Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - arbejdsvilkår - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - arbejdsvilkår - ej medhold

J.nr. 2500059-09

En person ansat ved politiet klagede over, at han på grund af sit handicap ikke kunne få del i et lokallønstillæg.

Tillægget var knyttet til en funktion, som han på grund af en arbejdsskade ikke længere kunne udføre.

Sagen blev behandlet i principielt møde med 5 medlemmer.

Afgørelsen blev afsagt med dissens.

Et flertal af nævnets medlemmer fandt, at der forelå et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Nævnet fandt også, at indklagede havde godtgjort, at aftalen om funktionstillæg var objektivt begrundet i et sagligt formål, og funktionstillægget var hensigtsmæssigt og nødvendigt til at opfylde formålet.

Endelig fandt nævnet ikke, at der var påvist faktiske omstændigheder, der gave anledning til at formode, at klager på grund af sit handicap ikke ydes lige løn for arbejde, der må tillægges samme værdi.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med en aftale om særlig lokallønstillæg til politifolk, der deltager i ledsagede udsendelser.

Der har deltaget 5 medlemmer i nævnets afgørelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det er ikke i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at klager ikke kan komme i betragtning til funktionstillæg, som er knyttet til ledsagede udsendelser af udlændinge.

Der er ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager på grund af sit handicap ikke ydes lige løn for arbejde, der må tillægges samme værdi.

Sagsfremstilling

Klager er ansat ved politiet.

Indtil sommeren 2003 deltog han i ledsagede udsendelse af personer, der havde fået afslag på opholdstilladelse i Danmark eller var blevet udvist.

Den 7. juli 2003 blev klager udsat for en arbejdsulykke og overgik herefter til rent administrativt arbejde, hvilket ikke medførte ændring i klagers løn.

Ledelsen har i juni 2008 indgået en aftale med lokalforeningen om særlig lokallønstillæg til politifolk, der deltager i ledsagede udsendelser.

Tillægget udgør efter det oplyste 10.000 til 20.000 kr. årligt.

Kun politifolk, der er fuldt tjenestedygtige kan optages på en "rejseliste" og dermed få særlig lokallønstillæg.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at der foreligger forskelsbehandling med hensyn til lønvilkår, idet han som handicappet ikke har mulighed for lige løn for arbejde, der bør tillægges samme værdi.

Klager oplyser, at han i forbindelse med en ledsaget udsendelse har været udsat for en alvorlig arbejdsulykke, som har medført en høj invaliditetsgrad, idet hans venstre skulder var, og fortsat er, påført daglige belastningsudløste smerter og svært nedsat bevægelighed.

Arbejdsskadens funktionsnedsættelse gjorde, at han efterfølgende ikke har været fuldt tjenestedygtig, og han overgik derfor fra operativt arbejde til administrativt arbejde.

Overgangen medførte ingen forskelsbehandling i hans lønvilkår i relation til andre politiansatte i afdelingen, selv om han på grund af sit handicap ikke mere kunne deltage i ledsagede udsendelser.

Klager oplyser også, at han siden har arbejdet med planlægning og logistik i relation til udsendelse af personer, der har fået afslag på opholdstilladelse i Danmark, eller som er udvist ved dom eller ved en administrativ afgørelse - herunder udsendelse af personer, der skal ledsages af politiet.

Klager kontaktede efter indgåelsen af lokallønsaftalen ledelsen og lokalforeningen, som blev gjort bekendt med, at han som handicappet efter en arbejdsskade ikke kunne komme i betragtning til særlig lokalløn i relation til rejselisten/ledsagede udsendelser, hvilket efter hans vurdering er forskelsbehandling med hensyn til lønvilkår.

Ledelsen har bekræftet, at han ikke vil kunne få del i den særlige lokalløn.

Ledelsen har efterfølgende udgivet interne retningslinier, hvoraf det fremgår, at der ikke kan indgås aftale om optagelse på rejselisten med medarbejdere, der på grund af sygdom/skade ikke er fuldt tjenestedygtige.

Klager gør opmærksom på, at hans klage ikke retter sig mod det faktum, at han ikke kan optages på rejselisten, men mod at han som handicappet, der udfører arbejde, der tillægges samme værdi, ikke kan få tildelt særlig lokalløn.

Han mener ikke, at deltagelse i ledsagede udsendelse er forbundet med arbejde og ophold under vanskelige eller belastende forhold, idet arbejdet i relation til ledsagede udsendelser foregår i moderne komfortable rutefly, ligesom ophold på rejsemål, der kræver afvikling af hviletid, altid foregår på moderne og komfortable hoteller.

Han mener heller ikke, at der er tale om hyppige og/eller længerevarende ophold på rejsemål, som vurderes at være krigs- og risikoområder, idet ledsagede udsendelser til sådanne områder planlægges uden indrejse/ophold på rejsemålet, hvilket gør at ledsagende politifolk enten vidererejser til et sikkert rejsemål eller tilbagerejser med samme fly til et sikkert rejsemål for at afvikle hviletid.

Endelig mener han ikke, at tjenesterejserne har et omfang, der ligger ud over, hvad der må anses for almindeligt for ansatte i politiet, idet der fra 1. oktober 2008 til 1. april 2009 er gennemført 71 ledsagede udsendelser sammenholdt med, at der er 50 politifolk på rejselisten.

De 38 af de gennemførte ledsagede udsendelser blev gennemført indenfor normal planlagt arbejdstid (1 dags ture).

Klager mener ikke, ledelsens objektive kriterier for at tildele politifolk på rejselisten særlig lokalløn kan bedømmes som saglige, hensigtsmæssige og nødvendige for at få politifolk optaget på rejselisten.

Den nye praksis er efter klagers opfattelse ikke neutral, og stiller ham derfor ringere lønmæssigt end hans kollegaer.

Han opfatter ledelsens bemærkning om, at det arbejde han beskæftiger sig med i form af planlægning og logistik i relation til ledsagede udsendelser, selvfølgelig er væsentlig for afdelingens arbejde, som en erkendelse af, at hans arbejde skal tillægges samme værdi som hans kollegers, der er optaget på rejselisten.

Han henviser til, at det administrative arbejde i relation til planlægning og logistik efter hans opfattelse kan tillægges værdien særegen og belastende og ansvaret, herunder det økonomiske ansvar er en belastende arbejdsopgave.

Det er hans opfattelse, at hans arbejdsgiver krænker ligebehandlingsprincippet, idet de alene begrunder forskelsbehandlingen med hans handicap (det administrative arbejde) og ikke med nedsat arbejdsevne eller manglende produktivitet i forhold til hans kolleger.

Han mener ikke, at det legaliserer forskelsbehandlingen, at lokalaftalen er indgået mellem arbejdsgiveren og personaleorganisationen.

Indklagede gør gældende, at kriterierne for at blive optaget på rejselisten forfølger et legitimt mål (sikkerhedsmæssige forhold), og at kriterierne er hensigtsmæssige og nødvendige.

På den baggrund er det indklagedes opfattelse, at aftalen vedrørende særlig lokalløn ikke er i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Indklagede har henvist til, at ledelsen og lokalforeningen hos indklagede med hjemmel i tjenestemandslovens § 45, stk. 2 har indgået en aftale om rammerne for anvendelsen af særlig lokalløn, området for politiopgaver.

Det fremgår af § 4 i aftalen, at der kan ydes funktionstillæg, når den/de ansatte er omfattet af særegne og belastende vilkår som eksempelvis

I et notat til lokalaftalen er der fastsat nærmere retningslinier for udmøntningen af særlig lokalløn i afdelingen.

Det fremgår af notatet, at der kan ydes funktionstillæg i henhold til ramme- og lokalaftalens § 4, stk. 1, om særegne og belastende vilkår, til medarbejdere, der deltager i ledsagede udsendelser, og som har

Det fremgår videre af notatet, at kun medarbejdere, som er optaget på rejselisten (hovedlisten), kan tildeles funktionstillæg.

Indklagede oplyser, at der er tale om et særligt ulempetillæg, som er objektivt begrundet.

Indklagede oplyser også, at der vedrørende deltagelse i ledsagede udsendelser stilles en række krav.

Medarbejderen skal under en ledsaget udsendelse være fuldt tjenestedygtig og til enhver tid kunne udøve den nødvendige magt.

En ledsaget udrejse omfatter de tilfælde, hvor politipersonalet ledsager udlændinge ud af landet, typisk med fly, enten til hjemlandet eller til en transitdestination.

Behovet for en ledsaget udsendelse vil typisk være begrundet i, at udlændingen (fysisk) modsætter sig udsendelsen, og det således er nødvendigt at gennemtvinge denne.

Hertil kommer hensyntagen til flysikkerhed og de øvrige passagerer, som kan betyde, at luftkaptajnen stiller krav om, at en (urolig) udlænding ledsages.

Det er indklagedes opfattelse, at klager ikke i relation til denne arbejdsopgave er fuldt tjenestedygtig.

Det er også indklagedes opfattelse, at betingelsen om, at man skal være fuldt funktionsdygtig for at kunne deltage i en ledsaget udsendelse, særligt af sikkerhedsmæssige hensyn, er nødvendig og dermed sagligt begrundet.

Indklagede bemærker, at det arbejde, som klager beskæftiger sig med - planlægning og logistik - selvfølgelig er af væsentlig betydning for afdelingens arbejde.

Det administrative arbejde opfylder ikke de objektive kriterier, som gør, at arbejdet kan siges at være forbundet med særegne og belastende vilkår, hvilket gør sig gældende for ledsagede udsendelser.

Indklagede præciserer, at lokalaftalen er indgået mellem arbejdsgiver og personaleorganisation, som har været enige om, at deltagelse i ledsagede udsendelser er forbundet med de ovenfor nævnte særegne og belastende vilkår.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder handicap eller national, social eller etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

Diskriminationskriteriet handicap blev indsat i forskelsbehandlingsloven ved lov nr. 1417 af 22. december 2004.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der i praksis opereres med en forståelse af begrebet handicap, hvorefter der, for at man kan tale om et handicap eller en person med handicap må kunne konstateres en fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som afføder et kompensationsbehov, for at den pågældende kan fungere på lige fod med andre borgere i en tilsvarende livssituation.

Det fremgår i øvrigt af bemærkningerne, at det ikke er afgørende for beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af handicap, at der er et konkret behov for kompensation.

Fire medlemmer udtaler

Klagers skulderskade indebærer en funktionsnedsættelse, der medfører, at klager ikke er i stand til at udføre de funktioner, der er nødvendige for at blive optaget på rejselisten.

Han overgik derfor fra operativt arbejde til administrativt arbejde.

Vi vurderer på denne baggrund, at der foreligger et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Et medlem udtaler , at den omstændighed, at klager på grund af sin skulderskade ikke kunne udføre arbejdsfunktionen som rejseledsager, således som sagen er oplyst, ikke er af en sådan karakter og betydning, at funktionsnedsættelsen indebærer et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Det lægges herefter i overensstemmelse med flertallets votum ved klagens afgørelse til grund, at der foreligger et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Nævnet vurderer herefter, at klagen skal afgøres efter en vurdering af, dels om den omstændighed at klager på grund af sit handicap er afskåret fra at få del i det aftalte tillæg, er udtryk for direkte eller indirekte lønmæssig forskelsbehandling, og dels om klager i sin nye funktion har krav på samme løn som de kolleger, der er optaget på rejselisten.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person for eksempel på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Nævnet finder ikke, at der i sagen foreligger direkte forskelsbehandling.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, med mindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Ligebehandlingsnævnet finder, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han er udsat for indirekte forskelsbehandling.

Ligebehandlingsnævnet finder imidlertid, at indklagede har godtgjort, at aftalen om funktionstillæg, herunder at tillægget kun ydes til fuldt tjenestedygtige medarbejdere, optaget på rejselisten, er objektivt begrundet i et sagligt formål og funktionstillægget er hensigtsmæssigt og nødvendigt til at opfylde dette formål.

Ved vurderingen af, om klager i sin nye funktion har krav på samme løn som de kolleger, der er optaget på rejselisten, finder nævnet, således som sagen er oplyst, ikke at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han på grund af sit handicap ikke ydes lige løn for arbejde, der må tillægges samme værdi.

Indklagede har derfor ikke handlet i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

<2500059-09>

-

Forpligtelse til at være til rådighed og lade sig kontakte i fritiden via tjenstlig telefon.

-

At måtte tåle at arbejde og opholde sig under vanskelige eller belastende forhold, som ligger ud over, hvad der almindeligvis forventes af ansatte i politiet.

-

At måtte tåle hyppige og/eller længerevarende ophold på rejsemål, som vurderes at være risikoområder.

-

At måtte tåle at blive tilkaldt til tjeneste i et omfang, som må anses for at ligge ud over, hvad som er almindeligt for ansatte i politiet.

-

At måtte tåle mer-/overarbejde i et omfang, som må anses for at ligge ud over, hvad som er almindeligt for ansatte i politiet.

-

At måtte tåle at være borte fra hjem/familie i længere perioder.

-

At måtte tåle, at arbejdstiden ikke kan planlægges kontinuerligt.

-

At måtte tåle tjenesterejser i et omfang, som ligger udover, hvad må anses for almindeligt for ansatte i politiet.

-

Gennemført den fysiske og mentale IATA-godkendte uddannelse, herunder blandt andet selvforsvar og førstehjælp,

-

Gennemført den praktiske uddannelse ved deltagelse i ledsagede udsendelser,

-

Gennemført den særlige uddannelse i "best practice for udsendelsesrejser",

-

Forestået en ledsaget udsendelse som udsendelsesansvarlig, og ved en evaluering blevet godkendt til at være udsendelsesansvarlig,

-

De fornødne sproglige kvalifikationer til at kunne gennemføre forhandlinger med udenlandske myndigheder på destinationerne,

-

Gennemført det obligatoriske vaccinationsprogram,

-

Givet tilsagn om at deltage i mindst hver anden tjenesterejse, som vedkommende bliver udtaget til.