Påbud om at undersøge efterklangstiden i flerpersonerskontor

Påbud om at undersøge efterklangstiden i flerpersonerskontor

Arbejdstilsynet konstaterede under tilsynsbesøget, at virksomheden havde indrettet flerpersonerskontor med arbejdsborde til seks medarbejdere og en chef.

Kontoret var cirka 50 m2 og havde klinkegulv, glatte malede gipsvægge og betonloft samt et stort vinduesparti.

Et enigt nævn fandt, at der var en begrundet mistanke om, at medarbejderne i flerpersonerskontoret blev udsat for unødige støjgener på grund af for lang efterklangstid.

Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ved besøget konstaterede, at lyden fra telefonsamtaler blev hængende i luften et stykke tid, før lyden døde ud.

Det var dermed svært at følge samtalen, når flere talte på én gang, eller når en samtale startede, før lyden fra den forudgående samtale var døet hen.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at Arbejdstilsynet fik oplyst, at en stor del af arbejdet i kontoret var baseret på kundekontakt, enten via telefonsamtaler eller ved direkte kontakt, når kunder kom ind i kontoret.

Nævnet lagde tillige vægt på, at Arbejdstilsynet konstaterede, at kontoret udelukkende bestod af hårde materialer med en lav absorptionskoefficient.

Der var kun få ting med en høj absorptionskoefficient placeret i lokalet.

Nævnet lagde endelig vægt på, at der i kontoret blev udført administrativt arbejde, der vurderedes at være koncentrationskrævende.

Et enigt nævn fandt desuden, at der ikke var hjemmel til at fastsætte en efterkommelsesfrist for undersøgelsespåbuddet, men at Arbejdstilsynet kunne fastsætte en tilbagemeldingsfrist.

[Adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 24. marts 2015 behandlet [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 4. september 2014, hvor [navn udeladt] fik påbud om at undersøge efterklangstiden i flerpersonerskontor.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E R

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 4. september 2014, om at [navn udeladt] skal undersøge efterklangstiden i flerpersonerskontor.

Arbejdsmiljøklagenævnet ophæver den af Arbejdstilsynet fastsatte frist for efterkommelse af undersøgelsen.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets tilbagemeldingsfrist, således at tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 31. juli 2015.

B E G R U N D E L S E

Påbud om at undersøge efterklangstid

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at der er en begrundet mistanke om, at medarbejderne i flerpersonerskontoret udsættes for unødige støjgener på grund af for lang efterklangstid.

Nævnet lægger vægt på, at tilsynet ved besøget konstaterede, at lyden fra telefonsamtaler blev hængende i luften et stykke tid, før lyden døde ud.

Det var dermed svært at følge samtalen, når flere talte på én gang, eller når en samtale startede, før lyden fra den forudgående samtale var døet hen.

Nævnet lægger endvidere vægt på, at afdelingslederen ved besøget oplyste tilsynet om, at en stor del af arbejdet i flerpersonerskontoret er baseret på kundekontakt, enten via telefonsamtaler eller ved direkte kontakt, når kunder kommer ind i kontoret.

Nævnet lægger tillige vægt på, at tilsynet ved besøget konstaterede, at flerpersonerskontoret udelukkende består af hårde materialer med en lav absorptionskoefficient, herunder betonloft, klinkegulv, gipsvægge samt et stort vinduesparti, der udgør en tredjedel af det samlede vægareal.

Der var kun få ting med en høj absorptionskoefficient placeret i lokalet, herunder en polstret stol og sofa, to tæpper og en dørmåtte.

Nævnet lægger endelig vægt på, at der i kontoret udføres administrativt arbejde, der vurderes at være koncentrationskrævende.

Nævnet er opmærksom på, at [navn udeladt] har oplyst, at virksomheden allerede ved tilsynets besøg havde indført regler om, at der som udgangspunkt kun må være to medarbejdere til stede i lokalet samtidigt, og at man skal gå ud af lokalet for at tale i telefon.

Nævnet skal hertil bemærke, at nævnet lægger til grund for afgørelsen, at Arbejdstilsynet ved besøget konstaterede, at tre medarbejdere og en afdelingschef arbejdede i flerpersonerskontoret, og at der blev talt i telefon i lokalet.

Nævnet lægger endvidere til grund for afgørelsen, at afdelingslederen ved tilsynsbesøget oplyste Arbejdstilsynet om, at det sker, at alle seks medarbejdere og afdelingschefen arbejder i kontoret samtidigt.

Desuden oplyste afdelingschefen, at fire medarbejdere og afdelingschefen til tider arbejder i flerpersonerskontoret samtidigt.

Det fremgår af arbejdsmiljøloven, at når Arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal arbejdsgiveren lade foretage undersøgelser, prøver og besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.

Efterkommelsesfrist

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at der ikke er hjemmel til at fastsætte en efterkommelsesfrist, når der er givet påbud efter arbejdsmiljølovens § 21.

Nævnet lægger vægt på, at på tidspunktet for Arbejdstilsynets afgørelse indebar arbejdsmiljølovens § 21 efter sin ordlyd alene en hjemmel til, at Arbejdstilsynet kunne forlange, at arbejdsgiveren skal lade foretage undersøgelser for at konstatere, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.

Det fremgik således ikke af reglen, at Arbejdstilsynet kunne træffe afgørelse med en fastsat efterkommelsesfrist.

Nævnet ophæver derfor den af Arbejdstilsynet fastsatte efterkommelsesfrist.

Nævnet er opmærksom på, at der pr. 1. februar 2015 er trådt en ændring af lov om arbejdsmiljø i kraft, således at det nu fremgår af § 21, 2. pkt., at »Arbejdstilsynet kan påbyde, at undersøgelsen gennemføres straks eller inden for en frist.«

Tilbagemeldingsfrist

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at Arbejdstilsynet har hjemmel til at fastsætte en tilbagemeldingsfrist, når Arbejdstilsynet har afgivet påbud.

Nævnet lægger vægt på, at det fremgår af bekendtgørelsen om tilsynsbog og tilsynsrapporter, at arbejdsgiveren har pligt til at efterkomme krav om tilbagemelding vedrørende skriftlige påbud m.v., når Arbejdstilsynet har krævet det i tilsynsrapporten.

Nævnet bemærker, at fastsættelsen af en tilbagemeldingsfrist ikke ændrer på, at Arbejdstilsynet ikke kan fastsætte en frist for efterkommelse af undersøgelsespåbuddet.

Bemærkninger til klagen

[navn udeladt] har i klagen anført, at virksomhedens regel om ikke at tale i telefon i flerpersonerskontoret fortsat er gældende.

Det er ikke muligt at håndhæve reglen, for så vidt angår de opkald, som indgår på butikkens hovednummer.

Langt de fleste opkald, herunder alle opkald fra igangværende kunder, indgår imidlertid til de ansattes mobilnumre, hvorved der er mulighed for at gå afsides.

[navn udeladt] anfører endvidere, at der udover den polstrede stol og sofa samt tæpper og dørmåtte indgår billeder, reoler og skriveborde i flerpersonerskontoret, hvilket tilsammen bidrager til at skabe bedre akustiske forhold.

[navn udeladt] oplyser, at der som udgangspunkt kun er to medarbejdere til stede samtidig i lokalet, idet en stor del af arbejdet for de øvrige ansatte foregår ude af huset, og at dette har ført til, at de tidligere problemer med støj, er stærkt reducereret, hvilket stemmer overens med den overordnede tilfredshed med det gennemsnitlige støjniveau i butikken, som fremgår af spørgeskema til virksomhedens APV.

Arbejdsmiljøklagenævnet skal hertil bemærke, at nævnet finder, at Arbejdstilsynet har godtgjort, at der er en begrundet mistanke om utilfredsstillende akustiske forhold.

Nævnet henviser til begrundelsen oven for.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at det fremgår af reglerne om udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet, at unødig støj skal undgås, og at de akustiske forhold skal være tilfredsstillende.

Det betyder, at selv om der kun var to ansatte til stede i flerpersonerskontoret samtidig i længere tid ad gangen, og at der er indført en regel om, at de ansatte skal gå ud af lokalet for at snakke i mobiltelefon, er der er en begrundet mistanke om, at de akustiske forhold i flerpersonerskontoret ikke er tilfredsstillende, og at dette kan føre til unødige støjgener for de ansatte, der befinder sig i lokalet.

Nævnet vurderer mistanken om unødig støj på grund af en utilfredsstillende akustik ved, at absorptionsarealet i kontoret ikke udgør mindst 0,8 x gulvarealet.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at sofabordet, skiveborde og reoler ikke vurderes at have en så stor lydabsorberende effekt, da disse har hårde overflader.

Billeder vurderes heller ikke at have en væsentlig lydabsorberende effekt.

[navn udeladt] anfører desuden i klagen, at der ikke er hjemmel i Arbejdsmiljøloven til at fastsætte en tilbagemeldingsfrist i forbindelse med afgivelse af et undersøgelsespåbud.

Nævnet skal hertil bemærke, at nævnet har ophævet den del af afgørelsen, der vedrører efterkommelsesfristen, men at nævnet finder, at der efter reglerne om tilsynsbog og tilsynsrapporter kan fastsættes en tilbagemeldingsfrist.

Nævnet skal i øvrigt bemærke, at reglerne om tilsynsbog og tilsynsrapporter stadig er i kraft, og at arbejdsgiveren har en pligt til at melde tilbage, hvilket er i overensstemmelse med nævnets praksis.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser er truffet af et enigt nævn.

R E G L E R

Om Arbejdstilsynets hjemmel til at afgive undersøgelsespåbud

Om efterkommelsesfrist

Om tilbagemeldingsfrist

Reglerne kan læses på de følgende sider.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

På klagenævnets vegne

[navn udeladt]

[stilling udeladt]

Kopi til

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010

…

Kapitel 4

Almindelige pligter

Arbejdsgiveren

…

§ 21.

Når Arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal arbejdsgiveren lade foretage undersøgelser, prøver og besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.

…

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 235 af 3. juni 1977 om tilsynsbog og tilsynsrapporter

…

§ 3.

Arbejdsgiveren har pligt til at efterkomme krav om tilbagemelding vedrørende skriftlige påbud m.v., når arbejdstilsynet har krævet det i tilsynsrapporten.

Som dokumentation herfor skal tilsynsrapportens tilbagemeldingsblanket i udfyldt og underskrevet stand sendes til arbejdstilsynet inden den i tilsynsrapporten fastsatte frist.

…

Lov nr. 54 af 27. januar 2015 om ændring af lov om arbejdsmiljø

…

§ 21.

Når Arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal arbejdsgiveren lade foretage undersøgelser, prøver og besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at undersøgelsen gennemføres straks eller inden for en frist.

…

•

§ 21, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

•

§ 21, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

•

§ 3, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 235 af 3. juni 1977 om tilsynsbesøg og tilsynsrapporter.