Legislator Case Law & Legislation
W20150991725 DK

Udlændingenævnets afgørelse af 19. marts 2015

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

KEN#LOKDOK23 2015 9917 Valid

Udlændingenævnets afgørelse af 19. marts 2015 – Afvisning – Afvisning af indgivelse af klage

KEN#LOKDOK23 2015 9917 Valid

Udlændingenævnet afviste i marts 2015 at behandle en klage over en afgørelse truffet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i august 2014, da klagefristen var udløbet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 6.

En dansk ambassade havde videresendt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse til den e-mailadresse, som ansøgeren havde anført i ansøgningsskemaet til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, da han søgte om opholdstilladelse.

Ansøgeren klagede over afgørelsen i november 2014, hvori det var anført, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse først blev sendt til ansøgeren i oktober 2014.

Den danske ambassade havde i oktober 2014 videresendt afgørelsen til en anden e-mailadresse end den, som ansøgeren havde angivet i ansøgningsskemaet, idet ansøgeren senest havde kontaktet ambassaden via den anden e-mailadresse.

Udlændingenævnet fandt , at klagen skulle afvises, da klagen var indgivet efter klagefristens udløb.

Udlændingenævnet lagde vægt på , at det fremgik af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings klagevejledning i afgørelsen, at der senest skulle klages otte uger efter, at ansøgeren havde modtaget afgørelsen.

Udlændingenævnet fandt , at den danske ambassade havde videresendte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse til ansøgeren i august 2014 til den e-mailadresse, som ansøgeren selv havde anført i ansøgningsskemaet, da han søgte om opholdstilladelse.

Udlændingenævnet lagde vægt på , at det var ansøgerens ansvar at angive de korrekte kontaktoplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, og at ansøgeren efter ansøgningens indgivelse ikke havde berigtiget e-mail adressen over for de danske myndigheder.

Udlændingenævnet fandt , at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at ansøgeren kontaktede ambassaden fra en anden e-mailadresse end den, som afgørelsen var sendt til i august 2014, da ansøgeren havde angivet den oprindelige e-mailadresse i ansøgningsskemaet.

Udlændingenævnet fandt , at der ikke forelå sådanne omstændigheder, at der var grundlag for at dispensere fra klagefristen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →