Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - uddannelse - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - uddannelse - ej medhold

J.

nr. 2014-6810-21772

En psykolog ønskede at få lagt sine to barselperioder til den periode på 10 år, hun havde til at opnå autorisation.

Hvis dette ikke skete, ville hun næppe kunne nå at gennemføre den praktiske uddannelse af mindst to års varighed, som var en betingelse for at få autorisation .

Nævnet fandt, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at indklagede havde handlet i strid med ligestillingsloven.

Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blandt andet på grund af barselperioder ikke, inden for den af indklagede fastsatte frist på 10 år kan nå at gennemføre den praktiske uddannelse, der skal til for at få autorisation som psykolog.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at indklagede ikke ville tillægge klagers to barselperioder til den frist på 10 år, hun havde til at gennemføre den praktiske uddannelse, der kunne føre til en autorisation.

Sagsfremstilling

Klager er uddannet psykolog (cand.

psyk.).

Det fremgår af indklagedes regler for at opnå autorisation for psykologer, at retten til at blive autoriseret som psykolog er betinget af, at psykologen har bestået kandidateksamen i psykologi eller en dermed ligestillet eksamen, og at psykologen derefter har gennemgået en supplerende praktisk uddannelse af mindst 2 års varighed.

Det fremgår videre, at den uddannelse, der kan danne grundlag for autorisation, er en praktisk efteruddannelse, der har til formål at sikre borgerne en kvalificeret psykologydelse.

Den praktiske uddannelse skal være gennemført efter bestået kandidateksamen og skal have en varighed svarende til mindst to år på fuld tid.

Det er en forudsætning for at blive autoriseret, at ansøgerens praktiske psykologvirksomhed har aktualitet.

Ansøgere, der har gennemført en praktisk uddannelse, der ligger mere end 10 år tilbage, skal herudover have udført psykologfaglig praktisk virksomhed af mindst to års varighed inden for de seneste 10 år og have modtaget supervision i denne virksomhed.

Den praktiske uddannelse består af to hovedområder - udredning og intervention.

Psykologen skal have et vist antal timer inden for disse områder.

Klager påbegyndte den praktiske uddannelse i april 2006, hvor hun fik sit første job som psykolog.

Fra 2006 til 2008 optjente hun hele udredningsdelen.

Efterfølgende har hun taget en ph.d. og været på barselorlov to gange.

Den del af den praktiske uddannelse, klager påbegyndte i 2006, er forældet om to år.

Klager rettede henvendelse til indklagede, som afviste at barselperioderne kunne medføre en forlængelse af 10-årsfristen.

Hun skrev derfor til sit fagforbund, fordi hun mente, at der var et ligestillingsproblem.

Hun skrev blandt andet, at det handler om, at man stiller forskere, der ikke laver klinisk arbejde på fuld tid lidt bedre, end de er stillet nu.

Som reglerne er nu, kan det være svært at nå både at tage en ph.d., få børn og forske og lave klinisk arbejde inden for en 10-årig periode.

Det stiller personer som klager i en situation, hvor de bliver nødt til at prioritere noget af det fra.

Klagers fagforbund svarede klager, at de naturligvis er optaget af, at der ikke forskelsbehandles på arbejdsmarkedet.

Forbundet gav udtryk for, at de finder ph.d.-studier og anden forskning ligeså værdifuldt som andet - typisk klinisk - arbejde, som psykologer påtager sig.

De kunne imidlertid ikke gøre noget for at ændre klagers situation i forhold til at opnå autorisation inden for 10-årsgrænsen.

De anførte, at der er et hensyn til, at autorisationen skal gives på et opdateret grundlag.

Den videreudvikling af fagligheden som autorisationen er udtryk for, skal komme fra psykologens aktuelle kompetencesamling, og ikke fra viden og erfaring som ikke længere er i nogenlunde frisk erindring.

Forbundet oplyste, at der er tale om en balancegang.

På den ene side må autorisationsreglerne være så vide, at der er plads til andet end målrettet at arbejde klinisk og for eksempel få børn.

På den anden side må psykologer heller ikke være for længe om at opnå autorisation, så der ikke opnås sammenhæng og læring på baggrund af aktuelle kompetencer og erfaringer.

Forbundet fandt den gældende 10-årsregel fornuftig og balanceret.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at den autorisationsordning, der gælder for psykologer, er udtryk for forskelsbehandling på grund af køn.

Hun ønsker reglerne ændret, således at den 10-årige frist for optjening af autorisation kan forlænges med den tid, hun har afholdt barselorlov.

Klager står nu i den situation, at hun på grund af sine to års barselorlov næppe når at optjene den del, hun mangler for at få autorisation inden april 2016.

Dette skyldes dels at klager har forsket, men altså også at hun har været på barselorlov i to år.

Fordi autorisationen er noget man opnår efter endt uddannelse, og altså for manges vedkommende mens man er i den fødedygtige alder, mener klager, at der er tale om kønsdiskrimination.

Indklagede, der står for autorisationsordningen, har til klager oplyst, at der ikke tages hensyn til perioder med barselorlov.

Begrundelsen var, at autorisationen skal bero på ny (ikke-forældet) viden.

Dette er et dårligt argument, fordi der ikke er noget krav om vedligeholdelse, når først man er blevet autoriseret.

Klager har kontaktet sin fagforening, som har en repræsentant siddende hos i indklagede.

De har ikke ønsket at gå yderligere ind i sagen.

Indklagede gør gældende, at autorisationsordningen for psykologer ikke er udtryk for forskelsbehandling.

Klagen er baseret på en misforståelse af autorisationsordningen for psykologer.

Det er ikke et krav for at kunne arbejde som psykolog i Danmark, at man er autoriseret psykolog.

Der er ikke fastsat en forældelsesfrist i forhold til det arbejde, der kan medregnes til autorisation.

Der kan således medregnes arbejde og supervision, der går mere end 10 år tilbage, forudsat at der samtidig dokumenteres arbejde som psykolog af en varighed svarende til mindst to år på fuld tid, som er udført inden for de seneste 10 år.

Indklagede oplyser, at de ikke har modtaget en ansøgning fra klager om autorisation.

De har derfor ikke haft mulighed for at vurdere hendes praktiske uddannelse som psykolog i forhold til opnåelse af autorisation.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd.

Det fremgår af ligestillingsloven, at forbuddet mod forskelsbehandling blandt andet gælder for enhver arbejdsgiver, myndighed og organisation inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed.

Ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Ligebehandlingsnævnet finder, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at den frivillige ordning om autorisation til psykolog er i strid med ligestillingsloven.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

<2014-6810-21772>