Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - afskedigelse - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - afskedigelse - medhold

J.nr. 2500110-09

En offentlig myndighed handlede i strid med forskelsbehandlingsloven, da man ikke indkaldte en 58-årig ansøger med relevante kvalifikationer til samtale om en chefstilling.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at en 58-årig kemiingeniør søgte en stilling som tilsynschef hos en offentlig myndighed, men ikke blev indkaldt til ansættelsessamtale.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det er i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede ikke indkaldte klageren til samtale om stillingen som tilsynschef.

Sagsfremstilling

Der er klaget over forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at en 58-årig kemiingeniør i januar 2009 søgte en stilling som tilsynschef i en af myndighedens tilsynscentre, men ikke blev indkaldt til ansættelsessamtale.

Det fremgår af sagen, at myndigheden søgte en tilsynschef til et tilsynscenter med omkring 120 medarbejdere.

Centret blev ledet af en centerchef og fire tilsynschefer.

Ansøgerne skulle ifølge stillingsopslaget have erfaring med overordnet styring og opfølgning på komplicerede opgaver, lederjob eller erfaring som projektleder, kunne agere på områder med stor politisk opmærksomhed samt kunne koordinere og styre mange forskellige opgaver på samme tid.

Ansøgerne skulle kunne lede motiverede og selvstændige medarbejdere med forskellige kompetencer, udvikle organisationen, motivere og inspirere både medarbejdere og kolleger i ledelsesteamet samt skabe resultater.

Klageren oplyste i sin ansøgning til stillingen som tilsynschef, at han var uddannet kemiingeniør.

Han var ansat som sagsbehandlende ingeniør i myndigheden fra 1977 til 1981, som indeklimasagkyndig i et telefonselskab fra 1981 til 1985 og som direktør for en privat virksomhed, der udførte tilsynsopgaver for myndigheden, fra 1985 til 2003.

Fra 2004 havde han været ansat som arbejdsmiljøkonsulent og sikkerhedsleder i en kommune.

Klageren havde som direktør for den private virksomhed deltaget i en række lederkurser, og han havde efterfølgende gennemført blandt andet en 2-årig coach-uddannelse.

Der var ifølge indklagedes oplysninger 69 ansøgere til den opslåede stilling.

40 ansøgere var 50 år eller yngre, og 26 ansøgere var over 50 år.

3 ansøgere havde ikke oplyst om deres alder.

Indklagede indkaldte 11 ansøgere til samtale.

De 11 ansøgere, der blev indkaldt til samtale, var mellem 34 og 50 år.

De 58 ansøgere, der ikke blev indkaldt til samtale, var mellem 31 og 64 år.

Ingen kvalificerede ansøgere over 50 år blev indkaldt til samtale.

Det fremgår i øvrigt af indklagedes oplysninger, at der var et bredt felt af kvalificerede ansøgere at vælge imellem.

Indklagede skønnede det rimeligt kun at indkalde en del af de kvalificerede ansøgere - også på baggrund af ressourcemæssige årsager.

Der var 13 ansøgere med kvalifikationer på klagerens niveau, som ikke blev indkaldt til samtale.

10 ud af de 13 kvalificerede ansøgere, herunder klageren, der ikke blev indkaldt til samtale, var over 50 år.

Klageren blev ikke indkaldt til samtale, og han fik afslag på stillingen under henvisning til, at stillingen var besat med den ansøger, hvis kvalifikationer ifølge indklagede stemte bedst med den ønskede jobprofil.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at han blev udsat for forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med besættelse af stillingen som tilsynschef.

Klager mener, at hvis han ikke med sine nuværende kvalifikationer kunne komme i betragtning til denne eller lignende stillinger, vil det være formålsløst for ham at søge stillinger fremover.

Klager mener også, at den offentlige forvaltning og helt specielt afdelinger under Beskæftigelsesministeriet må have en særlig forpligtelse til at overholde lovgivningen.

Klager henviser blandt andet til, at han har mere end 30 års bred erfaring inden for myndighedens område, herunder 18 års erfaring som direktør for en privat virksomhed, der udførte opgaver for myndigheden.

Klager henviser i den forbindelse til, at virksomheden var en privat organisation, som var offentligt reguleret og styret gennem en politisk sammensat bestyrelse.

Virksomheden førte ikke tilsyn med virksomhederne, men skulle kunne rådgive forebyggende, og om hvordan eventuelle påbud fra myndigheden kunne imødekommes.

Virksomheden havde samme personalekategorier og arbejdsområder som myndigheden.

Klager havde som leder af virksomheden ansvar for blandt andet økonomi, personale, kommunikation og udvikling.

Det er klagers opfattelse, at det ikke kan udelukkes, at der var en mere kvalificeret ansøger til stillingen som tilsynschef, men at han mener, at det skyldes aldersdiskrimination, at han blev udelukket på forhånd uden samtale.

Indklagede afviser, at klageren blev udsat for forskelsbehandling på grund af alder.

Indklagede oplyser blandt andet, at man havde et bredt felt af kvalificerede ansøgere at vælge mellem, hvoraf 11 blev indkaldt til samtale.

Indklagede valgte at ansætte en ansøger på 47 år, der havde en bred ledelsesmæssig erfaring og kompetence, herunder mange års ledelseserfaring fra en myndighed, der udførte tilsynsopgaver.

Indklagede oplyser videre, at man ved udvælgelsen af ansøgere til samtale lagde vægt på, at den kommende tilsynschef skulle have ledelseserfaring fra tidligere lederjob eller have erfaring som projektleder.

Pågældende skulle kunne tage ansvar for en overordnet styring og opfølgning på komplicerede opgaver, hvor de tilsynsførende dels arbejder på distancen dels skal handle og reagere ensartet.

Pågældende skulle desuden kunne agere på områder med stor politisk opmærksomhed og kunne koordinere og styre mange forskellige opgaver på samme tid.

Det indgik i vurderingen, at den kommende tilsynschef skulle indgå i et ledelsesteam med en centerchef og fire tilsynschefer, og der blev derfor lagt vægt på, at der i teamet skulle være forskellige ledelseskompetencer, som kunne komplementere hinanden.

Indklagede udvalgte de 11 ansøgere til samtale ud fra en vurdering af hvilke ansøgere, der havde en profil, som bedst harmonerede med indklagedes forventninger til en ny tilsynschef.

Da der var mange ansøgere med ledelseserfaring fra en myndighed, blev disse prioriteret frem for andre ansøgere med anden ledelseserfaring.

Hvis indklagede ikke havde fundet en kvalificeret ansøger blandt de 11, der var indkaldt til samtale, ville indklagede have iværksat et nyt samtaleforløb, hvor man ville have nedtonet kravet om myndighedserfaring.

De ansøgere, der blev indkaldt til samtale, havde gennemgående ledelseserfaring fra en myndighed og/eller var interne ansøgere fra Beskæftigelsesministeriet, der allerede var kendt kvalificerede til en lederstilling.

De mange ansøgere med ledelseserfaring fra en myndighed blev prioriteret frem for ansøgere med anden ledelseserfaring.

Da klageren ikke havde ledelseserfaring fra en myndighed, blev han ikke prioriteret til samtale.

Indklagede vurderer, at 13 af de ansøgere, der ikke blev indkaldt til samtale, havde kvalifikationer på niveau med klageren.

Indklagede henviser i øvrigt til, at klager havde været direktør for en virksomhed, der efter aftale betjente virksomheder inden for en eller flere brancher mod kontingentbetaling eller særskilt vederlag.

Det er imidlertid indklagedes opfattelse, at erfaring med ledelse i en myndighed, der udfører tilsynsopgaver, var mere relevant i forhold til den konkrete stilling, end 18 års ledererfaring som direktør for denne virksomhed.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling efter loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet (forskelsbehandlingsloven).

Ved forskelsbehandling forstås efter loven enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af for eksempel alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller vil blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med for eksempel en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og ansættelsesvilkår.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Ligebehandlingsnævnet finder, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at indklagede i den foreliggende sag har udsat klageren for direkte forskelsbehandling ved ikke at indkalde ham til samtale om stillingen som tilsynschef.

Nævnet har herved lagt vægt på, at de 11 ansøgere, som indklagede indkaldte til samtale, alle var under 50 år, mens 10 ud af de øvrige 13 kvalificerede ansøgere, herunder klageren, der ikke blev indkaldt til samtale, var over 50 år.

Nævnet finder ikke, at indklagede har bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det af indklagede oplyste kriterium for at indkalde ansøgere til samtale - ledelseserfaring fra en myndighed - ikke i tilstrækkelig grad udgør et sådant bevis.

Nævnet har i den forbindelse noteret sig, at 6 ud af de 11 ansøgere, der blev indkaldt til samtale, ifølge indklagede var "kendt af .

.

.

.

.

.

som kvalificeret til en lederstilling i .

.

.

.

.", og at der ikke foreligger oplysninger om, at disse ansøgere havde ledelseserfaring fra en myndighed.

Indklagede har derfor handlet i strid med loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

<2500110-09>