Legislator Case Law & Legislation
W20150979825 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - parts- og vidneforklaringer

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2015 9798 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - parts- og vidneforklaringer

KEN#LOKDOK23 2015 9798 Valid

J.

nr. 2013-6811-44897

En mand af algerisk oprindelse blev sammen med sin etnisk somaliske ven afvist i døren til en natklub.

Deres etnisk danske ven blev lukket ind.

Indklagedes dørmand mente, at klager tidligere havde lavet ballade på natklubben, og derfor blev afvist.

Nævnet fandt, at grunden til at klager blev afvist kun kunne afklares ved hjælp af parts- og vidneforklaringer.

Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

KEN#LOKDOK23 2015 9798 Valid

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnicitet i forbindelse med adgang til en natklub.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle sagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af sin etnicitet, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Klager har oplyst, at han har algerisk baggrund.

Klager ville natten mellem den 25. og 26. oktober ind på den indklagede natklub sammen med en vennegruppe bestående af to etniske danskere og to med somalisk baggrund.

Klager blev nægtet adgang.

Parternes bemærkninger

Klager forklarer, at hans etnisk danske ven efter fremvisning af sit kørekort fik lov til at komme ind.

Hans ven med somalisk baggrund fremviste herefter sit kørekort, men blev bedt om yderligere at vise sit sundhedskort for at bevise, at han var fra Vejle.

Klager og hans venner, der ikke var fra Vejle, blev herefter afvist.

Klager og hans venner konfronterede dørmanden med, at deres etnisk danske ven i modsætning til de andre i gruppen blev lukket ind.

Dørmanden forklarede dem, at de var indgået i en stikprøve, der var en del af proceduren.

De beskyldte herefter dørmanden for at være diskriminerende, hvilket han afviste.

I mellemtiden fik en masse andre lov til at komme ind på natklubben uden at bevise, at de kom fra Vejle.

Klager og hans venner tog herefter hjem.

Klager påstår, at der flere gange er sket forskelsbehandling på denne natklub.

Klager bemærker yderligere, at han har læst, at det er indklagede natklub, der via deres overvågning skal bevise, at de ikke har været diskriminerende.

Indklagede har anført, at den første i gruppen af venner viste korrekt billed-ID og derfor blev lukket ind.

Den næste viste også billed-ID, i form af et kørekort, men manden virkede bekendt for dørmanden, hvorfor denne spurgte, om han var fra Fredericia.

Dørmanden kom i tanke om, at han kendte manden fra en tidligere episode, hvor han havde lavet ballade.

Manden blev derfor afvist fra natklubben.

De resterende venner blev negativt stemt og råbte op om racisme og andet grimt.

Gruppen forlod herefter stedet.

Natklubbens overvågning er på besvarelsestidspunktet ikke gemt på grund af en aftale med politiet om arkivering af videomateriale.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes race eller etniske oprindelse.

Ligebehandlingsnævnet finder, at det er direkte forskelsbehandling at nægte en person adgang til en bar alene på grund af etnisk oprindelse.

Det fremgår af sagen, at klager den 18. maj 2013 blev nægtet adgang til den indklagede bar.

Parterne er uenige om årsagen hertil.

Ligebehandlingsnævnet finder derfor, at spørgsmålet om, hvorvidt klager blev nægtet adgang til baren på grund af sin etniske oprindelse, kun kan afklares efter bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer.

Da en sådan bevisførelse ikke kan ske ved nævnet, men må ske ved domstolene, kan Ligebehandlingsnævnet ikke behandle klagen.

<2013-6811-44897>

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →