Legislator Case Law & Legislation
W20151017525 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00821

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2015 10175 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00821

KEN#LOKDOK23 2015 10175 Valid

Resumé

Klagefrist var udløbet

Klager 1 og klager 2 havde indgivet en klage til DR i en anden sag.

I klagen bad de DR oplyse, hvordan de skulle klage over en artikel i Holstebro Dagblad.

Klagerne foretog sig ikke yderligere, før de modtog svar fra DR.

Herefter klagede de til Pressenævnet, men det var for sent.

Klagefristen var udløbet, og det kunne ikke føre til et andet resultat, at klagerne havde henvendt sig til DR, inden klagefristens udløb.

Pressenævnets formand udtaler

En klage over overtrædelse af god presseskik kan indgives til mediet eller til Pressenævnet.

Fristen for at klage til Pressenævnet over mediets afgørelse er 12 uger efter modtagelsen af afgørelsen, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 3.

Klagen er indgivet den 22. juni 2015.

Klagen er således indgivet efter klagefristens udløb, og klagen må derfor afvises som indgivet for sent, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 3.

Det forhold, at [Klager 1] den 1. marts 2015 i en klage til DR anmodede om oplysning om, hvordan han skulle klage over artiklen i Holstebro Dagblad, kan ikke føre til et andet resultat.

På denne baggrund afvises klagen.

KEN#LOKDOK23 2015 10175 Valid

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Spekulant forsøgte at stoppe TV-udsendelse” i Holstebro Dagblad den 10. februar 2015, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagen er modtaget i Pressenævnet den 22. juni 2015.

[Klager 1] klagede til DR den 1. marts 2015 over blandt andet DRs journalist udtalelser til Holstebro Dagblad.

[Der henvises til Pressenævnets sag nr. 15-70-00830, som fortsat er under behandling i nævnet].

I klagen til DR bad [Klager 1] DR om vejledning om, hvorledes artiklen ”Spekulant forsøgte at stoppe TV-udsendelse” i Holstebro Dagblad skulle håndteres, da han ellers særskilt ville klage til Pressenævnet inden for 12 ugers fristen.

[Klager 1] og [Klager 2] har overfor Pressenævnet oplyst, at DR den 30. maj 2015 henviste [Klager 1] til at klage over artiklen til Holstebro Dagblad.

[Klager 1] og [Klager 2] har til støtte for klagen til Pressenævnet blandt andet anført, at 12 ugers fristen bør fraviges, fordi [Klager 1] indgav en klage til DR inden for fristen i den tro, at DR var rette klageinstans, samt at han først senere blev opmærksom på, at klagen skulle indgives til Holstebro Dagblad eller Pressenævnet.

Pressenævnets formand udtaler

En klage over overtrædelse af god presseskik kan indgives til mediet eller til Pressenævnet.

Fristen for at klage til Pressenævnet over mediets afgørelse er 12 uger efter modtagelsen af afgørelsen, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 3.

Klagen er indgivet den 22. juni 2015.

Klagen er således indgivet efter klagefristens udløb, og klagen må derfor afvises som indgivet for sent, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 3.

Det forhold, at [Klager 1] den 1. marts 2015 i en klage til DR anmodede om oplysning om, hvordan han skulle klage over artiklen i Holstebro Dagblad, kan ikke føre til et andet resultat.

På denne baggrund afvises klagen.

Afgjort den 18. august 2015.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →