Legislator Case Law & Legislation
W20151042925 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - ej medhold

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2015 10429 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - ej medhold

KEN#LOKDOK23 2015 10429 Valid

J.

nr. 2014-6810-50160

En synshandicappet mand blev afskediget fra sit job som butiksassistent efter flere kundeklager.

Butiksassistenten fremlagde ikke dokumentation for sit synshandicap.

Klager fik derfor ikke medhold.

KEN#LOKDOK23 2015 10429 Valid

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev opsagt fra sin stilling som butiksassistent ved det indklagede supermarked.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev opsagt fra sin stilling som butiksassistent ved det indklagede supermarked.

Sagsfremstilling

Klager blev pr. 27. august 2014 ansat ved det indklagede supermarked som butiksassistent under 18 år.

Klager blev opsagt den 19. september 2014.

Ifølge afskedigelsesbrev af samme dato var afskedigelsen begrundet i fem kundehenvendelser/klager.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han blev afskediget på grund af sit synshandicap.

Klager ønsker godtgørelse.

Klager ønsker også, at indklagede orienteres om, at det ikke er en juridisk korrekt måde at afskedige sine medarbejdere på.

På mødet den 19. september 2014 fik klager af sin chef oplyst, at nogle kunder havde klaget over, at klager "ikke så så godt".

Da klager oplyste, at han er svagsynet, sagde chefen, at hun ikke kunne bruge klager.

Dette var begrundelsen for afskedigelsen.

Klager havde inden da været på arbejde fire gange fra den 27. august 2014.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager kan ikke anses for at være handicappet, da der ikke er noget i sagen, der tyder på, at klager har en funktionsnedsættelse, der gør, at han ikke kan fungere på arbejdsmarkedet på lige fod med andre.

Hvis Ligebehandlingsnævnet anser klager for at være handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand, har klager ikke påvist faktiske omstændigheder, der underbygger, at hans handicap helt eller delvist havde betydning for beslutningen om at afskedige ham.

Såfremt nævnet vurderer, at klager har påvist faktiske omstændigheder, har indklagede dokumenteret, at opsigelsen ingen relation havde til et eventuelt handicap.

Klager gjorde ikke i forbindelse med ansættelsen indklagede opmærksom på, at han er svagtseende.

Indklagede blev heller ikke gjort bekendt hermed under ansættelsen, og indklagede har heller ikke på anden måde erfaret, at klager har synsproblemer.

Klager bærer ikke briller eller andet, der indikerer, at han har problemer med synet.

Klager blev opsagt i prøvetiden den 19. september 2014 på grund af kundeklager.

Klagerne omhandlede generelt klagers håndtering af kunderne.

I et konkret tilfælde opstod der så meget kø ved kassen, at en kunde henvendte sig til en 1. assistent.

Assistenten oplevede, at klager i stedet for at ekspedere kunder var i gang med at trimme spiritus.

Assistenten åbnede kassen og fik afviklet køen.

Assistenten havde derefter en snak med klager om, at klager skulle prioritere kunderne, og at han skulle vise kunderne, at han var der for dem samt være venlig og imødekommende.

Klager nævnte ikke i den forbindelse, at han havde synsproblemer.

Butikschefen blev først opmærksom på, at klager er svagtseende, i forbindelse med opsigelsessamtalen, hvorunder klager oplyste, at han havde problemer med at læse tal på skærmen.

Beslutningen om at afskedige klager var allerede truffet på det tidspunkt, ligesom opsigelsen var udarbejdet før samtalen.

Afskedigelsen var alene begrundet i de beskrevne kundeklager.

Indklagede bestrider, at kunder skulle have oplyst til indklagede, at klager ikke så så godt.

Det bestrides også, at butikschefen, efter at klager gjorde opmærksom på sine synsproblemer, oplyste, at hun af den grund ikke kunne bruge klager.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at en arbejdsgiver ikke i forbindelse med afskedigelse må forskelsbehandle en lønmodtager på grund af handicap.

Nævnet har bedt klager fremlægge dokumentation for et eventuelt synshandicap.

Klager har imidlertid ikke fremsendt oplysninger, herunder lægejournaler, der dokumenterer et handicap.

På det foreliggende grundlag finder nævnet det således ikke dokumenteret, at klager har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Klager får allerede derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

<2014-6810-50160>

KEN#LOKDOK23 2015 10429 Valid

-

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2015 10429 Valid

-

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 7a om delt bevisbyrde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →