Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - ansøgning om lån mm. - genoptagelse - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - ansøgning om lån mm.

- genoptagelse - medhold

SAGEN ER FORVALTNINGSRETLIGT GENOPTAGET DEN 18.

MARTS 2010!

(J.nr. 2500032-10)

J.

nr. 2500169-09 - Afgørelsen er ophævet og erstattes af 2500032-10.

Det var indirekte forskelsbehandling at kræve yderligere dokumentation for statsborgerskab eller opholdstilladelse i forbindelse med et billån, da det alene skete på baggrund af oplysninger om, at ansøger ikke var født i Danmark.

Sagen er afgjort ved EU-Domstolen, dom af 6. april 2017.

Sagen er efterfølgende afgjort ved Vestre Landsret, dom af 30. juni 2017.

Dommene kan findes på Ligebehandlingsnævnets hjemmeside

SAGEN ER FORVALTNINGSRETLIGT GENOPTAGET DEN 18.

MARTS 2010!

(J.nr. 2500032-10)

J.

nr. 2500169-09 - Afgørelsen er således ophævet og erstattes af 2500032-10.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med ansøgning om billån.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det er i strid med lov om etnisk ligebehandling at et finansieringsselskab kræver yderligere dokumentation for statsborgerskab eller opholdstilladelse i forbindelse med et billån, når det alene sker på baggrund af oplysninger om, at ansøger ikke er født i Danmark.

Sagsfremstilling

Klager har boet i Danmark de seneste 16 år, og har været dansk statsborger i de sidste 9 år.

Han har et udenlandsk klingende navn.

Klagers samlever er født dansker.

Klager købte tidligere på året en bil af en forhandler.

I forbindelse med finansieringen af købet, underskrev han alle de nødvendige dokumenter og fremlagde sit kørekort som dokumentation.

Ifølge det oplyste fra klager fremlagde han også sit sygesikringsbevis.

Forhandleren samarbejder med et finansieringsselskab omkring finansieringen af bilkøb.

Ugen efter kontaktede forhandleren klager på vegne af indklagede og bad om en kopi af hans danske pas eller kopi af varig opholdstilladelse.

Hans samlever skulle ikke fremlægge tilsvarende dokumentation.

Der er i sagen flere gange henvist til lovbekendtgørelse nr. 806 af 6. august 2009 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (herefter benævnt lov om hvidvask).

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at han med klagen ønsker at opnå ligebehandling.

Indklagedes praksis er udtryk for indirekte diskrimination, idet deres forskelsbehandling af kunder ud fra deres fødselssted stiller klager, der er af en bestemt race eller etnisk oprindelse, ringere end andre personer.

Indklagede har ikke godtgjort et sagligt formål i forhold til ønsket om at sikre sig tilbagebetaling af gælden.

Klagers samlever er dansk statsborger og ansvarlig for hele lånets indfrielse.

Virksomheden er således sikret tilbagebetalingen af gælden, og fremlæggelsen af yderligere dokumentation er uhensigtsmæssig og unødvendig.

Det er udtryk for diskrimination og chikane, at indklagede forskelsbehandler ham og hans samlever på grund af klagers navn og oprindelse, og at indklagede stillede skærpede krav til klagers legitimation under henvisning til lov om hvidvask.

Efter klagers vurdering, er der ikke juridisk belæg for forskelsbehandling i den konkrete sag.

Indklagedes mistanke om at transaktionen har tilknytning til finansiering af terrorisme eller hvidvask, der er omfattet af underretningspligten i lov om hvidvaskning, er ikke godtgjort.

Af lovens § 19, stk. 2, fremgår det også, at bestemmelsen kun finder anvendelse, når kunden ikke har været fysisk tilstede for at legitimere sig.

Klager var fysisk tilstede hos forhandleren og finder anvendelsen af denne paragraf både diskriminerende og chikanerende.

Den første betaling er sket med en check fra en konto åbnet i klagers navn i et dansk pengeinstitut, og dermed er klagers identitet yderligere bestyrket og bekræftet.

Endelig har forhandleren sikret sig klagers identitet ved at se hans sygesikringsbevis.

Under henvisning til samme lov finder klager det diskriminerende, at indklagede har en mistanke om, at hans køb af en brugt bil har forbindelse med finansiering af terrorisme eller hvidvask, alene ud fra hans navn og oprindelse.

Ifølge lov om hvidvask kræves det, når kunden er en fysisk person, at legitimationen omfatter navn, adresse og cpr-nummer eller anden lignende dokumentation, hvis den pågældende person ikke har et cpr-nummer.

Da klager både har dokumenteret cpr-nummer og adresse med sit kørekort og sit gule sygesikringsbevis, finder han kravet om supplerende dokumentation diskriminerende.

Klagers kørekort er udstedt i Danmark i 1995, og der er således stor sandsynlighed for, at hans sædvanlige bopæl er i Danmark.

Det gule sygesikringskort er endnu et udtryk for, at han har bopæl i Danmark, og hans danske cpr-nummer understøtter ligeledes dette faktum.

Dokumentation for statsborgerskab eller opholdstilladelse i hele lånets løbetid er ikke en garanti for, at en dansk statsborger bliver i landet i hele lånets løbetid.

Der opnås heller ikke garanti for tilbagebetaling af lånet eller ophold i Danmark i hele løbetiden ved at stille krav om fremlæggelse af supplerende oplysninger om statsborgerskab eller opholdstilladelse i Danmark.

Indklagede påstår frifindelse.

Der er ikke tale om ulovlig forskelsbehandling, da lov om hvidvask skal overholdes.

Indklagede har endvidere ret til at kræve, at låntager kan dokumentere lovligt ophold i Danmark i minimum lånets løbetid.

Da indklagede primært driver virksomhed ved fjernsalg, sker legitimeringen ved, at forhandleren modtager underskrift fra kunden på dokumenterne, og fysisk ser og taler med kunden.

Forhandleren bevidner kundens underskrift og sørger for at modtage kopi af billedlegitimation, som fremsendes til indklagede.

Indklagede bruger denne billedlegitimation til at sikre, at det er den rigtige kunde, og at kunden oprettes korrekt i IT systemet.

Der er ingen forskel på, om kunden er dansk statsborger eller ej i disse situationer.

Indklagede bekræfter, at de som samarbejdende finansieringsselskab har stillet krav om klagers indlevering af kopi af dansk pas eller kopi af varig opholdstilladelse.

Indklagede har som begrundelse henvist til overholdelsen af lov om hvidvask.

Ifølge denne lov skal indklagede sikre sig identiteten på en låntager og have dokumentation herfor.

I den konkrete sag er kravet opfyldt ved at klager har fremlagt en kopi af sit danske kørekort, og at forhandleren samtidig har set klager underskrive indklagedes dokumenter og derved har bekræftet, at klager og kørekortindehaveren er en og samme person.

Årsagen til at indklagede i den konkrete sag har krævet kopi af klagers pas og/eller varige opholdstilladelse er, at kørekortet viser, at hans fødested ikke er Danmark.

Indklagede vil kun yde lån til personer, der har ubetinget opholdstilladelse i Danmark (danske statsborgere), eller til personer, der har en varig opholdstilladelse eller en opholdstilladelse, der er gyldig i en længere periode end lånets løbetid.

Det betyder blandt andet, at der ikke ydes lån til udlandsdanskere.

Indklagede kontrollerer dette via den indleverede legitimation.

I den konkrete sag har indklagede fået kopi af både klagers og hans samlevers kørekort.

Heraf fremgår det, at samleveren er dansk, mens låntageren har en anden oprindelse end dansk.

På den baggrund er klager blevet bedt om at fremlægge en kopi af hans danske pas eller kopi af hans opholdstilladelse.

Hvis transaktionen ikke var sket ved fjernsalg, kunne indklagede have spurgt klager nærmere herom og redegjort nærmere for baggrunden.

Hovedparten af transaktionerne sker imidlertid ved fjernsalg, og indklagede har derfor brug for en enkel og sikker metode.

Selskabet kræver derfor altid dokumentation for varig opholdstilladelse, når fødestedet eller kørekortet ikke er Danmark eller dansk.

Hvis kundens bopæl/adresse ikke er i Danmark, gennemfører indklagede slet ikke transaktionen.

Det forretningsmæssige krav har derfor ikke noget med kundens race, navn eller køn at gøre.

Det har alene relation til den bopælsmæssige tilknytning til Danmark og tilladelsen til varigt ophold i landet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at det er i strid med loven at forskelsbehandle en person på grund af race eller etnisk oprindelse indenfor al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår adgangen til og levering af varer og tjenesteydelser.

Ingen må således udsætte en anden person for direkte eller direkte forskelsbehandling på grund af vedkommendes race eller etniske oprindelse.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, med mindre den pågældende bestemmelse, betingelser eller praksis er begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der føler sig krænket påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat.

Nævnet finder, at indklagedes forskelsbehandling af kunder ud fra deres fødselssted i højere grad rammer personer med anden etnisk herkomst end dansk.

Indklagede har ikke godtgjort, at firmaet ikke har overtrådt forbuddet mod indirekte forskelsbehandling ved at kræve yderligere dokumentation for statsborgerskab eller opholdstilladelse i forbindelse med ansøgning om et billån, alene på baggrund af oplysninger om at ansøger ikke er født i Danmark.

Der er tale om et sagligt formål i forhold til ønsket om at sikre sig, at gælden kan tilbagebetales, men der er ikke tale om hensigtsmæssige og nødvendige midler til at opfylde formålet.

Nævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at klager ved indsendelse af kopi af dansk kørekort og sygesikringsbevis har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at han opholder sig lovligt i Danmark.

Dokumentation for statsborgerskab eller opholdstilladelse i hele lånets løbetid er ikke garanti for, at klager bliver i Danmark i hele lånets løbetid.

Der opnås heller ingen yderligere garanti for ophold i Danmark i hele lånets løbetid eller for tilbagebetaling af lånet ved at indhente supplerende oplysninger om statsborgerskab eller opholdstilladelse.

Nævnet har også lagt vægt på, at lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme ikke kan begrunde, at personer, der ikke er født i Danmark, generelt skal fremlægge mere dokumentation end en etnisk dansk låneansøger.

Klager får derfor medhold i sin klage.

<2500169-09>