Legislator Case Law & Legislation
W20151031425 DK

Strakspåbud om, at virksomheden skal sikre fyldestgørende instruktion af de ansatte ved arbejde med losning af container

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2015 10314 Valid

Strakspåbud om, at virksomheden skal sikre fyldestgørende instruktion af de ansatte ved arbejde med losning af container

KEN#LOKDOK23 2015 10314 Valid

Arbejdstilsynet var blevet tilkaldt på baggrund af en arbejdsulykke, hvor en ansat under losning af en container havde fået klemt sine fingre mellem wire og wirehjul.

Projektlederen oplyste, at der ikke blev instrueret i den pågældende arbejdsopgave med losning af container, samt at denne arbejdsopgave ikke var en del af det daglige arbejde.

En ansat oplyste, at han som lastbilschauffør havde udført denne type arbejdsopgave jævnligt, og at han ikke var blevet instrueret i, hvordan arbejdet med losning af container skulle foregå.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse med strakspåbud om, at virksomheden skulle sikre fyldestgørende instruktion af de ansatte ved arbejde med losning af container.

Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet af både projektlederen og en ansat fik oplyst, at der ikke blev instrueret i den pågældende arbejds-opgave med losning af container.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at det blev oplyst, at den ansatte af projektlederen var blevet bedt om at hjælpe lastbilchaufføren ved dennes ankomst på pladsen.

Nævnet lagde til grund, at Arbejdstilsynet var blevet tilkaldt af politiet, da en ansat havde været ude for en arbejdsulykke under losning af container.

Den ansatte havde fået klemt sine fingre mellem wire og wirehjul.

KEN#LOKDOK23 2015 10314 Valid

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 5. maj 2015 behandlet virksomhedens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 4. november 2014 med strakspåbud om at sikre fyldestgørende instruktion af de ansatte ved arbejde med losning af container.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 4. november 2014 med strakspåbud om, at [navn udeladt] skal sikre fyldestgørende instruktion af de ansatte ved arbejde med losning af container.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at de ansatte ikke har fået en tilstrækkelig instruktion i at udføre arbejdet med losning af container for [navn udeladt].

Nævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget den 29. oktober 2014 af både projektlederen og en ansat fik oplyst, at der ikke blev instrueret i den pågældende arbejdsopgave med losning af container.

Nævnet lægger endvidere vægt på, at det blev oplyst, at den ansatte af projektlederen var blevet bedt om at hjælpe lastbilchaufføren ved dennes ankomst på pladsen.

Nævnet lægger til grund, at Arbejdstilsynet den 24. oktober 2014 var blevet tilkaldt af politiet, da en ansat havde været ude for en arbejdsulykke under losning af container.

Den ansatte havde fået klemt sine fingre mellem wire og wirehjul.

Ifølge arbejdsmiljøloven skal arbejdsgiveren gøre de ansatte bekendt med de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde, ligesom arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde.

Det følger af reglerne om arbejdets udførelse, at arbejdsgiveren skal sørge for, at hver enkelt ansat, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde.

Der skal gives oplysninger om de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde.

Bemærkninger til klagen

[navn udeladt] har i klagen anført, at det ikke var skadelidte, som arbejdsopgaven var planlagt til.

Der var blevet instrueret i, hvordan varer og lastbiler modtages på pladsen.

Der var ikke specifikt instrueret i losning af containere, da det arbejde kun er lastbilschaufførens opgave.

Lastbilkørsel udføres af en ekstern vognmand.

Endvidere har [navn udeladt] anført, at den ansatte, som Arbejdstilsynet talte med, var blevet instrueret i det pågældende arbejde.

Den tilskadekomne var ikke blevet bedt om at deltage i arbejdsopgaven.

Arbejdsmiljøklagenævnet skal hertil bemærke, at det afgørende er, at den ansatte, der var sat til at hjælpe lastbilschaufføren med losning af container, ikke havde fået instruktion i at udføre denne arbejdsopgave på en farefri måde.

Arbejdsmiljøklagenævnet skal endvidere bemærke, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget af både ledelsesrepræsentant og den ansatte fik oplyst, at den ansatte, der var blevet sat til at hjælpe lastbilschaufføren med losning af containeren, samt at den ansatte ikke var instrueret i denne specifikke opgave.

Nævnet skal desuden henvise til, at arbejdsgiveren efter reglerne i arbejdsmiljøloven skal sørge for, at de ansatte får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde.

Endelig har [navn udeladt] anført, at virksomheden finder, at der er truffet foranstaltninger i forhold til forhindring af diverse risici i virksomhedens APV.

Det var korrekt, at der ikke var sat kryds i rubrikken om instruktion i arbejdsopgaven, men proceduren har altid været, at virksomhedens APV bliver læst op for de ansatte, da en del har svært ved at læse og forstå skreven tekst.

Arbejdsmiljøklagenævnet skal hertil henvise til, at Arbejdstilsynet har oplyst, at virksomhedens APV, efter det oplyste, ikke instruerer i den specifikke arbejdsopgave med losning af container, men alene påpeger, at de ansatte skal hjælpe med trafikken ved lastbilers afsætning af varer, så læsning kan foregå uden, at nogle kommer i fare.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

Om instruktion

● § 17, stk. 2 i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

● § 18, stk. 1 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.

Om arbejdets udførelse

● § 38, stk. 1 i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

Om Arbejdstilsynets ret til at give påbud

● § 77, stk. 1 i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

Reglerne kan læses på de følgende sider.

OPLYSNINGERNE I SAGEN

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

På klagenævnets vegne

[navn udeladt]

[titel udeladt]

Kopi til

[Adressater udeladt]

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010

§ 17.

Arbejdsgiveren skal gøre de ansatte bekendt med de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren skal endvidere sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde.

Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Arbejdstilsynet

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse

Oplæring og instruktion

§ 18.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at hver enkelt ansat, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde.

Der skal gives oplysninger om de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde, herunder om arbejdsmedicinske undersøgelser, den ansatte har adgang til.

Oplæring og instruktion skal navnlig ske i forbindelse med

1. ansættelsen,

2. forflyttelse eller ændring af arbejdsopgaverne,

3. indførelse eller ændring af arbejdsudstyr og

4. indførelse af ny teknologi.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →