Legislator Case Law & Legislation
W20151045225 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - øvrige - ej medhold

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2015 10452 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - øvrige - ej medhold

KEN#LOKDOK23 2015 10452 Valid

J.

nr. 2014-6810-48392

En mand klagede over, at mødre har ret til længere barsel end mænd.

De danske regler om afholdelse af barselsorlov implementerer graviditetsdirektivet, hvoraf det fremgår, at EU-domstolen har konsekvent anerkendt, at det er legitimt, at beskytte kvinder i forbindelse med graviditet og moderskab.

Klager fik derfor ikke medhold.

KEN#LOKDOK23 2015 10452 Valid

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at barsellovens regler vedrørende fordelingen af barselsorloven, ikke er ens for barnets forældre.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Barsellovens regler om forældres ret og moderens pligt til at afholde barselsorlov er ikke i strid med ligestillingsloven.

Sagsfremstilling

En mand klager over, at fædre har ringere muligheder for at afholde forældreorlov med et nyfødt barn end barnets mor.

Indklagede har redegjort for, at barsellovens regler ikke forskelsbehandler fædre.

Klagen er indbragt for nævnet den 11. september 2014.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at barsellovens regler forskelsbehandler mænd.

Mødre har ret til fire ugers graviditetsorlov, og efter fødslen har hun også ret til 14 ugers barselsorlov.

De første to ugers barselsorlov efter barnets fødsel skal afholdes af moderen, og hun kan derefter vælge at afholde yderligere 12 uger.

Fædre har ret til to ugers fædreorlov, der skal afholdes inden for de første 14 uger efter fødslen.

Når de første 14 uger efter fødslen er gået, har mor og far hver ret til at holde op til 32 ugers orlov.

Barnets mor har ret til 14 ugers barselsorlov, hvorimod barnets far kun har ret til to uger efter fødslen, alene fordi han er en mand.

Klager mener, at dette er forskelsbehandling på grund at køn, og at barselsreglerne er et udtryk for, at moderens samvær anses for at være mere værdifyldt for barnet.

Barnets mor har ret til at afholde længere orlov med det nyfødte barn, fordi barnet oftest bliver ammet.

I de tilfælde, hvor barnet får modermælkserstatning, mister moderen dog ikke retten til at afholde barselsorlov.

Behovet for at være sammen med sit nyfødte barn, er lige så stor for barnets far som for barnets mor.

Når alle arbejdsgivere indbetaler til barselsfonden bør alle, uanset køn, have lige afgang til fondens midler.

Indklagede afviser, at mænd bliver forskelsbehandlet efter barsellovens regler om fordelingen af barselsorloven.

Efter barselloven har barnets mor ret og pligt til fravær de første to uger efter fødslen.

Herefter har hun ret til fravær i yderligere 12 uger.

Moderens fraværsret i 14 uger og pligt til fravær i de første to uger efter fødslen implementerer artikel 8, stk. 2, i Rådets direktiv 92/85/EØS af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer, det såkaldte graviditetsdirektiv.

Graviditetsdirektivets særlige status som beskyttelsesdirektiv er behandlet i Europaparlamentet og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, det såkaldte omarbejdede ligebehandlingsdirektiv.

Af præambelteksten paragraf 24 fremgår følgende

"Domstolen har konsekvent anerkendt, at det er legitimt, for så vidt angår princippet om ligebehandling, at beskytte kvinder på grund af deres biologiske tilstand under graviditet og barsel såvel som via beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med barsel som et middel til at opnå reel ligestilling.

Nærværende direktiv bør derfor ikke anfægte Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer.

Dette direktiv bør heller ikke anfægte Rådets direktiv 96/34/EF af 3. juni 1996 om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS"

Forældre har efter barsellovens § 9 en individuel ret til forældreorlov i 32 uger.

Den individuelle ret til forældreorlov implementerer rammedirektivet om forældreorlov.

Indklagede henviser til, at de danske regler om afholdelse af barsel således implementerer de relevante EU-direktiver.

Allerede fordi det i EU-retten er anerkendt, at graviditetsdirektivets særlige beskyttelse af gravide kvinder og kvinder, der lige har født, eller som ammer, ikke udgør forskelsbehandling af mænd, er barselsreglerne ikke i strid med barselloven.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Det fremgår videre af loven, at dens bestemmelser ikke er til hinder for indførelse eller opretholdelse af gunstigere bestemmelser om beskyttelse af kvinder i forbindelse med graviditet og moderskab.

De danske regler om afholdelse af barselsorlov implementerer det såkaldte graviditetsdirektiv.

Det fremgår heraf blandt andet, at EU-domstolen konsekvent har anderkendt, at det er legitimt, for så vidt angår princippet om ligebehandling, at beskytte kvinder på grund af deres biologiske tilstand under graviditet og barsel.

Det forhold, at kvinder efter at have født et barn, har ret til at afholde en længere barselsorlov end mænd, relaterer sig til spørgsmålet om beskyttelse af kvinder i forbindelse med graviditet og moderskab.

Reglerne om forældrenes ret og moderens pligt til at afholde barselsorlov er derfor ikke i strid med ligestillingsloven.

Klager får herefter ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

<2014-6810-48392>

KEN#LOKDOK23 2015 10452 Valid

-

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 2, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12 om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2015 10452 Valid

-

§ 1 a, stk. 1, nr. 1 om lovens anvendelsesområde

-

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 3 a, stk. 2, om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →