Legislator Case Law & Legislation
W20151031025 DK

Afgørelse med ophævelse af påbud om at forebygge vold og trusler om vold som følge af røveri

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

KEN#LOKDOK23 2015 10310 Valid

Afgørelse med ophævelse af påbud om at forebygge vold og trusler om vold som følge af røveri

KEN#LOKDOK23 2015 10310 Valid

Arbejdstilsynet var den 6. marts 2013 på besøg i et supermarked.

Ved besøget blev der udført ekspedition af kunder ved butikkens 3 kasselinjer, hvorunder forebyggelse af røveri blev drøftet med butikschefen samt salgschefen.

Arbejdstilsynet lagde i påbuddet vægt på oplysninger om, at der løbende forestår udskiftning af personale, som kunne medføre at insiderviden om butikkens procedurer spredes til kriminelle miljøer, at kassekassette og dropboks ved vagtskifte blev transporteret gennem butikken til kontor af kassemedarbejderen og en nøgleansvarlig, at det var oplyst, at transporten af kassekassette og dropboks foregik blandt kunder i butikken, og at det endvidere forekom, at nøglebæreren sad med nøgle til dropboksen ved kasselinjen og ekspederede kunder.

Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn traf afgørelse om at ophæve påbuddet.

I Arbejdstilsynets udtalelse anførtes yderligere 6 forhold som begrundelse for påbuddet.

Der var alene den lighed mellem begrundelsen i påbuddet og Arbejdstilsynets begrundelse i udtalelsen, at nøglebæreren sad med nøglen til dropboksen ved kasselinjen og ekspederede kunder.

Arbejdsmiljøklagenævnet fandt, at Arbejdstilsynet ikke havde godtgjort, at virksomheden ikke havde gjort tilstrækkeligt til at forebygge vold og trusler om vold som følge af røveri hos [Navn udeladt].

Nævnet lagde herved vægt på, at det forhold, at kassette og dropboks ved vagtskifte transporteres uaflåst igennem butikken blandt kunder til kontoret af en kassemedarbejder og en nøgleansvarlig, ikke i sig selv indebærer en risiko, idet transporten foregår diskret, uden at kunderne kan se pengene.

Nævnet lagde desuden vægt på, at det forhold, at det kunne forekomme, at nøglebæreren sad ved kasselinjen og ekspederer med nøgle til dropboksen, som passede til dropboksene i alle tre kasselinjer, ikke i sig selv indebar en risiko, idet pengehåndteringen ved kassen foregik diskret.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at det forhold, at der i 2013 blev udskiftet 2 ansatte blandt personalet, ikke i sig selv indebar en risiko for røveri.

Nævnet lagde endelig vægt på, at det forhold, at kunder kunne aflure rutinen ved kasselinjen og de faste vagtskifter dagligt kl.

16 ved to kasselinjer og kl.

19 ved 1 kasselinje, ikke af Arbejdstilsynet var beskrevet konkret nok til, at det kunne dokumenteres, at det i sig selv indebar en risiko for røveri.

KEN#LOKDOK23 2015 10310 Valid

[Adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 28. april 2015 behandlet [Navn udeladt]s klage på vegne af [Navn udeladt] over Arbejdstilsynets afgørelse af 6. maj 2014, hvor virksomheden fik påbud om at forebygge vold og trusler om vold som følge af røveri hos [Navn udeladt].

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet ophæver Arbejdstilsynets afgørelse af 6. maj 2014 om, at [Navn udeladt] skal forebygge risikoen for vold og trusler i forbindelse med røveri hos [Navn udeladt]

Det betyder, at [Navn udeladt] ikke skal efterkomme Arbejdstilsynets afgørelse.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at Arbejdstilsynet ikke har godtgjort, at virksomheden ikke har gjort tilstrækkeligt til at forebygge vold og trusler om vold som følge af røveri hos [Navn udeladt].

Nævnet lægger herved vægt på, at det forhold, at kassette og dropboks ved vagtskifte transporteres uaflåst igennem butikken blandt kunder til kontoret af en kassemedarbejder og en nøgleansvarlig, ikke i sig selv indebærer en risiko, idet transporten foregår diskret, uden at kunderne kan se pengene.

Nævnet lægger desuden vægt på, at det forhold, at det kan forekomme, at nøglebæreren sidder ved kasselinjen og ekspederer med nøgle til dropboksen, som passer til dropboksene i alle tre kasselinjer, ikke i sig selv indebærer en risiko, idet pengehåndteringen ved kassen foregår diskret.

Nævnet lægger endvidere vægt på, at det forhold, at der i 2013 blev udskiftet 2 ansatte blandt personalet, ikke i sig selv indebærer en risiko for røveri.

Nævnet lægger endelig vægt på, at det forhold, at kunder kan aflure rutinen ved kasselinjen og de faste vagtskifter dagligt kl.

16 ved to kasselinjer og kl.

19 ved 1 kasselinje, ikke af Arbejdstilsynet er beskrevet konkret nok til, at det kan dokumenteres, at det i sig selv indebærer en risiko for røveri.

Nævnet lægger til grund for afgørelsen, at virksomheden har gjort flere tiltag for at forebygge røveri i butikken, herunder

Efter arbejdsmiljølovens regler skal arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Efter reglerne om arbejdets udførelse skal arbejdet i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Det fremgår endvidere af reglerne, at arbejdet i alle led skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

R E G L E R

Ved afgørelserne er anvendt følgende regler

Om Arbejdstilsynets hjemmel til at træffe afgørelser

Om forebyggelse af risiko for røveri

Reglerne kan læses på de følgende sider.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

På klagenævnets vegne

[Navn udeladt]

[Stilling udeladt]

Kopi til

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

…

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

…

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

…

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist

Stk. 2…

…

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse

…

Kapitel 2

Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet

§ 4.

Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1.

Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse.

Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.

…

Kapitel 3

Arbejdets udførelse

Almene krav

§ 7.

Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Stk. 2.

Ved arbejde, som virker fysisk eller psykisk skadeligt eller belastende på kort eller lang sigt, kan Arbejdstilsynet stille krav om, at særlige arbejdsmiljømæssige foranstaltninger skal gennemføres.

Sådanne foranstaltninger kan være særlige velfærdsforanstaltninger og andre arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, som er nødvendige for at forebygge sygdom, nedslidning, ulykker m.v.

Stk. 3.

Hvor arbejdet i særlig grad kan bringe sikkerhed og sundhed i fare, kan Arbejdstilsynet, hvor denne fare ikke kan imødegås på anden måde, stille krav om pauser og begrænset arbejdstid for dette arbejde.

Samme krav stilles, hvor der anvendes særligt arbejdstøj og personlige værnemidler.

…

KEN#LOKDOK23 2015 10310 Valid

–

At der er placeret piktogrammer på butikkens indgangsdør.

–

At kasseområdet er "zoneopdelt" inden lukketid, således at det blev sikret, at der altid var tilstedeværende ansatte i kasseområdet, samt en som sætter varer op.

–

At der ikke kan hæves over beløb efter kl.

18.00.

–

At der er 10-15 min.

tidslås til pengeskab på kontor, som indeholder byttepenge af max 60.000 kr. og cigaretter.

–

At pengeafhentning foretages af eksternt vagtselskab.

–

At der afholdes årligt møde omkring røveriforebyggelse og instruktion af ansatte.

KEN#LOKDOK23 2015 10310 Valid

–

§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

KEN#LOKDOK23 2015 10310 Valid

–

§ 38, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

–

§ 4 og § 7, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →