Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kompetence - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kompetence - ej medhold

J.

nr. 2500184-09

Ligebehandlingsnævnet kunne ikke behandle en klage om lønfastsættelse i fleksjob, da klagen ikke havde været behandlet af kommunen eller af beskæftigelsesankenævnet.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med lønfastsættelse i fleksjob.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagsfremstilling

Klager er en 45-årig mand.

Han har en ADHD diagnose, hvilket betyder, at larm og støj påvirker ham.

Han er bevilliget fleksjob med skånehensyn, blandt andet i form af nedsat arbejdstid.

Klager blev den 18. august 2008 ansat i et et fleksjob som ufaglært IT-tekniker med en ugentlig arbejdstid på 16 timer.

Ifølge fremlagt tilbud om ansættelse i fleksjob bestod klagers arbejde blandt andet i at tjekke indkomne computere, finde fejl, eventuelt skille dem ad og stykke delene sammen til brugbare computere.

Ifølge fremlagte lønsedler udgjorde klagers bruttoløn 20.406 kroner/måneden.

I december 2009 indgik klager ny fleksjobaftale med en anden IT-virksomhed, hvor han også skal arbejde som IT-tekniker med PC hardware og software, vedligeholdelse og fejlfinding.

Lønnen udgør her 24.766 kroner, idet der er indgået en lokalaftale med forbund 1.

Pensionen er aftalt til 8 procent.

Det skal i den forbindelse afklares, om der er ret til pension fra ansættelsestidspunktet eller først efter 9 måneder.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af handicap i forbindelse med lønfastsættelsen i job, hvor han var ansat som ufaglært IT-tekniker.

Lønnen blev forhandlet af kommunen.

Han mener selv, at hans løn ligger langt under niveau, når han sammenligner med lønstatistikker og information fra de faglige forbund.

Her ligger lønningerne typisk på mellem 24.000 - 29.000 kroner.

Klager forstår ikke, at indklagede har sammenholdt lønnen med hele regionen, da det i hans sag drejer sig om ansættelse i en storby, hvor lønnen nok er højere.

Klager stiller spørgsmålstegn ved, om der er foregået et egentligt samarbejde med en faglig organisation som foreskrevet i lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Klager mener også, at indklagede har tilsidesat muligheden for at bruge en overenskomst, der mere præcist dækker over hans jobfunktion som ufaglært it-tekniker.

Klager har til brug for sagens behandling fremlagt kopi af korrespondance med indklagede samt oplysninger om hans lønforhold i sit tidligere job.

Klager har også bekræftet, at han ikke har udnyttet den beskrevne klageadgang i "tilbud om ansættelse i fleksjob" af 15. september 2009.

Han har i forudgående mailkorrespondance med indklagede beklaget sin løn indplacering.

Han foretog sig ikke yderligere, da han forstod på indklagede, at de blot fulgte reglerne.

Det gik efterfølgende op for ham, at hans lønvilkår var meget ringe.

Indklagede gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling på grund af handicap.

Indklagede har ikke forhandlet løn.

De har alene fastsat refusionsbærende løn.

Fastsættelsen sker på grundlag af lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Der tages udgangspunkt i fagets mindsteløn.

I den konkrete sag har arbejdsgiveren ikke tiltrådt den gældende overenskomst.

Ifølge forbund 1 indeholdt den gældende overenskomst ikke en mindsteløn.

Derfor fulgte indklagede den praksis, der beskriver brug af sammelignelig strukturstatistik på arbejdsområdet fra forbund 2 - fratrukket den regionale lønforskel som blev oplyst til 4.9 procent af forbund 1.

Der var enighed mellem indklagede og forbund 1 om den anvendte DISCO-kode - den funktion der skulle tages udgangspunkt i.

Indklagede lagde i beregningen af refusionslønnen også vægt på klagers uddannelsesmæssige baggrund, idet klager var ufaglært indenfor faget.

Der blev efterfølgende udarbejdet et notat til forbund 1, og der er fremlagt udskrift af lønstatistik fra forbund 2.

Refusionsgrundlaget blev beregnet til 21.457 - 1.051 = 20.406 kroner.

Indklagede mener, at klagen snarere knytter sig til den konkrete sagsbehandling og fortolkning af lovgivningen end til forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager burde derfor have indbragt sagen for Beskæftigelsesankenævnet indenfor klagefristen, der allerede var overskredet, da indklagede modtog den første skrivelse i sagen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af loven om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet ikke kan behandle klager, der kan indbringes for anden forvaltningsmyndighed.

Af tilbud om ansættelse i fleksjob af 15. september 2009 fremgår det, at klager har mulighed for at klage over afgørelsen indenfor 4 uger fra modtagelsen af tilbudet.

Klagen skal være modtaget inden udløbet af fristen på 4 uger.

Hvis kommunen i jobcenteret ikke giver medhold i klagen sendes den videre til Beskæftigelsesankenævnet.

I mail af 10. marts 2010 har klager oplyst, at han ikke har udnyttet den nævnte klagemulighed, der er nævnt i tilbud om ansættelse i fleksjob af 15. september 2009.

Klager har i forudgående mailkorrespondance med indklagede beklaget sin løn indplacering.

Han foretog sig ikke yderligere, da han forstod på indklagede, at de blot fulgte reglerne.

Det gik efterfølgende op for ham, at hans lønvilkår var meget ringe.

Ligebehandlingsnævnet kan ikke tage stilling til klagen, da sagen hverken har været behandlet af indklagede eller af Beskæftigelsesankenævnet som foreskrevet i tilbud om ansættelse i fleksjob af 15. september 2009.

Nævnet kan derfor ikke give klager medhold i sin klage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov nr. 387 af 27. maj 2008 om Ligebehandlingsnævnet

<2500184-09>

-

§ 1, stk.3, om nævnets kompetence

-

§ 4, stk. 1, om klageadgang til anden administrativ myndighed