Legislator Case Law & Legislation
W20151046425 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kompetence - kommuner - sagsbehandling - ej medhold

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2015 10464 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kompetence - kommuner - sagsbehandling - ej medhold

KEN#LOKDOK23 2015 10464 Valid

J.nr. 2500063-11

Ligebehandlingsnævnet kunne ikke behandle en klage over angivelig forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med ret til sygedagpenge og fleksjob, da den ikke havde relation til beskæftigelse eller anvisning af beskæftigelse på en sådan måde, at sagen var omfattet af forskelsbehandlingsloven.

KEN#LOKDOK23 2015 10464 Valid

Klagen drejer sig om angivelig forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med ret til sygedagpenge og ret til fleksjob.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagsfremstilling

Det fremgår af de bilag, som klager har fremsendt til Ligebehandlingsnævnet, at han siden februar 2007 har været sygemeldt på grund af stress og nethindeløsning.

Jobcentret meddelte den 11. februar 2010 klager, at det ikke var muligt at vurdere hans arbejdsevne uden en arbejdsprøvning.

Hvis klager ikke ville medvirke ved en sådan arbejdsprøvning, ville der ikke være grundlag for at forlænge hans sygedagpenge.

Det forløb, som jobcentret ønskede, at klager skulle medvirke til, var nogle samtaler ved Projekt Springbræt, herefter praktiketablering, hjælpemidler via Blindeinstituttet og til sidste arbejdsprøvning.

Den 22. juni 2010 meddelte klager jobcentret, at han havde indvilget i at deltage i en relevant arbejdsprøvning, det vil sige en arbejdsprøvning "som .

.

.

tager udgangspunkt i og drager nytte af min uddannelse og erhvervsmæssige baggrund og kompetencer i øvrigt under hensyn til mine helbredsmæssige forhold og begrænsninger".

I brev af 22. juli 2010 meddelte jobcentret, at det var nødvendigt, at klager blev arbejdsprøvet bredt i forhold til arbejdsmarkedet og ikke kun inden for sit uddannelsesområde, før der kunne tages stilling til revalidering/fleksjob.

Den 12. august 2010 traf jobcentret afgørelse om, at klager ikke havde ret til fleksjob.

Jobcentret meddelte samtidig, at klagers ret til sygedagpenge var ophørt den 29. august 2010.

Beskæftigelsesankenævnet tiltrådte den 10. december 2010 afgørelsen om, at klager ikke havde ret til sygedagpenge efter den 29. august 2010, og at han ikke havde ret til fleksjob.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at han er udsat for diskrimination i forhold til de muligheder, som jobcentret har givet ham for at medvirke ved behandlingen af sygedagpengesagen, herunder partshøring og deltagelse i arbejdsprøvning.

Klager henviser til, at det i februar 2010 blev aftalt med jobcentret, at hans arbejdsprøvning skulle afvikles som en virksomhedspraktik.

Jobcentret tilbød ham aldrig den aftalte praktik, men traf i stedet uden partshøring afgørelse om afslag på fleksjob og sygedagpenge.

Klager mener, at han bliver diskrimineret på grund af sit synshandicap, fordi jobcentret har truffet afgørelse uden at give ham mulighed for at blive partshørt, og fordi jobcentret ikke har givet ham mulighed at medvirke ved behandlingen af sagen.

Det er klagers opfattelse, at jobcentret ikke synes at besidde nogen som helst form for kvalificeret kompetence eller viden om synshandicap eller akademiske uddannelser, og at jobcentret konsekvent har afvist at tilrettelægge en helhedsorineteret indsats, som det er foreskrevet i sygedagpengeloven.

Klager mener også, at han bliver diskrimineret på grund af sit synshandicap, fordi jobcentret har forlangt, at han skal arbejdsprøves på et værksted med ufaglært manuelt rutinearbejde, uden hjælpemidler.

Klager henviser i den forbindelse til, at han har en kandidatuddannelse som civilingeniør og otte års erhvervserfaring fra forskellige internationale konsulentvirksomheder.

Klager mener, at der er særdeles gode jobmuligheder inden for hans fag.

Klager henviser også til, at han gerne vil opfylde betingelserne for at modtage ydelser efter lov om sygedagpenge og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men at dette bliver vanskeliggjort af, at jobcentret ikke giver ham mulighed for at medvirke ved behandlingen af sagen på grund af hans synshandicap.

Indklagede har bemærket til klagen, at klager skal opfylde de samme betingelser som andre for at modtage ydelser efter lov om sygedagpenge (sygedagpenge) og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (om afklaring af arbejdsevnen/fleksjob).

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (forskelsbehandlingsloven).

Loven indeholder forbud mod direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Loven gælder for arbejdsgivere, der ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere ved ledige stillinger ved ansættelse og afskedigelse med videre.

Arbejdsgivere må heller ikke forskelsbehandle ansatte, for så vidt angår adgang til erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling.

Loven gælder også enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed, som nævnt ovenfor, og enhver, der anviser beskæftigelse.

Klagen vedrører jobcentrets sagsbehandling, herunder partshøring, i forbindelse med klagers ret til sygedagpenge og beslutningen om arbejdsprøvning som forudsætning for, at klager kan komme i betragtning til revalidering eller fleksjob.

Det er Ligebehandlingsnævntes opfattelse, at dette ikke har relation til beskæftigelse eller anvisning af beskæftigelse på en sådan måde, at klagen er omfattet af forskelsbehandlingsloven.

Ligebehandlingsnævnet kan derfor ikke behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov nr. 387 af 27. maj 2008 om Ligebehandlingsnævnet

Lov nr. 459 af 12. juni 1996 om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse af 1349 af 16. oktober 2008 (forskelsbehandlingsloven)

<2500063-11>

KEN#LOKDOK23 2015 10464 Valid

-

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 2, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2015 10464 Valid

-

§ 1, stk. 1, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2, stk. 1 om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 3, stk. 1 og stk. 2, om forbud mod forskelsbehandling

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →