Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - kommuner - arbejdsvilkår - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - kommuner - arbejdsvilkår - ej medhold

J.nr. 7100472-12

Klagen drejede sig om forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med klagers lønvilkår under hans ansættelse i en kommune.

Klager havde oplyst, at han var eneste ikke-etniske dansker, og den eneste, der ikke havde opnået løntillæg under ansættelsen.

Selvom dette kunne lægges til grund, fandt nævnet på baggrund af oplysninger om lønforhandlingsforløbet og organisationsforholdene, at der ikke var skabt den fornødne formodning for, at klagers etniske oprindelse helt eller delvist havde haft betydning for lønudviklingen.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med klagers lønvilkår under hans ansættelse i den indklagede kommune.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Den indklagede kommune har ikke handlet i strid med forskelsbehandlingsloven i relation til klagers lønvilkår.

Sagsfremstilling

Klager, der er af anden etnisk baggrund end dansk, er uddannet socialrådgiver og har i ca. 10 år været ansat ved den indklagede kommune.

Siden 2007 har klager arbejdet ved kommunens jobcenter.

I perioden 27. oktober 2008 til 30. april 2009 var klager efter eget ønske udlånt til en tidsbegrænset stilling som vejleder i et af kommunens arbejdsmarkedscentre.

Klager vendte den 1. maj 2009 tilbage til sin hidtidige stilling ved jobcentret.

Sagen drejer sig om, hvorvidt klager er blevet forskelsbehandlet på grund af sin etniske oprindelse i relation til hans lønvilkår i forbindelse med tilbagevenden til arbejdet ved jobcentret og under den løbende ansættelse i kommunen.

Ved tilbagevenden til jobcentret blev klagers løn fastsat til løntrin 34, således at han mistede to løntrin, som han havde forhandlet sig frem til i forbindelse med udlånet til arbejdsmarkedscentret.

Klager kontaktede derfor medarbejder X fra lønafdelingen.

X besvarede klagers henvendelse ved e-mail af 1. juli 2011

"[.

.

.

] Din løn omkring dit udlån til [arbejdsmarkedscentret] har været således

Din aflønning forud for udlån trin 29 + 3 kvalifikationstrin

Din aflønning [under udlån] trin 29 + 5 kvalifikationstrin

&Aelig;

ndret grundløn pr. 01.04.09 iht.

overenskomst

trin 32 + 2 kvalifikationstrin

Lønaftale ved tilbagekomst til [jobcentret] maj 09

trin 34

Kommentar

&Aelig;

ndringen pr. 01.04.09 er en fælles ændring for alle socialrådgivere, hvor grundlønnen ændres fra trin 29 til trin 32.

- &Aelig;

;

ndringen var "uden gennemslag" som det hedder i overenskomstsprog, hvilket betyder, at man mister et antal kvalifikationstrin svarende til forskellen mellem den gamle og den nye grundløn.

Dette var som nævnt gældende for alle på socialrådgiveroverenskomst.

&Aelig;

ndringen af grundlønnen pr. maj 09 sker på baggrund af en lokal BEF-aftale om, at grundlønnen for socialrådgivere med 2 års erfaring i forvaltningen oprykkes fra trin 32 til 34 - og igen uden gennemslag

&Aelig;

ndringen i din løn i den pågældende periode er altså et resultat af nogle fælles bestemmelser for alle socialrådgivere (i BEF), og du er efter min opfattelse ikke blev "snydt for" 2 kvalifikationstrin ved ophør af din orlov: De 2 trin er gået til oprykning fra grundlønstrin 32 til trin 34."

Klager skrev den 13. juli 2011 til X og forklarede, at han i forbindelse med udlånet til arbejdsmarkedscentret havde forhandlet sig frem til en løn på trin 36 (løntrin 34 + to kvalifikationstillæg), og at han i forbindelse med tilbagevenden til arbejdet i jobcentret fik frataget disse to kvalifikationstrin, således at han blev aflønnet på trin 34 uden tillæg.

X svarede den 18. juli 2011

"[.

.

.

] Tak for din mail og kopi af dine lønsedler.

- Og du har ret.

.

.

.

.

.

Det der er gået galt - også for mig - er den der ændring af grundlønnen pr. 1. april 2009, hvor grundlønnen blev forhøjet fra trin 29 til trin 31.

Denne forhøjelse var med fuldt gennemslag og ikke uden gennemslag som jeg skrev til dig i mit første svar.

Så din lønudvikling burde have set sådan ud

Din aflønning forud for udlån trin 29 + 3 kvalifikationstrin

Din aflønning [under udlån] trin 29 + 5 kvalifikationstrin

&Aelig;

ndret grundløn pr. 01.04.09 iht.

overenskomst

trin 31 + 5 kvalifikationstrin

Lønaftale ved tilbagekomst til [jobcentret] maj 09

trin 34 + 2 kvalifikationstrin

Men da din aflønning ved tilbagevenden til [jobcentret] blev fastsat til trin 34 rent, har du altså med andre ord ret i, at du mistede 2 kvalifikationstrin ved tilbagevenden til [jobcentret].

.

."

I relation til spørgsmålet om lønforhandling og tillæg rettede klager henvendelse til tillidsrepræsentanten.

Denne forklarede klager i en e-mail den 4. maj 2010, at

"[.

.

.

] Jeg vil gerne understrege, at du er blevet forhandlet og drøftet samtidigt med alle dine kolleger ligesom [medarbejder] tilbagemelder i sin mail.

Og så vil jeg lige pointere, at det i sidste ende altså først og fremmest er ledelsen/arbejdsgiver som udløser og finder

berettigelse for løn(forhøjelse) og ikke mig.

Jeg har faktisk ikke hørt fra dig - ifm.

lønforhandlingen.

.

.

Jeg skrev en mail til dig, hvor jeg opfordrede dig til at blive medlem af [fagforening] igen -

dels for at få kontakt, blive en del af det faglige fællesskab igen og dels for at alle de informationer som TRdækning indebærer også kan blive tilgængelige for dig.

Du reagerede imidlertid aldrig.

Du skal være mere end velkommen i klubben igen.

Jeg håber, du vil melde dig ind - og dermed vil du også give mig som TR langt bedre forudsætninger for at varetage din sag, dine interesser og dine ansættelsesvilkår end i den situation, hvor du står udenfor."

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af sin etniske oprindelse i forhold til hans lønvilkår under ansættelsen i den indklagede kommune.

Under sin ansættelse ved jobcentret har klager ikke modtaget en lønstigning.

Alle andre i afdelingen har fået lønstigninger, også de, der har været ansat kortere tid end klager.

Klager er den eneste medarbejder i afdelingen med en anden etnisk baggrund end dansk.

Klager har aldrig fået kritik eller blevet irettesat, og han kan derfor ikke se andre årsager end sin etniske baggrund til, at han ikke har fået lønstigninger, ligesom de andre medarbejdere.

Klager har i en periode været udlånt til en anden afdeling i forbindelse med en kompetenceudviklingsplan.

I den forbindelse forhandlede klager sig til en individuel aftale om et tillæg på to løntrin.

Da klager vendte tilbage til stillingen ved jobcenteret, blev tillægget inddraget af indklagede trods klagers protester.

Klager havde gjort både ledelsen, hans fagforening og tillidsrepræsentanten opmærksom på, at det var imod det regelsæt, der anvendes ved flytning af lønanciennitet fra én arbejdsplads til en anden, men det gav intet resultat.

På grund af klagers uenighed med fagforeningens fagpolitiske arbejde valgte klager at melde sig ud.

Da klager ikke kunne komme videre i dialogen omkring de inddragede løntrin, kontaktede klager en medarbejder X fra lønafdelingen.

X kunne se, at klager uberettiget havde fået de to løntrin inddraget.

X kontaktede tillidsrepræsentanten og ledelsen, men fik ikke svar.

Medarbejderen traf derfor en administrativ beslutning om at føre løntrinnene tilbage til klager med kompensation for de ca. to et halvt år, hvor klager ikke fik udbetalt løntrinnene.

I den periode, hvor klager har været ansat ved jobcentret, har han ikke været inddraget i de lokale lønforhandlinger.

Klager gjorde tillidsrepræsentanten opmærksom på dette, og hun inviterede ham til at melde sig ind i fagforeningen igen, så han kunne være en del af lønforhandlingerne.

Klager gjorde over for tillidsrepræsentanten gældende, at selvom tillidsrepræsentanter ikke har nogen forpligtelser over for uorganiserede, så har de pligten til at forhandle løn også for de uorganiserede.

Klager bad om en forklaring på, hvorfor han ikke var blevet inddraget i den seneste lønforhandling.

Indklagede har overfor Ligebehandlingsnævnet oplyst, at der ikke ved de to lønforhandlingsrunder i 2010 og 2011/2012 var fremsat forslag fra ledelsen eller fra den faglige organisation, om løntillæg til klager.

Dette er lige netop hvad klager, klager over;

At han ikke er kommet i betragtning til tillæg i forbindelse med lønforhandlingerne.

De eneste løntrin, som klager har fået, var dem, han fik ved flytningen til jobcentret.

Alle medarbejdere, der medvirkede ved flytningen, fik tildelt et eller to løntrin.

Da klager startede ved jobcentret, var grundlønnen for en socialrådgiver løntrin 29.

På baggrund af klagers anciennitet på fire år, var klagers samlede løn grundløn trin 29 + to kvalifikationslønstrin.

Hertil kom et kvalifikationsløntrin, som klager fik tildelt i forbindelse med starten på jobcentret.

Klagers løn var således i alt svarende til løntrin 32.

Senere steg grundlønnen til trin 31 på grund af en central aftale, hvorved klagers løn i alt blev svarende til trin 34 (31 + 2 + 1).

Under udlånet til arbejdsmarkedscentret forhandlede klager sig til løntrin 36, og dette blev ved tilbagevenden sat ned til trin 34.

Således har klager under sin ansættelse ikke fået et eneste løntrin/lønforhøjelse fra jobcentret, bortset fra det ene tillæg han fik ved ansættelsen.

Tværtimod forsøgte man at inddrage de løntrin, som klager havde forhandlet sig frem til i forbindelse med udlånet til arbejdsmarkedscentret.

Klager er efter 10 års ansættelse i kommunen placeret på samme lønniveau som en medarbejder med ca. fem års ansættelse.

Klagen handler ikke om, at klagers løn procentvis ligger bagud i forhold til andres, men at han ikke har haft den samme lønudvikling som andre ansatte i afdelingen.

Klager føler sig krænket og uretfærdigt behandlet.

Han laver mindst lige så meget som de andre ansatte i afdelingen.

Der er tale om ensartet arbejde, og ud over særlige funktioner som superbruger m.v. er der ikke forskel på de daglige opgaver, som de løser.

Klager har endvidere oplevet, at opgaven som it-superbruger blev givet til en anden, selvom klager har en superbrugeruddannelse / certifikat.

Den, der fik opgaven, har ikke superbrugeruddannelse og har ikke de samme kundskaber, som klager har.

Indklagede gør gældende, at de ikke har forskelsbehandlet klager i forhold til hans lønvilkår.

Klagers løn ligger meget tæt på gennemsnitslønnen for en socialrådgiver, og klager har under sin ansættelse fået flere lønstigninger.

Indklagede har på intet tidspunkt afvist et forslag om løntillæg fra den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelsen ved jobcentret havde klager en samlet aflønning på trin 31.

Ved forhandling om de lokale ny løns midler i 2007 fik klager efter aftale med ledelsen og den forhandlingsberettigede organisation tillagt ét kvalifikationsløntrin, således at klagers aflønning var på trin 32.

I forbindelse med udlånet til arbejdsmarkedscentret blev klager efter aftale mellem ledelsen og den forhandlingsberettigede organisation tillagt yderligere to kvalifikationsløntrin, således at den samlede aflønning svarede til trin 34.

Da klager vendte tilbage til stillingen ved jobcentret, blev hans løn forhandlet mellem ledelsen og den forhandlingsberettigede organisation.

Parterne var enige om, at der på grund af indholdet af ansættelsen ved jobcentret ikke var grundlag for at videreføre de to kvalifikationsløntrin, som klager havde haft under ansættelsen ved arbejdsmarkedscentret.

Til gengæld var der enighed om, at klager var omfattet af en forhåndsaftale om oprykning fra grundløn trin 32 til grundløn trin 34 på grund af klagers erfaring.

Klagers samlede aflønning var således fortsat trin 34.

Personaleafdelingen gjorde efterfølgende ledelsen og den forhandlingsberettigede organisation opmærksom på en praksis i kommunen om, at kvalifikationstrin ved skift mellem lignende arbejdspladser blev videreført.

Dette måtte tillige være gældende for skift mellem ansættelse ved arbejdsmarkedscentret og jobcentret.

Klagers løn blev derfor tilbagereguleret svarende til + to løntrin til den 1. maj 2009.

Klagers løn er således korrigeret til samlet trin 36.

Ved forhandlingerne om lokallønsmidler for hhv.

2010 og 2011/2012 har klagers løn været forhandlet mellem ledelsen og den forhandlingsberettigede organisation på linje med de øvrige socialrådgivere ansat ved jobcentret.

Ifølge rammeaftalen sker forhandlingerne mellem ledelsen og den forhandlingsberettigede organisation, uanset om den enkelte medarbejder er medlem af denne organisation.

Ledelsen må ikke forhandle løn direkte med medarbejderne.

Det er den forhandlingsberettigede organisation, som beslutter, hvilke af de medarbejdere de forhandler løn for, som de ønsker at indstille til yderligere tillæg.

Der er ikke ved de to forhandlingsrunder fremsat forslag fra ledelsen eller den forhandlingsberettigede organisation om yderligere tillæg til klager.

Begrundelsen fra ledelsens side er, at klagers lønniveau svarer til de kvalifikationer, som klager har i sit nuværende ansættelsesforhold.

Klagers faste løn er i den periode, hvor han har været ansat ved jobcentret, steget fra trin 31 til trin 36, og der foreligger ikke afviste krav ved de lokale forhandlinger om yderligere løntillæg.

Udover den faste løn har klager periodisk modtaget honorar for opgaven som praktikvejleder for socialrådgiverstuderende og for opgaven som it-superbruger.

Ifølge lønstatistik udgør gennemsnitslønnen for en socialrådgiver i jobcentret medio 2012 28.034 kr. pr. måned.

Til sammenligning udgør klagers løn 27.776 kr. pr. måned.

Klagers lønudvikling i perioden svarer til en stigning på 16 procent.

Til sammenligning har den økonomiske forhandlingsramme for socialrådgivere ansat ved jobcentret været 3,5 procent i perioden 2007-2012.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse inden for arbejdsmarkedet efter forskelsbehandlingsloven.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder såvel ved ansættelse og afskedigelse som under det løbende ansættelsesforhold.

Efter reglen om den delte bevisbyrde, er det klager, der i første omgang skal påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at årsagen til, at hans lønudvikling angiveligt ikke har været svarende til andre medarbejderes lønudvikling, eller at han ikke er blevet inddraget i de lokale lønforhandlinger, er hans etniske oprindelse.

Klager har oplyst, at han var eneste ikke etniske dansker og den eneste, der ikke opnåede løntillæg.

Selvom dette måtte kunne lægges til grund, finder nævnet på baggrund af det oplyste om lønforhandlingsforløbet og organisationsforholdene ikke, at der er skabt den fornødne formodning for at klagers etniske oprindelse helt eller delvist har haft betydning for lønudviklingen.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

<7100472-12>