Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - ansøgning om lån mm. - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - ansøgning om lån mm.

- medhold

J.

nr. 7100583-12

Klager, en dansk statsborger med argentinsk oprindelse, anmodede indklagede 2 (et finansieringsfirma) om et lån i forbindelse med bilkøb hos indklagede 1 (en bilforhandler).

I ansøgningsskemaet anførte klager, at han var dansk statsborger.

På trods af dette bad finansieringsfirmaet bilforhandleren om klagers opholdstilladelse, da det fremgik af klagers kørekort, at han var fra Argentina.

Da indklagede fastholdt sine yderligere dokumentationskrav efter, at klager havde forklaret, at han var dansk statsborger, fandt nævnet, at klager var blevet forskelsbehandlet på grund af sin etniske oprindelse.

Nævnet fandt derudover, at indklagede 1 ikke havde nogen rolle, og at derfor kun indklagede 2 var involveret.

Klager fik derfor medhold og en godtgørelse på 5.000 kr.

Afgørelsen er genoptaget og ændret.

Der henvises til nævnets afgørelse af 27. juni 2018 i sagsnr.

2017-6811-40698.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnicitet i forbindelse med, at klager blev bedt om at fremlægge anden legitimation end EU-kørekort eller gyldigt pas, da han ansøgte om et lån til en bil.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med lov om etnisk ligebehandling, at klager blev bedt om at fremlægge anden legitimation end EU-kørekort eller gyldigt pas, da han ansøgte om et lån til en bil.

Indklagede 2 skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klageren på 5.000 kr. med procesrente fra den 13. september 2012, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager er en mand født i 1972.

Han er dansk statsborger.

Han er født i Argentina og af anden etnisk oprindelse end dansk.

Den 9. september 2012 var klager sammen med sin ægtefælle på besøg hos en bilforhandler (indklagede 1).

Klager og hans ægtefælle besluttede at købe en bil.

Købet skulle finansieres af et finansieringsselskab.

Indklagede 2 varetager efter det oplyste administrationen af de omhandlede finansieringsaftaler.

I låneansøgningen (bilkøb), der er en standard ansøgning, markerede ansøgeren ved afkrydsning at være dansk statsborger.

Det fremgår, at der normalt kun ydes lån, hvis ansøger eller medansøger har fast bopæl i Danmark.

Hvis ansøgeren svarer ja til at være dansk statsborger, kræves der legitimation i form af gyldigt EU-kørekort eller gyldigt dansk pas.

Hvis ansøgeren svarer nej til at være dansk statsborger, kræves der legitimation i form af gyldigt EU-kørekort eller gyldigt pas samt varig opholdstilladelse.

Af mailkorrespondance den 11. og 12. september 2012 fremgår det, at indklagede 2 bad indklagede 1 om at indhente pas eller opholdstilladelse fra klager, da det fremgik af klagers kørekort, at han var fra Argentina.

Efter indklagede 1 havde videresendt denne anmodning, kontaktede klager indklagede 2.

Det fremgår videre af mails fra den 11. og 12. september 2012 mellem klager og indklagede 2, at indklagede 2 i første omgang fastholdt, at der skulle fremsendes dokumentation for, at klager havde varigt ophold i Danmark, eller var blevet dansk statsborger.

Indklagede 2 begrundede det med, at firmaets regler var sådan i relation til personer, som ikke var oprindelige EU-borgere.

Dette ville være tilfældet uanset, om der var tale om en person med et dansk eller udenlandsklingende navn.

Slutteligt kontaktede indklagede 2 klager pr. telefon og forklarede, at der havde været tale om en fejl, idet man fejlagtigt havde behandlet klager som om, at han havde svaret nej til at være dansk statsborger.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af sin etniske oprindelse.

Klager henviser til, at han først blev bedt om kopi af sit kørekort, som han fremsendte, og at han derefter blev bedt om kopi af sin opholdtilladelse.

Han beskriver, at han blev bange for om der var noget galt i købsforløbet, da kun han - og ikke hans ægtefælle - skulle fremvise kørekort.

Klager mener, at den reelle årsag til, at han er blevet bedt om yderligere dokumentation for sit opholdsgrundlag i Danmark er, at hans navn er udenlandskklingende.

Hans ægtefælle, som skulle være medejer af bilen, har et danskklingende navn og blev ikke bedt om yderligere dokumentation til trods for, at det fremgår af hendes kørekort, at hun er født i Bahrain.

Klager er også af indklagede 1 og en medarbejder hos indklagede 2 blevet bekræftet i, at hans navn var årsagen til kravet om yderligere dokumentation.

Klager oplyser, at han gentagne gange forklarede både indklagede 1 og indklagede 2, at han er dansk statsborger.

Han er derfor uforstående overfor, at indklagede 2's krav om yderligere dokumentation skulle være begrundet i, at man havde misforstået oplysningerne i låneskemaet og derfor troede, at klager ikke var dansk statsborger.

Klager mener, at kravet om yderligere dokumentation er udtryk for en fast procedure hos indklagede 2 og ikke for en misforståelse eller en enkeltstående fejl, således som indklagede 2 gør gældende.

Klager henviser desuden til, at indklagede 2 først skiftede holdning og meddelte, at de ikke behøvede yderligere dokumentation, da han den 12. september 2012 havde fremsendt en skriftlig klage til både indklagede 1 og indklagede 2.

I relation til indklagede 1 gør klager gældende, at det er kritisabelt, at man ikke stiller spørgsmålstegn ved samarbejdspartneres procedurer, når de udmunder i diskriminerende handlinger.

Indklagede 1 gør gældende, at man udelukkende har haft interesse i at sælge en bil til klager, og kun har videregivet de spørgsmål, som indklagede 2 udbad sig svar på.

Indklagede 2 gør gældende, at sagen drejer sig om eventuel forskelsbehandling på grund af nationalitet, idet kravet om supplerende legitimation blev fremsat som følge af, at klagers låneansøgning - fejlagtigt - var blevet behandlet, som om han havde oplyst, at han ikke var dansk statsborger.

Indklagede 2 gør herefter gældende, at det følger af forarbejderne til lov om etnisk ligebehandling, at spørgsmålet om eventuel direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af nationalitet, herunder statsborgerskab, falder udenfor ligebehandlingslovens anvendelsesområde og dermed udenfor Ligebehandlingsnævnets kompetence.

Indklagede 2 påstår derfor sagen afvist.

Subsidiært påstås frifindelse.

Hvis Ligebehandlingsnævnet vurderer, at denne sag vedrører spørgsmålet om forskelsbehandling på grund af fødested, gør indklagede 2 videre gældende, at dette spørgsmål også falder udenfor Ligebehandlingsnævnets kompetence.

Hvis Ligebehandlingsnævnet skulle nå frem til, at spørgsmålet om forskelsbehandling på grund af fødested falder indenfor Ligebehandlingsnævnets kompetence, anmoder indklagede 2 om, at sagen sættes i bero på udfaldet af den ankesag, der verserer for Vestre Landsret.

Det drejer sig om dom af 5. februar 2013 fra Retten i Viborg, som udspringer af Ligebehandlingsnævnets afgørelse i j.nr. 2500032-10.

Denne dom er af indklagede 2 anket til landsretten, idet man ikke er enige i byrettens afgørelse om, at spørgsmålet om forskelsbehandling på grund af fødested falder indenfor Ligebehandlingsnævnets kompetence.

Indklagede 2 har efter modtagelsen af klagen fra klager den 12. september 2012 sendt en mail til klager, hvor det er forklaret, at der har været tale om en fejl i forløbet med behandlingen af klagers låneansøgning.

Indklagede 2 henviser i mailen til, at de som finansieringsselskab ikke er til stede ved indgåelsen af købs- og finansieringsaftalerne, og at de derfor benytter et låneansøgningsskema, som efter deres vurdering giver anledning til færrest mulige fejl og misforståelser.

Indklagede 2 oplyser, at fejlen i denne sag er opstået, fordi sagen ikke er blevet håndteret i henhold til, at klager i låneskemaet havde krydset af, at han er dansk statsborger.

Indklagede 2 afslutter mailen med at beklage fejlen og oplyser, at man har benyttet anledningen til at indskærpe procedurerne over for medarbejderne og til at iværksætte en informationsrunde hos bilforhandlere, således at denne type fejl kan undgås fremadrettet.

Indklagede 2 fastholder overfor Ligebehandlingsnævnet, at der har været tale om en misforståelse og en procedurefejl.

Indklagede 2 handler via fjernsalg, og har derfor behov for systematiske og sikre legitimations- og identifikationsprocedurer.

Disse procedurer ændrede indklagede 2 ved den seneste ændring af kreditaftaleloven, hvor der i forbrugerforhold blev indført obligatorisk kreditvurdering, også i forbrugerkreditkøbsforhold, hvor forbrugeren som udgangspunkt ikke har et personligt gældsansvar.

Denne ændring betød, at indklagede 2 indførte et låneansøgningsskema, hvor der er indsat en rubrik til afklaring af låneansøgerens statsborgerskab.

Låneansøgerens afkrydsning tages umiddelbart ad notam.

Der skelnes således alene på nationalitet.

For ansøgere uden dansk statsborgerskab sikrer indklagede 2 sig, at ansøgeren har bopæl og varig opholdstilladelse i Danmark.

Før denne procedure blev indført, benyttede indklagede 2 ikke dette skema, og håndteringen af legitimations- og identifikationsprocessen var derfor ikke helt så enkel.

I den tidligere procedure bad indklagede 2 typisk om yderligere oplysninger om nationalitet/statsborgerskab, hvis det af låneansøgerens kørekort fremgik, at vedkommende ikke var født i Danmark.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af etnicitet efter lov om etnisk ligebehandling.

Nævnet finder i den konkrete sag, at det er i forhold til indklagede 2, som har svaret i sagen på vegne af de indklagede, at nævnet skal vurdere, om der er sket en overtrædelse af princippet om ligebehandling.

Der er herved også lagt vægt på, at indklagede 2 har oplyst at være den part, der varetager administrationen af finansieringen.

Nævnet finder ikke grundlag for at sætte sagens afgørelse i bero på den ankesag, der efter det oplyste verserer ved Vestre Landsret.

Det fremgår af sagen, at indklagede 2 i forbindelse med gennemgangen af klagers låneansøgning bad klager om at fremsende kopi af hans kørekort.

Indklagede bad ikke klagers ægtefælle om tilsvarende oplysninger.

Efter at have modtaget kopi af klagers kørekort bad indklagede 2 yderligere om kopi af pas eller opholdstilladelse.

Indklagede 2 begrundede dette ønske med, at det fremgik af klagers kørekort, at han er født i Argentina.

Det er Ligebehandlingsnævnets vurdering, at klager på den baggrund har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af sin etniske oprindelse.

Det påhviler herefter indklagede 2 at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat.

Nævnet finder ikke, at indklagede 2 har ført dette bevis.

Nævnet har herved særligt lagt vægt på, at indklagede 2 fastholdt sine yderligere dokumentationskrav til klager, også efter at klager havde fastholdt, at han er dansk statsborger

Klager får derfor medhold i sin klage.

Nævnet har noteret sig, at indklagede 2 har beklaget forholdet over for klager, ligesom man har indskærpet legitimationsreglerne over for medarbejderne.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse på 5.000 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage med procesrente fra den 13. september 2012, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet.

Der er ved udmålingen heraf taget hensyn til karakteren af den skete krænkelse, ligesom der er lagt vægt på, at indklagede 2 har beklaget forholdet over for klager.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om etnisk ligebehandling

<7100583-12>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 4, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 2, om klagebehandling

-

§ 2 om lovens anvendelsesområde

-

§ 3, stk. 3, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 7 om bevisbyrde

-

§ 9 om godtgørelse