Legislator Case Law & Legislation
W20150997325 DK

Afgørelse uden påbud om, at virksomheden har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om indeklima, idet kælderlager ikke var sikret mod udefrakommende fugt, herunder at de ansatte ikke var sikret mod påvirkninger som følge af dårligt indeklima

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

KEN#LOKDOK23 2015 9973 Valid

Afgørelse uden påbud om, at virksomheden har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om indeklima, idet kælderlager ikke var sikret mod udefrakommende fugt, herunder at de ansatte ikke var sikret mod påvirkninger som følge af dårligt indeklima

KEN#LOKDOK23 2015 9973 Valid

Arbejdstilsynet var den 16. oktober 2014 på tilsynsbesøg i en sportsforretning.

Arbejdstilsynet konstaterede, at virksomheden havde etableret et kælderlager, hvor der blev opbevaret sportsartikler.

Lagerlokalet var, via en trappe, i åben forbindelse med lagerlokale i stueetagen, hvor der blev opbevaret sko.

Arbejdstilsynet konstaterede endvidere, at der i kælderlageret var en tydelig jordslået lugt, samt tydelig tegn på fugtindtrængen på kælderens ydervægge.

Det blev oplyst, at der var 4 ansatte, der dagligt opholdt sig i kælderlokalet i forbindelse med afhentning og afsætning af varer.

Hver medarbejder opholdt sig i kælderlageret 10-20 min.

dagligt.

Virksomheden meddelte senere, at forholdene var bragt i orden, idet den havde tømt lageret i kælderen og ikke benyttede kælderen længere.

Udlejeren ville endvidere fugtbehandle.

Arbejdstilsynet traf afgørelse uden påbud om, at virksomheden havde overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om indeklima, idet kælderlager ikke var sikret mod udefrakommende fugt, herunder at de ansatte ikke var sikret mod påvirkninger som følge af dårligt indeklima.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse, dels om at virksomheden var rette modtager af påbuddet, dels at der var sket en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningens regler om indeklima.

KEN#LOKDOK23 2015 9973 Valid

[adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 24. marts 2015 behandlet virksomhedens klage over Arbejdstilsynets afgørelse uden påbud af 31. oktober 2014 om, at virksomheden [navn udeladt] har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om indeklima, idet kælderlager ikke var sikret mod udefrakommende fugt, herunder at de ansatte ikke var sikret mod påvirkninger som følge af dårligt indeklima.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

[navn udeladt] er rette modtager af afgørelsen.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse uden påbud af 31. oktober 2014 om, at virksomheden har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om indeklima, idet kælderlager ikke var sikret mod udefrakommende fugt, herunder at de ansatte ikke var sikret mod påvirkninger som følge af dårligt indeklima.

B E G R U N D E L S E

Om virksomheden er rette modtager

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at [navn udeladt] er rette modtager af afgørelsen.

Nævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget fik oplyst, at fire ansatte hos [navn udeladt] dagligt opholdt sig i kælderlokalet i forbindelse med afhentning og afsætning af varer.

Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

Det følger således af arbejdsmiljølovens regler, at arbejdsgiveren har et ansvar for at sikre egne ansatte, og for at arbejdet udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Det følger endvidere af reglerne om faste arbejdssteders indretning, at forpligtelsen ifølge bekendtgørelsen påhviler arbejdsgivere, virksomhedsledere, arbejdsledere og øvrige ansatte, leverandører, projekterende og rådgivere med flere efter arbejdsmiljølovens almindelige regler.

Det påhviler desuden den, der udlejer eller fremlejer bygninger, lokaler, arealer m.v. til brug for en virksomhed, der er omfattet af denne bekendtgørelse, at sørge for, at det udlejede er til rådighed for det pågældende formål på en måde, så det kan indrettes i overensstemmelse med kravene ifølge bekendtgørelsen.

[navn udeladt] har således ansvaret for, at kælderlageret hos [navn udeladt] er indrettet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Afgørelse om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningens regler om indeklima

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget den 16. oktober 2014 konstaterede, at der i kælderlageret var en tydelig jordslået lugt.

Nævnet lægger endvidere vægt på, at Arbejdstilsynet konstaterede, at der var tydelige tegn på fugtindtrængen på kælderens ydervægge.

Der var på sydvendt kælderydervæg to områder på hver 2 x 2m, og på østvendt kælderydervæg var der et område på 1 x 2m, hvor der ud over fugt drev klar vand ned af væggen.

Der var tale om et samlet areal på 10m2.

Nævnet finder, at Arbejdstilsynets foto, optaget på tilsynstidspunktet, understøtter grundlaget for påbuddet.

Det følger af arbejdsmiljølovens regler, at arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Det følger endvidere af bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, at arbejdsstedet skal indrettes sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Endvidere fremgår det af bekendtgørelsen, at arbejdsrum skal under hensyn til arbejdets art være forsvarligt isoleret mod udefra kommende fugt, kulde og varme samt mod støj og vibrationer.

Nævnet lægger til grund, at der var fire ansatte, der gennemsnitligt opholder sig i kælderlageret 2 gange dagligt i et tidsrum på 5-10 minutter pr. gang.

Nævnet lægger desuden til grund, at virksomheden den 29. oktober 2013 har oplyst, at forholdene er bragt i orden.

Kælderen er tømt fuldstændigt, og personalet færdes ikke længere i kælderen.

Udlejer vil endvidere give kælderen en fugtbehandling.

Bemærkninger til klagen

I klagen er det anført, at [navn udeladt] lejer sig ind i lokalerne [adresse udeladt], hvorfor det må være udlejer der til dels er ansvarlig for, at regler om indeklima bliver overholdt.

Der henvises til begrundelsen oven for.

I klagen er det yderligere anført, at Arbejdstilsynet havde valgt at tage på tilsynsbesøg i de dage, hvor hele området stod under vand og hvor mange lokaler, huse, lejemål etc., der normalt ikke er påvirket af dårligt indeklima, ikke kunne undgå andet end at have ekstreme fugtskader og dårligt indeklima.

[navn udeladt] finder, at der burde tages hensyn til, at det ikke var en normal situation den pågældende dag.

Arbejdsmiljøklagenævnet skal hertil bemærke, at nævnet finder, at de tegn på fugtindtræden i kælderlagerets ydervægge, som Arbejdstilsynet konstaterede på tilsynstidspunktet, ikke er kommet på få dage, men over en vis tid.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

Om faste arbejdssteders indretning

Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse

Om arbejdsgiverens ansvar

Reglerne kan læses på de følgende sider.

OPLYSNINGERNE I SAGEN

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

På klagenævnets vegne

[navn udeladt]

[titel udeladt]

Kopi til

[Adressater udeladt]

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010

Almindelige pligter

Arbejdsgiveren

§ 15.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.

Der henvises her særligt til

Arbejdsstedets indretning

§ 42.

Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Arbejdstilsynet

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning

§ 5.

Forpligtelsen ifølge bekendtgørelsen påhviler arbejdsgivere, virksomhedsledere, arbejdsledere og øvrige ansatte, leverandører, projekterende og rådgivere med flere efter arbejdsmiljølovens almindelige regler.

Stk. 2.

Det påhviler desuden den, der udlejer eller fremlejer bygninger, lokaler, arealer m.v. til brug for en virksomhed, der er omfattet af denne bekendtgørelse, at sørge for, at det udlejede er til rådighed for det pågældende formål på en måde, så det kan indrettes i overensstemmelse med kravene ifølge bekendtgørelsen.

Indretning af arbejdsstedet

§ 6.

Arbejdsstedet skal indrettes sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Arbejdsrum

§ 23.

Arbejdsrum skal under hensyn til arbejdets art være forsvarligt isoleret mod udefra kommende fugt, kulde og varme samt mod støj og vibrationer.

KEN#LOKDOK23 2015 9973 Valid

●

§ 42, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010

●

§§ 5, 6, og § 23, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning.

KEN#LOKDOK23 2015 9973 Valid

1)

kapitel 5 om arbejdets udførelse,

2)

kapitel 6 om indretning af arbejdsstedet,

3)

kapitel 7 om tekniske hjælpemidler m.v.,

4)

kapitel 8 om stoffer og materialer.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →