Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - ej medhold

J.nr. 7100450-12

Klager, der er af anden etnisk oprindelse end dansk, blev afvist ved indgangen til en natklub.

Nævnet fandt, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der understøttede, at hun havde været udsat for forskelsbehandling.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at klageren efter det oplyste blev nægtet adgang til en natklub.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet finder ikke, at det var i strid med lov om etnisk ligebehandling, at klager blev afvist ved indgangen til en natklub.

Sagsfremstilling

Klager er af anden etnisk oprindelse end dansk.

Hun har boet i Danmark i cirka 11 år og blev dansk statsborger i 2010.

Den 21. april 2012 var klager i byen med nogle veninder for at fejre en venindes fødselsdag.

Hun blev efter det oplyste afvist ved indgangen til indklagede, der er en natklub.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun har været udsat for forskelsbehandling.

Hun har krav på godtgørelse.

Klager henviser til, at hun sammen med nogle veninder gik forbi indklagede omkring kl.

22:30 og besluttede sig for at gå ind og drikke øl og lytte til live musik.

En af klagers veninder var allerede inde og på vej op ad trappen for at finde en plads til gruppen.

Der var tre danske piger foran klager, der var lidt langsomme om at komme ind.

En dørmand råbte til klager "kom bare ind der er masse plads".

Da klager endelig nåede frem til sin veninde, opdagede hun, at veninde A, som de også skulle fejre aftenen med, ikke var gået med ind.

Klager gik ud for at hente veninden og nogle af hendes veninder, men blev denne gang nægtet adgang af dørmanden, der tidligere havde fortalt klager, at der var masser af plads.

Dørmanden sagde, at der ikke var plads, og at klager derfor ikke kunne komme ind.

Klager svarede, at hun lige havde hørt ham sige, at der var plads.

Dørmanden sagde i stedet, at han drev virksomheden, og at han var træt af, at folk kom ind og kun drak et glas øl.

Klager svarede hertil, at "Du ved ikke engang om jeg kan købe en masse øl", hvortil han svarede, om klager skulle købe en flaske champagne.

Klager svarede, at dørmanden jo ikke kunne vide, om hun ville købe champagne.

Dørmanden begyndte at være upassende og spurgte mange gange " hvor mange flasker champagne skal du købe?

".

Da det var tydeligt for klager, at hun ikke kunne komme ud af diskussionen, gik de ud igen.

Det var tydeligt, at det ikke handlede om, hvor mange øl de skulle drikke, men om noget helt andet.

Det var en ubehagelig oplevelse, og aftenen var ødelagt for klager.

Dagen efter tænkte klager over episoden og prøvede at forstå begrundelsen for, at dørmanden havde vurderet, at klager og hendes veninder ikke lignede nogen, der kunne betale for et par glas øl.

Klager og hendes veninder havde været til en fødselsdagsfest og var derfor klædt pænt på, så det kunne ikke være på grund af deres påklædning.

Selvom det kun havde været planen at drikke et enkelt glas øl, så mener klager fortsat ikke, at det var berettiget af indklagede at afvise klager ved døren ud fra denne begrundelse.

Klager er heller ikke bekendt med, at indklagede har regler om, hvor mange timer man må opholde sig i baren, hvis man kun har købt et enkelt glas øl.

Hvis indklagede havde regler for dette, ville klager respektere det, men så burde indklagede også oplyse herom.

Klager har fremlagt udskrift fra www.aok.dk, hvor en anden person beskriver, at en gruppe asiater tilsvarende blev nægtet adgang til indklagede.

Klager har forståelse for, at det ikke er en formel anmeldelse af indklagede.

Selvom anmeldelserne efterhånden er blevet slettet, så tyder det jo på, at det ikke er første gang, at kunder har haft den samme oplevelse som klager.

Klager afviser, at hun var sammen med en gruppe på omkring 30 personer.

De var rettelig seks personer.

En gruppe på denne størrelse burde ikke blive afvist.

Der må derfor have været en anden årsag.

Der var heller ikke nogen personer i klagers gruppe, der blev ophidsede over situationen, ligesom der ikke var nogen af dem, der tog billeder af dørmanden.

Da klager og hendes veninder talte med dørmanden, var der ikke noget problem med størrelsen på gruppen, men kun et problem med hensyn til det forventede manglende forbrug fra gruppen i baren.

Indklagede gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling.

Det er første gang, at indklagede modtager en klage over forskelsbehandling.

Medarbejderne kan ikke genkende ordvekslingen og beskrivelsen.

Klager kan heller ikke antage, at blot fordi hun er blevet afvist i døren, skyldes det, at hun har en anden etnisk oprindelse end dansk.

Indklagede bekræfter, at man driver virksomhed uden offentlig støtte og derfor skal sikre sig et kundeunderlag, der skaber en omsætning.

Medarbejderen, der var på vagt den pågældende aften, har 15 års erfaring i dørmandshvervet, og han har heller ikke før modtaget klager.

Medarbejderen erindrer, at der kom en gruppe på cirka 30 personer til baren.

En del af gruppen blev afvist af dørmanden, da han blev klar over, at der var tale om en gruppe.

Indklagede modtager ikke så store grupper uden forudgående reservation eller aftale.

Det er normal kutyme for natklubber, barer og restauranter, at større grupper skal reservere for at kunne sikres at få adgang.

Flere medlemmer af gruppen hidsede sig verbalt op og var uforskammede og tog fotos af dørmanden.

Denne adfærd overfor dørmændene er uacceptabel og fører til afvisning.

Indklagede har ikke mulighed for at identificere episoden nærmere.

Vedrørende den fremlagte udskrift fra www.aok.dk, så er det anonymt og udokumenteret.

Indklagedes brancheorganisation har for nylig været i dialog med www.aok.dk om anonyme indlæg, der fremstår som envejskommunikation og ofte er usaglige.

Indklagede har ikke tidligere været opmærksom på indlægget, da det vedrører en virksomhed, der lukkede for en del år siden.

Indklagede har bedt www.aok.dk om at fjerne indlægget, hvilket vil blive gjort.

Indklagede har fremlagt deres ordens- og adgangsregler.

Dørmændene er i deres arbejdsbeskrivelse instrueret om kun at give adgang til de personer, der har en adfærd, der ikke skaber nogen form for konflikt eller usikkerhed, og til et pænt og præsentabelt publikum.

Endvidere er det anført i personalecirkulæret, at "Der er ulovligt, at en person afvises på grundlag af vedkommendes etniske baggrund, og det må naturligvis ikke forekomme.

Dette betyder dog ikke, at dørmanden giver adgang til personer, at anden etnisk baggrund en dansk blot fordi, dørmanden er usikker overfor, at blive anklaget for racisme, eller bliver truet med en anmeldelse".

Det er ikke en procedure, at dørmændene skal gå ind i en længere diskussion om en given afvisning.

Det er ikke påkrævet, at indklagede kommer med en begrundelse og ikke tilrådeligt af sikkerhedsmæssige årsager.

Dørmændene arbejder under barske vilkår.

De har få sekunder til at vurdere de enkelte gæster og træffe beslutning om, hvorvidt der skal gives adgang eller ej.

Det gør de under den overordnede politik "better safe than sorry".

En afvisning for meget er at foretrække frem for en afvisning for lidt, og derfor sker det, at folk bare bliver afvist på en fornemmelse.

Det betyder ikke, at den potentielle gæst af anden etnisk oprindelse end dansk kan konkludere eller efterrationalisere sig frem til at være blevet afvist på grund af etnisk oprindelse.

Klager har på tidspunktet for besøget ved indklagede ikke angivet eller bemærket, at hun ikke kunne få adgang på grund af etnisk oprindelse.

Som indklagede læser klagen, så er der tale om en efterrationalisering fra klagers side, idet hun skriver "da jeg gik hjem også dagen efter, gentog jeg episoden i mine tanker mange gange og prøvede at forstå i hvilken begrundelse.

.

.

.

.

.

Jeg kan ikke komme selv med nogen forklaring, hvorfor medarbejderen har nægtet os adgang ud over at det var pga min etniske baggrund".

Det er usagligt efterfølgende at konkludere, at dørmanden handlede racistisk, netop fordi kunden havde en anden etnisk oprindelse end dansk.

Der er ikke belæg for denne konklusion.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af loven om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes race eller etniske oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat.

Klageren har oplyst, at hun den 21. april 2012 blev afvist ved indgangen til indklagedes natklub.

Indklagede har oplyst om en større gruppe gæster, der blev afvist ved døren.

Klageren har oplyst, at hun ikke tilhørte en større gruppe.

Indklagede har ikke i øvrigt kunnet identificere episoden.

Indklagede har mere overordnet henvist til indklagedes ordens- og adgangsregler og den konkrete dørmands erfaring.

Det er endvidere oplyst, at man ikke tidligere har modtaget klager vedrørende diskrimination.

Ligebehandlingsnævnet finder efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der understøtter, at hun har været udsat for forskelsbehandling.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

<7100450-12>