ind på baren, var der allerede helt fyldt op, hvorfor klager blev afvist af sikkerhedsmæssige årsager og ikke på grund af sit køn.
Klager har heller ikke selv anført, at afvisningen blev begrundet i klagers køn.
Kvinder blev også afvist af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket dokumenteres med en vedlagt forklaring fra en kvindelig gæst.
Den kvindelige gæst forklarer, at der var rigtig mange mennesker til arrangementet på baren, og at dem, der gik ud for at ryge, måtte stå i kø for at komme ind igen.
En af de gange hvor den kvindelige gæst ville ind efter rygning, blev hun nægtet adgang, da de af sikkerhedsmæssige årsager måtte lukke indgangen.
Der var flere af hendes venner, der også blev nægtet adgang, som måtte finde et andet sted at gå i byen.
Den kvindelige gæst er ven af arrangøren, men har i sagen udtalt sig under det ansvar, der følger som vidne.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.
Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.
Den indklagede bar lagde lokaler til et privat arrangement, der blev forestået af den indklagede arrangør, som var en privat Facebook gruppe.
Arrangementet blev afholdt uden for den indklagedes bars sædvanlige åbningstider.
Under disse omstændigheder er det ikke i strid med ligestillingsloven, at klager blev nægtet adgang til baren.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser
Lov om Ligebehandlingsnævnet
Ligestillingsloven
<2014-6811-24457>
-
§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence
-
§ 9, stk. 1, om klagebehandling
-
§ 12, stk. 1, om klagebehandling
-
§ 1 a, stk. 1, nr. 2, om lovens anvendelsesområde
-
§ 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling
-
§ 2, stk. 4, om bevisbyrde