Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - medhold

J.nr. 2500050-10

Det var i strid med loven om etnisk ligebehandling, at en klager med anden etnisk baggrund end dansk, flere gange blev nægtet adgang til et diskotek.

Ligebehandlingsnævnet fandt, at der var skabt en formodning for, at afvisningen var begrundet i klagers etniske oprindelse.

Da indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket, blev klager tilkendt en skønsmæssigt fastsat godtgørelse på 10.000 kr. Ligebehandlingsnævnet lagde særlig vægt på, at klager var blevet afvist gentagne gange.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager i flere tilfælde blev nægtet adgang til et diskotek.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med loven om etnisk ligebehandling, at klager blev nægtet adgang til diskoteket.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 10.000 kr. med procesrenter fra den 8. februar 2010, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Der er klaget over, at en mand af anden etnisk oprindelse end dansk gentagne gange er blevet nægtet adgang til det indklagede diskotek.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at diskoteket overtræder loven om etnisk ligebehandling.

Klager ønsker, at indklagede idømmes straf i form af bøde eller fængsel.

Der henvises i klagen af 7. februar 2010 til, at klager ligesom mange andre med mørk hud og anden etnisk baggrund, men med dansk pas, bliver udsat for diskrimination, når de uden særlig begrundelse bliver afvist ved indgangen til diskoteket.

Klager henviser også til, at vagterne siger, at de har fået ordre om, at der højest må komme x antal personer af anden etnisk oprindelse end dansk ind på diskoteket.

Klager henviser særligt til en bestemt episode, hvor han havde betalt for indgangen til diskoteket.

Han havde også fået sit stempel og var kommet ind.

Lige efter kom vagten og trak klager til side, og vagten forklarede klager, at han var nødt til at tage sin jakke og gå.

Det ville klageren ikke, da han ikke havde fået nogen begrundelse.

I første omgang sagde vagten, at han ikke havde nogen egentlig grund til at afvise klageren.

Umiddelbart efter sagde vagten, at han havde hørt, at der var nogen, der ikke kunne lide klageren, og lidt senere at klager havde chikaneret en af vagtens veninder.

Klager afviser, at dette var tilfældet.

Klager fastholder, at han tit diskuterer med vagterne, der siger, at de har fået besked om, at de ikke skal lukke folk med anden etnisk baggrund ind.

Nogle af vagterne kender klageren, og de har ikke problemer med at lukke klageren og hans venner ind.

Som yderligere eksempel oplyser klager, at han den 13. juni 2010 var i byen med sine venner for at fejre en fødselsdag.

Der var to nye vagter på diskoteket, som afviste alle udlændinge, mens danskerne fik lov at komme ind.

Klager har fremsendt en videooptagelse, som han ved den lejlighed optog ved indgangen til diskoteket.

Indklagede afviser, at diskoteket ser på hudfarve eller etnisk oprindelse, når det vurderes, hvem der skal afvises i døren.

Indklagede afviser også, at den yderst uheldige situation, hvor klager, som beskrevet i klagen, blev afvist ved indgangen, afspejler diskotekets normale politik.

Indklagede henviser til, at en stor del af kontrol- og servicepersonalet er hyret ind via et eksternt firma, som er ansvarlig for uddannelsen af de medarbejdere, som diskoteket hyrer fra firmaet.

Det gjaldt også den kontrolmand, som foretog afvisningen af klager den pågældende aften.

Kontrolmanden blev afskediget med øjeblikkelig virkning, ligesom det firma, som han var hyret fra, fik en advarsel.

Indklagede afviser også, at diskoteket har en kvote for antallet af gæster med anden etnisk oprindelse end dansk.

Indklagede henviser i den forbindelse til, at afvisning i døren kun bør kunne ske på grund af forkert udstråling, truende opførsel samt overtrædelse af de regler, som fremgår af et skilt ved indgangen.

Desuden afvises mindreårige.

Diskotekets lokaler er godkendt til 380 gæster, og det er erfaringen, at der højest kan være 6-8 potentielle ballademagere i diskoteket af gangen.

Dette gælder publikum generelt og ikke kun etniske minoriteter.

Indklagede afviser, at videooptagelsen kan ses som generelt udtryk for diskotekets måde at tackle og sortere gæsterne i døren.

Indklagede oplyser i den forbindelse, at begge dørmænd den pågældende aften var af anden etnisk oprindelse end dansk, og de havde begge deres første vagt på diskoteket.

Det er indklagedes opfattelse, at dørmændene måske sorterede grovere i mængden af gæster end normalt, da nye ansigter i døren i en form for magtkamp ofte bliver testet af de potentielle ballademagere.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af loven om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes race eller etniske oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat.

Ligebehandlingsnævnet finder, at klageren har skabt en formodning for, at indklagede har udsat ham for direkte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse ved at nægte ham adgang til diskoteket.

Nævnet finder ikke, at indklagede har bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Nævnet har lagt til grund, at uanset at indklagede afviser, at det er diskotekets normale politik at afvise gæster på grund af etnicitet, så har indklagede ikke bestridt, at klageren i det første tilfælde blev afvist, efter at han havde betalt indgangen til diskoteket.

Indklagede har heller ikke bestridt, at klageren blev afvist, fordi han er af anden etnisk oprindelse end dansk.

Nævnet er opmærksom på, at indklagede har anført, at den pågældende vagt var ansat via et firma, som står for uddannelsen af diskotekets vagter, men nævnet finder ikke, at dette kan medføre en ændret vurdering af sagen, idet det er indklagede, der må anses for at have instruktionsbeføjelsen over for vagterne.

For så vidt angår det efterfølgende tilfælde, finder nævnet ud fra klagerens oplysninger om hændelsesforløbet, sammenholdt med den fremsendte videooptagelse, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han blev afvist, fordi han er anden etnisk oprindelse end dansk.

Indklagede har ikke løftet bevisbyrden for, at klageren ikke blev afvist på grund af sin etniske oprindelse.

Indklagede har derfor overtrådt forbuddet mod forskelsbehandling i loven om etnisk ligebehandling.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 10.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af lovovertrædelsen, særligt at klageren blev afvist i to tilfælde.

Indklagede skal herefter betale 10.000 kr. til klager med procesrenter fra den 8. februar 2010, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

<2500050-10>