Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - parts- og vidneforklaringer
Statutory Text (5 Articles)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - parts- og vidneforklaringer
J.
nr. 2015-6811-04673
En kvinde blev afvist i døren på en stripklub.
Der var uklarhed om årsagen til afvisningen, hvorfor sagen kun kunne afklares ved hjælp af parts- og vidneforklaringer.
Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager og hendes veninde blev nægtet adgang til en stripklub.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen om adgangsforhold til den indklagede stripklub, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af køn, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.
Sagsfremstilling
Klager ville den 2. januar 2015 ind på den indklagede stripklub sammen med en gruppe, der udover hende selv bestod af én kvinde og fem mænd.
Klagen er indbragt for nævnet den 22. januar 2015.
Parternes bemærkninger
Klager forklarer, at mændene i gruppen kunne få adgang til stripklubben uden problemer, mens klager og hendes veninde blev nægtet adgang med begrundelsen, at de er kvinder.
Der var ingen i gruppen, der havde drukket, og de var alle pænt klædte.
Indklagede kan ud fra videoovervågningen konstatere, at hele gruppen, som klager var en del af, blev nægtet adgang til stripklubben på baggrund af mændenes påklædning, som dørmanden ikke fandt passende til stripklubben.
Klagers påstand om, at hun og hendes veninde blev nægtet adgang på grund af deres køn, afvises.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.
Der er uenighed om årsagen til, at klager blev nægtet adgang til den indklagede stripklub.
Ligebehandlingsnævnet finder, at dette kun kan afklares ved bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.
Da en sådan bevisførelse ikke kan ske ved nævnet, men må ske ved domstolene, kan Ligebehandlingsnævnet ikke behandle sagen.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser
Lov om Ligebehandlingsnævnet
Ligestillingsloven
<2015-6811-04673>
-
§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence
-
§ 8, stk. 1 om nævnets kompetence
-
§ 9, stk. 1, om klagebehandling
-
§ 12, stk. 1, om klagebehandling
-
§ 1 a, stk. 1, nr. 2, om lovens anvendelsesområde
-
§ 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling
-
§ 2, stk. 4, om bevisbyrde