Legislator Case Law & Legislation
W20150979225 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - medhold

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2015 9792 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - medhold

KEN#LOKDOK23 2015 9792 Valid

J.

nr. 2014-6811-13836

Det var i strid med ligestillingsloven, at en bar havde billigere entrépriser til alle, der mødte op i stiletter.

Klager fik derfor medhold og en godtgørelse på 2.500 kr.

KEN#LOKDOK23 2015 9792 Valid

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en natklub havde et tilbud om billigere entré til alle, der mødte op i stiletter.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligestillingsloven, at indklagede havde et tilbud om billigere entré til alle, der mødte op i stiletter.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klageren på 2.500 kr. med procesrente fra den 22. februar 2014, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Det fremgår af print fra indklagede natklubs facebookside, at almindelig entré den 15. februar 2014 koster 200 kr., mens entréen koster 150 kr., såfremt man møder op i stiletter.

Herefter er der fri bar.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet forskelsbehandlet, da han i modsætning til nogle af de piger, som han fulgtes med, skulle betale 200 kr. i entré.

Klager spurgte på stedet, hvorfor han skulle betale mere i entré og fik at vide, at det var fordi, han ikke havde stilletter på.

Indklagede har ikke besvaret nævnets henvendelser.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Ligebehandlingsnævnet finder, at indklagede har overtrådt lov om ligestilling af mænd og kvinder ved at tilbyde billigere entré til gæster, der ankom i stiletter, da et sådant tilbud primært er rettet mod kvinder.

Klager får derfor medhold i sin klage.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 2.500 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse.

Indklagede skal herefter betale 2.500 kr. til klager med procesrente fra den 22. februar 2014, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

<2014-6811-13836>

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →