Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - medhold

J.nr. 2500139-11

Det var i strid med ligestillingsloven, at et hotel havde forbeholdt 20 ud af dets 814 værelser til kvindelige gæster.

Nævnet lagde vægt på, at mænd ikke havde adgang til alle hotellets værelser.

Det fremgik af en avisomtale, at der ved indretningen af værelserne, herunder begrænsningerne i adgangsforholdene, blandt andet er taget sikkerhedsmæssige hensyn.

Nævnet fandt ikke, at indretningen var et legitimt mål, der kunne begrunde en sådan forskelsbehandling.

Nævnet henviste også til, at der ikke var søgt dispensation.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at et hotel har indrettet nogle værelser, der er forbeholdt kvindelige gæster.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det er i strid med ligestillingsloven, at indklagede forbeholder 20 ud af hotellets 814 værelser til kvindelige gæster.

Sagsfremstilling

En mand klager over, at hotellet har indrettet en etage med særlige værelser til kvinder.

Klager henviser til en artikel i et dagblads netavis, hvoraf fremgår, at én etage med 20 værelser på hotellet er forbeholdt kvinder.

Direktøren for hotellet udtaler i artiklen, at man har spurgt en række kvinder om deres ønsker til hotelværelse, når de for eksempel er på forretningsrejse, og at kvinder kigger efter, hvor rent, der er på hotelværelset.

Kvinder ønsker også nogle gode ansigtsprodukter, et stort spejl og en kraftig hårtørrer.

Herudover er der ønske om sikkerhed, og blandt andet derfor er mænd forment adgang til den pågældende etage på hotellet.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at det er diskrimination på grund af køn, at mænd er forbudt på den pågældende etage på hotellet.

Klager mener, at det er udtryk for en stærkt provokerende og dæmoniserende holdning til mænd, at de er udelukket fra kvindeetagen, fordi nogle kvinder er utrygge ved mænd.

Indklagede afviser, at der er tale om forskelsbehandling, og anser det ikke for diskriminerende, at 20 af hotellets værelser er tilegnet og indrettet specielt til kvinder.

Indklagede henviser til, at hotellet fordelt på 23 etager har 814 værelser for begge køn.

Omkring 80 procent af hotellets gæster er forretningsfolk/kongresgæster af begge køn, der ofte rejser alene.

Hotellet har spurgt en række kvinder om deres ønsker til indretningen for også at få et feminint touch til et business-hotel.

Der fremkom i den forbindelse ønsker om en særlig kvindeetage, hvor kvinder, der rejser alene, kan møde andre kvinder.

Hertil kom ønsker om særligt tilbehør i form af toiletartikler, dufte, modemagasiner og blomster, som det er indklagedes opfattelse, ikke appellerer til mænd.

Indklagede oplyser i øvrigt, at hotellet gerne tager hensyn til gæsternes ønsker til hotelophold, og at man er villig til at indrette nogle værelser til mænd efter samme princip.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Ligebehandlingsnævnet finder, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der foreligger direkte forskelsbehandling på grund af køn.

Nævnet har herved lagt vægt på, at mænd ikke har adgang til alle hotellets værelser.

Det fremgår af avisomtalen, at der ved indretningen, herunder begrænsningerne i adgangsforholdene, blandt andet er taget sikkerhedsmæssige hensyn.

Nævnet finder ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at anse indretningen for omfattet af ligestillingslovens § 3a, stk. 1, som et legitimt mål, der kan begrunde en sådan forskelsbehandling.

Indklagede har ikke indgivet ansøgning til vedkommende ressortminister om dispensation efter ligestillingslovens § 3, stk. 1.

Klager får derfor medhold i sin klage.

<2500139-11>