Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - ansættelse - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - ansættelse - ej medhold

J.nr. 2500158-09

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede undlod at indkalde klager til en samtale under henvisning til, at han ikke opfyldte de formelle krav til jobbet.

Klager havde i forbindelse med sin ansøgning søgt om at gøre brug af en regel vedrørende integration af handicappede på arbejdsmarkedet, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv mv.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med ansøgning om job.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det er ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede undlod at indkalde klager til en samtale under henvisning til, at han ikke opfyldte de formelle krav til jobbet.

Sagsfremstilling

Klager er en 38-årig mand, der lider af en varig psykisk sårbarhed.

Han er uddannet cand.scient.pol.

Indklagede opslog den 20. november 2009 en integrations- og oplæringsstilling.

Det fremgik af stillingsopslaget, at formålet med stillingen var at "give personer med manglende sprogkundskaber og/eller manglende faglige kompetencer mulighed for beskæftigelse på arbejdsmarkedet".

Det fremgik videre af stillingsopslaget, at indklagede forventede, at klager var

Den 3. november 2008 søgte klager et job hos indklagede.

Han søgte i den forbindelse at gøre brug af en regel vedrørende integration af handicappede på arbejdsmarkedet, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. Ifølge denne bestemmelse har man som handicappet krav på at komme til samtale i det offentlige, når man i øvrigt opfylder de formelle krav.

Indklagede modtog i alt 91 ansøgninger til stillingen, heraf fra en stor del af ansøgere, der var ikke etnisk danskere.

Den 8. december 2008 godkendte Staten i Jobcenteret, at klager gjorde brug af en fortrinsstilling til offentlige stillinger på grund af handicap med virkning af september 2008.

Hvis ansøgeren med handicap ikke ansættes i den ledige stilling, skal arbejdsgiveren vente med at besætte stillingen, indtil arbejdsgiveren

1) har givet staten i Jobcenteret en skriftlig redegørelse for, hvorfor ansøgeren ikke ønskes ansat og

2) på baggrund af redegørelsen har forhandlet med staten i Jobcenteret om, hvorvidt ansøgeren alligevel kunne ansættes i stillingen.

Jobcenteret skal udarbejde et skriftligt referat af forhandlingen.

I den konkrete sag har Staten i jobcenteret ikke medvirket i ansættelsesproceduren, da stillingsopslaget tilgik Staten i jobcenteret den 6. oktober 2008.

Den 12. december 2008 meddelte indklagede, at man desværre ikke havde kunnet imødekomme klagers ansøgning om en stilling hos dem, og at man ved vurderingen havde lagt vægt på en række forhold, herunder uddannelse og personlige kompetencer.

Klager indbragte efterfølgende sagen for Beskæftigelsesankenævnet.

Den 7. maj 2009 udtalte Beskæftigelsesankenævnet, at indklagede ikke havde tilsidesat gældende regler om pligten til at indkalde til en personlig ansættelsessamtale og til efterfølgende at forhandle med Staten i jobcenteret.

Nævnet lagde vægt på, at klager havde søgt en stilling, hvor indklagede havde gjort opmærksom på, at de forventede, at ansøgerne var kontoruddannet eller har erfaring fra kontorarbejde.

Nævnet lagde også vægt på, at klager er uddannet cand.scient.pol, og at det ikke fremgår af sagens oplysninger, at klager herudover var kontoruddannet eller havde erfaring fra kontorarbejde.

Nævnet lagde endelig vægt på, at Staten i jobcenteret ikke medvirkede ved ansøgningen.

Afgørelsen er endelig, men Ankestyrelsen kan optage en sag til behandling, hvis styrelsen skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning.

Ifølge sagens oplysninger, er afgørelsen ikke efterfølgende blevet forelagt Ankestyrelsen.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af sit handicap.

Han ønsker en passende godtgørelse.

Klager mener ikke, at indklagede har levet op til forpligtelsen om at kalde ham til samtale.

Han blev først efterfølgende informeret om, at jobbet var besat til anden side.

Indklagede har ikke på noget tidspunkt i ansættelsesprocessen gjort gældende at de anså klager for uberettiget til at gøre brug af hans fortrinsstilling.

Det gjorde de først efterfølgende, og klager mener ikke, at deres begrundelse er saglig.

Klager mener derfor, at indklagede helt bevidst har overtrådt lovgivningen ved at holde ham udenfor.

Retskravet på at blive kaldt til samtale, når man formelt er kvalificeret til stillingen i det offentlige, gælder uanset om ansøger søger med eller uden medvirken af Staten i jobcenteret ved indsendelsen af ansøgningen.

At man som jobsøgende ikke adviserer Staten i jobcenteret kan eksempelvis skyldes, at ansøgningsfristen er tæt på.

Den korrekte fremgangsmåde for indklagede ville have været at honorere klagers retskrav og have indkaldt klager til samtale.

Herefter ville indklagede have været forpligtet til forhandlingspligten som anført under punkt 2 ovenfor.

Det er klagers indtryk, at embedsmænd i det offentlige ikke aktivt anvender disse regler og typisk slipper godt af sted med det, da ansøgerne typisk er ressourcesvage personer.

Klager undrer sig over, at indklagede begrunder deres beslutning med, at de kun har pligt til at forholde sig til det, der står skrevet i ansøgningen og ikke aktivt skal søge en sag yderligere oplyst.

Indklagede påstår frifindelse, da indklagede ikke har forskelsbehandlet klager i forbindelse med hans ansøgning til den opslåede integrations- og oplæringsstilling.

Den 4. november 2008 modtog indklagede en ansøgning fra klager.

Af ansøgningen fremgik, at klager ikke var selvforsørgende formodentlig på grund af manglende kvalificerende uddannelse og/eller manglende erhvervserfaring.

Ansøgningen var ikke vedlagt curriculum vitae eller yderligere oplysninger.

Klager gjorde sin fortrinsret gældende.

Indklagede var opmærksom på den særlige pligt for offentlige arbejdsgivere til at indkalde ansøgere med handicap til en personlig ansættelsessamtale.

Denne forpligtelse gælder kun "medmindre ansøgeren ikke opfylder de formelle uddannelseskrav til den ledige stilling".

Klager havde i sin ansøgning ikke oplyst, at han havde en kontoruddannelse eller erhvervserfaring, som var angivet som et kriterium i stillingsopslaget.

Det var derfor indklagedes vurdering, at de ikke var forpligtede til at indkalde klager til en personlig samtale i henhold til de gældende regler.

Ved mail af 15. december 2008 skrev klager til indklagede, at de ikke havde forholdt sig til hans påberåbelse af fortrinsretten, og at han fandt formuleringen i afslaget noget vævende.

Den 18. december 2008 svarede indklagede, at det af stillingsopslaget fremgik, at det forventedes, at ansøgeren var kontoruddannet eller havde erfaring fra kontorarbejde, og at han derfor ikke opfyldte uddannelseskravene til den ledige stilling.

Den særlige forpligtelse til at indkalde ham til en personlig samtale fandt derfor ikke anvendelse.

Indklagede mener, at deres behandling af klager har fulgt reglerne om kompensation til handicappede i erhverv.

Det fremgår ikke, at en offentlig myndighed er forpligtet til aktivt at anmode om eventuelle yderligere uddybende oplysninger hos de enkelte ansøgere til brug for vurderingen af, hvem der skal indkaldes til samtale - heller ikke når der er tale om en ansøger, der gør sin fortrinsret gældende.

Der må lægges vægt på det, der står i ansøgningen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Derimod har nævnet ikke kompetence til at behandle klager i henhold til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til forskelsbehandlingsloven, at der i praksis opereres med en forståelse af begrebet handicap, hvorefter der, for at man kan tale om et handicap eller en person med handicap må kunne konstateres en fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som afføder et kompensationsbehov, for at den pågældende kan fungere på lige fod med andre borgere i en tilsvarende livssituation.

Det ikke er afgørende for beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af handicap, at der er et konkret behov for kompensation.

Afhængig af færdighedens karakter sammenholdt med det arbejde, der skal udføres, kan en begrænset/manglende færdighed være en funktionsnedsættelse og dermed udgøre et handicap.

I andre situationer vil manglende opfyldelse af en færdighed ikke kunne sidestilles med et handicap.

Det vil snarere være en konstatering af, at den pågældende ansøger ikke opfylder de (nødvendige og rimelige) krav, som arbejdsgiveren stiller til sine ansatte for, at disse kan løse den pågældende opgave.

Uanset om det måtte kunne lægges til grund, at klager er handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand, må nævnet lægge til grund, at indklagede i sit stillingsopslag søgte en medarbejder, der var kontoruddannet eller havde erfaring med kontorarbejde.

Klager har ikke i forbindelse med sin ansøgning oplyst, at han var kontoruddannet eller havde erfaring fra kontorarbejde.

Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at klager ikke opfyldte de formelle krav til det opslåede job, og klager er derfor ikke omfattet af lovens beskyttelse i dette tilfælde.

Det forhold at klager ikke blev indkaldt til samtale af indklagede, er derfor ikke i strid med forskelsbehandlingsloven.

<2500158-09>

-

Kontoruddannet eller har erfaring fra kontorarbejde

-

Vant til at arbejde med IT

-

Venlig og serviceorienteret

-

God til at samarbejde om opgaveløsningen

-

Hurtig og effektiv

-

Indstillet på selv at tage initiativ

-

Indstillet på at udvikle sig selv