Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - ej medhold

J.nr. 7100368-12

Klager som har en anden etnisk oprindelse end dansk, blev nægtet adgang til et diskotek.

Nævnet vurderede ikke, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hans etniske oprindelse helt eller delvist var blevet tillagt vægt ved indklagedes vurdering af, om han kunne komme ind på diskoteket.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnicitet i forbindelse med adgang til et diskotek.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med lov om etnisk ligebehandling, da klager blev nægtet adgang på det indklagede diskotek.

Sagsfremstilling

Klager var den 3. marts 2012 i byen sammen med syv venner.

Klager og hans venner er alle bosiddende i samme by.

De har også alle en anden etnisk oprindelse end dansk.

Gruppen af venner ønskede at komme ind på indklagedes diskotek.

Klager blev i døren til diskoteket afvist med den begrundelse, at han var fra en anden by.

Klager mener, at afvisningen reelt var begrundet i, at han har en anden etnisk oprindelse end dansk.

Klager forsøgte senere på aftenen at komme ind på diskoteket igen.

Klager fik denne gang at vide, at han stadig ikke kunne komme ind, fordi han lignede en ballademager.

Yderligere to af klagers venner blev nægtet adgang til diskoteket og en valgte ikke at gå ind.

Den øvrige del af gruppen kom ind på diskoteket.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af hans etniske oprindelse, da han blev afvist fra diskoteket.

Klager gør gældende, at afvisningen reelt var begrundet i hans etniske oprindelse, og ikke i at han kommer fra en anden by.

Klager gør endvidere gældende, at han til fulde respekterer, at man som kunde på et diskotek skal fremvise ID, og at han ikke kunne finde på at opføre sig respektløst over for en vagt, der passer sit arbejde.

Klager henviser til, at fire af hans venner, som er fra samme by som klager, blev lukket ind på diskoteket.

Klager henviser også til, at en etnisk dansker blev nægtet adgang til diskoteket, da han stod i kø sammen med klager, men senere fik adgang til diskoteket, da han stod sammen med andre danskere.

Klager henviser også til, at kontrollørerne senere ændrede deres forklaring, og afviste klager med den begrundelse, at han lignede en ballademager.

Andre som klager talte med den pågældende nat, herunder en vagt fra et andet diskotek og to civilbetjente, syntes ikke, at klager lignede en ballademager.

Klager henviser til videooptagelser lavet den pågældende aften.

Indklagede gør gældende, at det alene er på baggrund af gæsternes adfærd, handling og holdning, at der bliver foretaget en vurdering af, om de kan komme ind på diskoteket.

Indklagede gør ligeledes gældende, at de på ingen måde skelner imellem folks hudfarve, religion eller race.

Indklagede henviser til, at deres videooptagelser fra den pågældende aften er blevet slettet, og at de derfor ikke har mulighed for at fremlægge disse.

Indklagede gør gældende, at afvisningen af klager var begrundet i, at klager havde en uønsket adfærd.

Indklagede forbeholder sig retten til at afvise alle gæster, som de mener ikke passer ind i deres koncept, "Voksne mennesker mødes og underholdes i glade og trykke omgivelser".

Indklagede henviser til, at der forinden den pågældende aften havde været et opgør mellem nogle grupperinger fra andre byer, og at de derfor havde stor fokus på deres sikkerhedskontrol på gæster fra disse byer.

Indklagede gør gældende, at det er deres opgave at sørge for, at folk med uønsket adfærd ikke kommer ind på diskoteket.

Det er kontrollørernes opgave at vurdere, om en gæst har en uønsket adfærd, og dette sker ud fra kontrollørens erfaring, mavefornemmelse og førstehåndsindtryk af gæsten.

Indklagede henviser til, at deres kontrollører er professionelle, men anerkender, at nogle kontrollører er bedre til at foretage vurderingen end andre.

Den pågældende aften var det erfarne kontrollører, der stod i døren til indklagedes diskotek.

Indklagede henviser endvidere til, at det er kontrollørens opgave at vurdere gæstens adfærd, og på baggrund af indtrykket af gæsten vurdere om personen skal afvises.

Indklagede henviser til at flere af kontrollørerne har været i dialog med klager den pågældende aften, og at de alle har fået sammen opfattelse af klager.

Indklagede henviser til, at klager første gang blev afvist af kontrollør A, som havde vurderet, at klager udviste en uønsket adfærd.

Kontrollør A fortæller, at da han spurgte klager om ID, gik klager straks i forsvarsposition, og spurgte "hvorfor, tror du ikke jeg er gammel nok?

".

Kontrollør A valgte på den baggrund at gå i yderligere dialog med klager, og spurgte om mere ID, samt om hvor klager kom fra.

Kontrollør A havde en fornemmelse af, at klager kunne have haft noget at gøre med det opgør, der havde været med gæster fra en anden by.

Kontrollør A valgte herefter at afvise klager begrundet i klagers adfærd.

Indklagede henviser til, at klager efterfølgende blev bedt om at forlade køen, men ikke ville acceptere afvisningen, og ville i konfrontation med kontrollør A.

Kontrollør B afviste klager, da han anden gang forsøgte at komme ind på diskoteket.

Han afviste klager med den begrundelse, at han fastholdt sin kollegas beslutning.

Indklagede henviser til, at den video klager har medsendt, viser at vagterne traf den rigtige beslutning, da den bekræfter klagers uønskede adfærd.

Kontrollør C stod i døren sammen med kontrollør A og bekræfter, at han også ville have afvist klager på grund af han adfærd og udstråling.

Kontrollør D afviste flere grupperinger den pågældende aften på grund af aggressiv adfærd.

Han var meget opmærksom på den måde, klager længe gik rundt uden for diskoteket og forsøgte at finde nogle, der ville tale hans sag.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at man ikke må udsætte en anden person for forskelsbehandling på grund af vedkommendes race eller etniske oprindelse.

Det er klager, der i første omgang skal påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hans etniske oprindelse helt eller delvist er blevet tillagt vægt ved indklagedes vurdering af, om han kunne komme ind på diskoteket.

Det er nævnets vurdering, at klager ikke har påvist sådanne faktiske omstændigheder.

Nævnet har lagt vægt på, at klager var sammen med en større gruppe venner, som alle havde en anden etnisk oprindelse end dansk.

Af den samlede gruppe blev kun klager og to andre i gruppen afvist af diskoteket.

Den øvrige del af gruppen, som altså også var af anden etnisk oprindelse end dansk, blev ikke nægtet adgang.

Nævnet finder på den baggrund, at der ikke foreligger oplysninger der indikerer, at vagterne på diskoteket har lagt vægt på klagers etniske oprindelse, da de nægtede ham adgang til diskoteket.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

<7100368-12>