Legislator Case Law & Legislation
W20151042425 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - ansættelse - ej medhold

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2015 10424 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - ansættelse - ej medhold

KEN#LOKDOK23 2015 10424 Valid

J.

nr. 2014-6810-59972

En mand af anden etnisk oprindelse end dansk fik afslag på sin jobansøgning til lærervikar.

Nævnet fandt, at der var ikke oplysninger i sagen, der tydede på, at afslaget skyldes klagers etniske ophav.

Klager fik derfor ikke medhold.

KEN#LOKDOK23 2015 10424 Valid

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager ikke blev indkaldt til en jobsamtale.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede ikke indkaldte klager til en jobsamtale.

Sagsfremstilling

Klager, der er af anden etnisk oprindelse end dansk, sendte i august 2014 en elektronisk ansøgning til en skole i den indklagede kommune, hvori han søgte en stilling som tilkaldevikar.

Det fremgår af ansøgningen, at klager nogle få år tilbage selv havde været elev på skolen.

Klager afsluttede gymnasiet i sommeren 2014.

Klager ville gerne arbejde for skolen i cirka et år, da han ønskede at læse økonomi på universitetet fra sommeren 2015.

Fire dage senere takkede viceskolelederen i en mail klager for henvendelsen og ansøgningen og oplyste, at

" P.

T har jeg vikarholdet "sat", dvs. jeg har ikke brug for yderligere vikarer netop nu!

Men, jeg vil have dig i tankerne, og hvis det bliver aktuelt, vil jeg gerne tale med dig."

Klager skrev i november 2014 til indklagede

"Hej [navn]

Jeg synes ikke du har haft ringet endnu.

Kan det virkelig passe, at du stadig ikke har brug for mig?

Altså jeg har ventet rigtig længe på, at du ringer til mig.

Har du glemt mit nummer?

[nummer]

Det ikke fordi jeg ikke har et job, men mere fordi jeg brænder for undervisning og at jeg gerne selv vil undervise på universitetet.

P.

S.

mit navn staves [N-A-V-N]

De bedste hilsner"

Indklagede svarede to dage senere, at skolen ikke havde brug for flere vikarer på nuværende tidspunkt, og at indklagede ville henvende sig til klager, hvis det skulle blive aktuelt med et arbejde.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at han ikke blev indkaldt til en jobsamtale.

Klager påpeger, at ansøgere med en anden etnisk baggrund end dansk, reelt ikke har en chance for at komme i betragtning til en stilling som vikar på skolen.

Klagers søster har ligeledes søgt en stilling som vikar hos skolen, men viceskolelederen indkaldte heller ikke hende til en jobsamtale.

Klager er vidende om, at indklagede har ansat flere vikarer, efter at klager har søgt stillingen som vikar på skolen.

Klager har bedre kvalifikationer end de vikarer, som indklagede valgte at ansætte.

De ansatte vikarer på skolen er alle af dansk oprindelse.

Klager mener derfor, at hans etniske oprindelse er årsagen til, at han ikke kom i betragtning til en stilling som vikar hos indklagede.

Indklagede afviser, at klager på nogen måde har været udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at han ikke blev indkaldt til en jobsamtale.

Indklagede oplyser, at der ikke var opslået en stilling som tilkaldevikar.

Skolen modtager løbende uopfordrede ansøgninger til jobbet som "fast tilkaldevikar", og den ansvarlige viceskoleinspektør på området rekrutterer således løbende vikarer i takt med skolens behov herfor.

Skolen har typisk 8-12 tilkaldevikarer ansat.

Det er korrekt, at skolen har ansat nye tilkaldevikarer, efter at klager uopfordret søgte en stilling som vikar.

Når skolen valgte at ansætte netop disse ansøgere, skyldes det, at deres kvalifikationer til at varetage stillingen som lærervikar var bedre end klagers.

Skolen har blandt andet ansat to lærerstuderende.

Indklagede afviser, at der forelå en aftale mellem klager og skolen om, at skolen skulle kontakte klager.

Klager er ikke blevet afvist af indklagede.

Han er blot ikke blevet udvalgt blandt mange ansøgere.

Dette er ikke et udtryk for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, og indklagede påpeger, at der er flere medarbejdere på skolen med anden etnisk baggrund end dansk.

Viceskolelederen har selv været med til at ansætte disse medarbejdere.

Som leder for skolen anser viceskolelederen det for sin opgave, at personalet afspejler, at der er tale om en mangfoldig skole hvad angår køn, alder samt etnisk baggrund.

Det ligger viceskolelederen både professionelt og personligt meget fjernt at "frasortere" nogle mennesker eller i dette tilfælde ansøgere på grund af anden etnisk baggrund.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Der er for nævnet ikke noget, der tyder på, at den manglende indkaldelse af klager til samtale som mulig tilkaldevikar på skolen skyldes hans etniske baggrund.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

<2014-6810-46338>

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →