Legislator Case Law & Legislation
W20150967725 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kompetence - ej medhold

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2015 9677 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kompetence - ej medhold

KEN#LOKDOK23 2015 9677 Valid

J.

nr. 2014-6811-33921

Klagen omhandlede en far, der ønskede oplysninger om børne- og ungeydelsen.

Faderen kunne ikke få denne information, fordi ydelsen som udgangspunkt betales til barnets moder, og han dermed ikke var part i sagen.

Da spørgsmålet faldt uden for nævnets kompetence, kunne sagen ikke behandles.

KEN#LOKDOK23 2015 9677 Valid

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en far ikke kan få oplysninger om børne- og ungeydelsen på lige fod med barnets mor.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Klagen afvises, da det forhold, der klages over, ikke er omfattet af Ligebehandlingsnævnets kompetence.

Sagsfremstilling

Klager og klagers ægtefælle har fælles forældremyndighed.

Der er klaget over, at klager, som er mand, ved henvendelse til indklagede ikke kunne få oplysninger om børne- og ungeydelsen vedrørende sit barn.

Klager havde skrevet til indklagede for at få oplysninger om en beløbsmæssig ændring i udbetaling af børne- og ungeydelsen.

Da han ikke fik svar, ringede han til indklagede, som oplyste, at svaret på hans skriftlige henvendelse var sendt til klagers ægtefælle, som er barnets mor.

Indklagede oplyste også, at klager ikke kunne få oplysninger om indholdet af indklagedes svar, med mindre han havde fået samtykke fra moderen.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af køn, da han som forældremyndighedsindehaver ikke på lige fod med barnets mor kan få svar på forespørgsler til indklagede vedrørende børne- og ungeydelsen.

Det er klagers opfattelse, at indklagede bruger lovgivningen som argument for ikke at sørge for ligestilling, og at loven bør laves om.

Det er også klagers opfattelse, at der er lavet regler for at beskytte mindretallet, men at dette ikke bør gå ud over flertallet.

Indklagede gør gældende, at der ikke er tale om forskelsbehandling på grund af køn.

Indklagede henviser til, at børne- og ungeydelsen som udgangspunkt automatisk udbetales til barnets mor, som registreres som part i sagen.

Der er i loven en række undtagelser, hvor ydelsen i stedet udbetales til barnets far, plejeforældre eller barnet selv.

Indklagede betragter altid modtageren af børne- og ungeydelsen som part i sagen.

Indklagede opererer udelukkende med de modtagere, der fremgår af loven.

Både mænd og kvinder kan være modtagere af børne- og ungeydelsen.

Indklagede påpeger, at hvis man tillægger partsbeføjelser til andre end de personer, som modtager ydelsen, vil det kunne medføre, at der uberettiget sker udlevering af oplysninger til tredje mand.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle myndigheder og organisationer inden for offentlig forvaltning.

Det fremgår af § 1, stk. 2., i lov om ligebehandlingsnævnet inden for hvilke områder, nævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn.

Nævnet har tidligere fastslået, at det falder uden for nævnets kompetence at træffe afgørelse om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med udbetaling af børne- og ungeydelsen.

Det falder også uden for nævnets kompetence at træffe afgørelse om, hvorvidt klager hos indklagede skal betragtes som part og den mulige betydning heraf.

<2014-6811-33921>

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →