Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - kommuner - ansættelse - ej medhold
Statutory Text (3 Articles)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - kommuner - ansættelse - ej medhold
J.
nr. 2014-6810-40933
Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at en 60-årig jurist ikke blev indkaldt til jobsamtale i en kommune.
Blandt dem, der blev indkaldt til samtale var en 62-årig mand, og der var i øvrigt ikke oplysninger i sagen, der tydede på forskelsbehandling.
Klager fik derfor ikke medhold.
Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at en 60-årig mand søgte et barselsvikariat som juridisk konsulent i et byrådssekretariat.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Indklagede handlede ikke i strid med forskelsbehandlingsloven i forbindelse med, at klager fik afslag på sin ansøgning til stillingen som juridisk konsulent.
Sagsfremstilling
En kommune søgte en juridisk konsulent til byrådssekretariatet.
Der var tale om et barselsvikariat til tiltrædelse den 1. august 2014.
Det fremgik af stillingsopslaget, at kommunen søgte en jurist med særlig interesse for og gerne kendskab til offentlig ret, samt interesse for at indgå i sekretariatsbetjening af kommunens tre tværgående råd;
handicapråd, integrationsråd og ældreråd.
Ansøgerne skulle være uddannet cand.jur., gerne med nogle års erfaring, men dette var ikke et krav.
Det fremgik også af stillingsopslaget, at
"Du skal være en person, der
- Er en dygtig jurist med gode kommunikationsevner
- Er udadvendt, aktiv og igangsættende
- Sætter kvalitet og service i højsædet
- Ser muligheder frem for begrænsninger
- Tænker i effektive og digitale løsninger
- Arbejder selvstændigt og fleksibelt og er en god teamspiller".
Klager, der er født i 1954, søgte den 1. juni 2014 stillingen.
Det fremgik af klagers ansøgning blandt andet, at han gennem mange års ansættelse som jurist havde været beskæftiget med offentligretlige emner.
Klager havde arbejdet meget med ældre- og handicapområdet, blandt andet som fuldmægtig ved statsamtet og statsforvaltningen.
Det fremgik også af ansøgningen, at klager aktuelt var ansat i en tidsbegrænset stilling i en anden kommune, hvor han arbejdede med sagsbehandling, herunder forvaltningsretlige emner, inden for hele beskæftigelsesområdet.
Klager underviste i de nyeste regler og løste mere indviklede praktiske og juridiske problematikker.
Klager var desuden rådgiver for de relevante politiske udvalg.
Det fremgik i øvrigt af ansøgningen, at klager digitalt var "up to date og frygter ingen digital løsning".
Klager havde arbejdet selvstændigt, men også sammen med andre faggrupper om løsninger.
Klager fik den 26. juni 2014 afslag på sin ansøgning.
Det fremgik af afslaget, at kommunen havde besat stillingen som juridisk konsulent til anden side.
Kommunen vurderede, at kompetencerne hos en af de andre ansøgere passede bedre til stillingen.
Indklagede uddybede afslaget i en mail 17. juli 2014 med følgende indhold
"Tak for dine mails.
Når du ikke blev indbudt til samtale er baggrunden som nævnt, at kompetencerne hos andre ansøgere blev vurderet til at passe bedre til stillingen i forhold til de forventninger, der blev opstillet i stillingsopslaget
.
.
.
.
.
.
Der har været tale om en samlet vurdering.
Generelt kan jeg sige, at der var mange gode ansøgninger - særligt de, der relaterer stillingsopslagets forventninger til ens egen virkelighed, synes ansættelsesudvalget godt om.
Fx en beskrivelse af, hvordan man er en god teamspiller, hvordan man i andre sammenhænge har bidraget til digitale løsninger, hvad man forstår ved kvalitet etc."
Indklagede har fremlagt følgende anonymiserede tidsplan for den anden samtalerunde
Parternes bemærkninger
Klager ønsker, at Ligebehandlingsnævnet skal tage stilling til, om han blev udsat for aldersdiskrimination i forbindelse med, at han søgte barselsvikariatet som juridisk konsulent i den indklagede kommune.
Klager ønsker at få en godtgørelse.
Klager er overbevist om, at hans alder var afgørende for, at der ikke var interesse for hans ansøgning til stillingen.
Klager henviser til, at den opslåede stilling passede utroligt meget på hans profil og erfaringer.
Begrundelsen for afslaget var, at indklagede vurderede, at kompetencerne hos en af de andre ansøgere passede bedre til stillingen.
Da klager bad om en mere udførlig begrundelse, fik han at vide, at indklagede havde foretaget en samlet vurdering, og at nogle af de øvrige ansøgere havde skrevet noget effektivt om det at arbejde i team.
Klager havde ikke skrevet noget i prosa om det at arbejde i team, men han har i praksis arbejdet i team det meste af sit arbejdsliv.
Indklagede henviste også til anvendelse af digitale løsninger.
Klager er også på dette område up to date, og han frygter ingen digitale løsninger.
Klager følte ikke, at han efter opslagets ordlyd skulle redegøre for sine evner til digitale løsninger, udover at være fortrolig med dem.
Indklagede kunne have spurgt, hvis dette pludselig viste sig at være et afgørende spørgsmål.
Det er klagers opfattelse, at han passede til stillingsbeskrivelsen, og at han ville kunne arbejde i stillingen fra dag et.
Det må anses for at være urealistisk, at der var ansøgere med større erfaringer end klager.
Klager er overrasket over indklagedes oplysninger om, at der blev indkaldt en ansøger på 62 år til samtale, og at vedkommende kunne have samme store erfaring på området som klager, der har erfaring som sagsbehandler, lektor og ledererfaring samt konkret opdateret viden på området.
Klager indgav klagen til Ligebehandlingsnævnet efter et ERFA-møde for sagsbehandlere på det beskæftigelsesrettede område, hvor han hørte, at en meget ung kvindelig ansat fra den indklagede kommune sagde, at "vi har fået lavet et ungt team".
Indklagede afviser, at afslaget er udtryk for forskelsbehandling efter forskelsbehandlingsloven, da alder ikke er indgået i kommunes overvejelser.
Indklagede henviser til, at ansøgeren til barselsvikariatet som juridisk konsulent skulle have særlig interesse for og gerne kendskab til offentlig ret samt interesse for at indgå i sekretariatsbetjening af kommunens tre tværgående råd;
handicapråd, integrationsråd og ældreråd.
Ansøgeren skulle være cand.
jur., gerne med nogle års relevant erfaring, men det var ikke et krav.
Herudover skulle ansøgeren være en dygtig jurist med gode kommunikationsevner, være udadvendt, aktiv og igangsættende, sætte kvalitet og service i højsædet, se muligheder frem for begrænsninger, tænke i effektive og digitale løsninger, arbejde selvstændigt og fleksibelt og være en god teamspiller.
Der var 53 ansøgere til stillingen, og indklagede ønskede at indkalde seks ansøgere til samtale.
Indklagede havde under ansættelsesprocessen kontakt til ni af ansøgerne med henblik på ansættelsessamtale, da flere fik arbejde undervejs.
De ni ansøgere, der indgik i ansættelsesudvalgets konkrete overvejelser om ansættelsessamtale, var henholdsvis en ansøger på 27 år, en ansøger på 29 år, to ansøgere på 35 år, tre ansøgere på 36 år, en ansøger på 48 år og en ansøger på 62 år.
Efter den første ansættelsesrunde med seks deltagere blev tre ansøgere, som indklagede vurderede var kvalificerede til stillingen, indkaldt til anden samtale.
De tre ansøgere, der blev indkaldt til anden samtale, var henholdsvis 35 år, 36 år og 62 år.
De tre ansøgere fik forelagt to praktiske cases, som var afsæt for de afsluttende samtaler.
På baggrund af disse samtaler valgte indklagede ansøgeren på 35 år, som klart havde løst og ført en dialog om casene på den mest fyldestgørende måde.
Indklagede henviser videre til, at indklagede som offentlig myndighed er forpligtet til at ansætte den bedst kvalificerede ansøger, og kommunens ansættelseskompetence beror på et skøn, der tager udgangspunkt i forvaltningens behov.
Dette skøn bygger på en afvejning af alle relevante hensyn, hvor det grundlæggende synspunkt er, at stillingen skal søges
besat med den ud fra en samlet vurdering bedst kvalificerede ansøger.
Alder indgik ikke i vurderingen.
Dette understøttes også af, at indklagede var interesseret i en ansøger på 62 år, som var til anden samtale.
Indklagede lagde i den samlede vurdering vægt på de i stillingsopslaget anførte kriterier, som beskriver personlige egenskaber.
Italesættelse i ansøgningen af, hvorledes disse egenskaber kunne forstås i praksis og i
en kontekst i forhold til den konkrete stilling og personens egne kvalifikationer, var en fordel ved udvælgelsen.
Indklagede lagde desuden vægt på, om ansøgeren havde en vis relevant erfaring, men det ikke et egentligt krav, jævnfør stillingsopslaget, og det var derfor ikke et væsentligt parameter, idet længere erfaring ikke nødvendigvis ville være udtryk for den mest kvalificerede til stillingen.
Afslaget til klager var begrundet i, at han på baggrund af et samlet skøn ikke var blandt de bedst kvalificerede, og at indklagede besluttede at ansætte en ansøger med andre og for kommunen mere relevante kvalifikationer.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ved ansættelse ikke må forskelsbehandle ansøgerne på grund af alder.
Ligebehandlingsnævnet finder, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han blev udsat for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund sin alder, da han fik afslag på sin ansøgning til barselsvikariatet som juridisk konsulent i byrådssekretariatet.
Nævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at der hverken i stillingsopslaget eller i afslaget til klager, herunder uddybningen af afslaget, er oplysninger, der tyder på, at klagers alder indgik ved indklagedes beslutning om ikke at indkalde ham til ansættelsessamtale.
Det er også indgået i nævnets vurdering, at en ud af de tre ansøgere, som indklagede indkaldte til anden samtale, var 62 år.
Der er ikke i øvrigt oplysninger i sagen, der tyder på, at indklagede har lagt vægt på klagers alder i forbindelse med vurderingen af hans ansøgning.
Klager får derfor ikke medhold i klagen.
<2014-6810-40933>