Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00814
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00814
Resumé
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri har ikke retlig interesse
TV 2 bragte et indslag om lystfiskeri.
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri klagede over, at det er faktuelt forkert, at ålen er truet af overfiskeri, og at TV 2 i en årrække har behandlet spørgsmålet om bæredygtigt kystfiskeri meget ensidigt.
Pressenævnet afviser at behandle klagen, da foreningen ikke er omtalt i udsendelsen og derfor ikke har retlig interesse.
Pressenævnets formand udtaler
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.
Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.
Henset til, at Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri og de enkelte medlemmer ikke direkte eller indirekte er nævnt i indslaget, kan hverken [Klager] eller foreningen anses for at have en sådan retlig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen.
Bestyrelsesmedlem i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, [Klager], har klaget over et nyhedsindslag vedrørende lystfiskeri bragt den 29. marts 2015 på TV 2/FYN, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har til støtte for klagen blandt andet anført, at det er faktuelt forkert, når det i indslaget anføres, at ulovligt fiskeri med få garn eller ruser skader fiskebestanden, at ålen ikke er truet af overfiskeri, og at TV 2/Fyn i en årrække har kørt en ensidig dækning af emnet skånsomt bæredygtigt kystfiskeri.
Pressenævnets formand udtaler
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.
Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.
Henset til, at Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri og de enkelte medlemmer ikke direkte eller indirekte er nævnt i indslaget, kan hverken [Klager] eller foreningen anses for at have en sådan retlig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen.
Afgjort den 20. august 2015.