Legislator Case Law & Legislation
W20150967425 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ansættelse - kompetence - kommuner - ej medhold

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

KEN#LOKDOK23 2015 9674 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ansættelse - kompetence - kommuner - ej medhold

KEN#LOKDOK23 2015 9674 Valid

J.

nr. 2014-6810-14896

Klagen vedrørte valg af repræsentanter for de frivillige til et fælles kommunalt brandvæsen.

Nævnet havde ikke kompetence til at behandle sager, der vedrørte offentlige myndigheders forpligtelser og sammensætningen i offentlige udvalg i ligestillingsloven.

Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

KEN#LOKDOK23 2015 9674 Valid

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med udpegning af repræsentanter fra de frivillige i et kommunalt brandvæsen til en fælleskommunal beredskabskommission.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagsfremstilling

Klager er en mand, der er frivillig i det kommunale brandvæsen i A Kommune.

A Kommune og B Kommune besluttede pr. 1. januar 2014 at etablere et fælleskommunalt redningsberedskab (C Brandvæsen) med en fælles beredskabskommission.

Det fælleskommunale redningsberedskab har ét tjenested i A Kommune og ét tjenestested i B Kommune.

Grundlaget for det fælleskommunale redningsberedskab er en samordningsaftale, der er godkendt af de to kommuners byråd og Statsforvaltningen/Tilsynet med kommunerne.

Det fremgår af samordningsaftalen, at den fælles beredskabskommission, der er på ni medlemmer, skal sammensættes således

Udpegningen af repræsentanterne for de frivillige sker ved, at de to byråd efter indstilling fra de frivillige i hvert tjenested udpeger en repræsentant til den fælles beredskabskommission.

Indstillingen og udpegningen skal sikre, at hver af de to tjenesteder er repræsenteret i beredskabskommissionen.

A kommune meddelte de frivillige ved brandvæsenet i kommunen, at der skulle vælges en repræsentant for de frivillige.

Repræsentanten skulle udpeges af byrådet efter indstilling fra de frivillige.

Efter ligestillingsloven skulle de frivillige indstille både en mand og en kvinde til byrådet, som herefter skulle træffe beslutning om, hvem det skulle være.

Det var i henhold til ligestillingsloven et krav, at de frivillige indstillede både en mand og en kvinde fra hvert af de to tjenestesteder.

Der stillede fire frivillige fra A Kommune op til valget, herunder klager, en anden mand og to kvinder.

Klager fik flest stemmer, mens en af kvinderne fik næstflest stemmer.

Disse to blev indstillet til byrådets udpegning af repræsentanter for de frivillige til beredskabskommissionen.

Byrådet udpegede herefter den kvindelige kandidat som repræsentant for de frivillige i beredskabskommissionen.

Parternes bemærkninger

Klager mener, at det ikke kan være rigtigt, at byrådet valgte at udpege en kandidat, der fik færre stemmer end klager, bare fordi denne kandidat var en kvinde, og der kun sad mænd i beredskabskommissionen på daværende tidspunkt.

Klager ønsker, at det skal påpeges over for byrådet og det kommunale brandvæsen, at det ikke var rigtigt, at de valgte ud fra kønnet, og at der skal betales en form for godtgørelse.

Det var kun A Kommune, der indstillede en person fra hvert køn.

Kommune B indstillede kun en mand, så der var ikke tale om at fremme ligestillingen fra denne kommunes side.

Det var derfor kun de frivillige fra brandvæsenet i A Kommune, der blev sat ud af spil, således at der skulle vælges en kvinde.

Flertallet af de frivillige havde ønsket, at det var klager, der skulle varetage deres interesser.

Indklagede afviser, at der er sket ulovlig forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med udpegningen af repræsentanter for de frivillige til beredskabskommissionen.

Kommunen henviser til mainstreamingprincippet i ligestillingsloven, hvorefter kommunen har pligt til at fremme ligestilling på alle de områder, som kommunen varetager.

Efter ligestillingslovens § 10 a skal myndigheder og organisationer, der stiller forslag om et medlem af udvalg m.v., der skal udpeges af kommunalbestyrelsen, foreslå både en mand og en kvinde.

Kommunens brandvæsen havde som foreskrevet i ligestillingsloven indstillet en mand og kvinde til byrådets afgørelse om udpegning af medlemmer til beredskabskommissionen.

Formålet hermed var alene at fremme ligestilling mellem kønnene.

Byrådet havde ud fra den samme helt overordnende holdning peget på den kvindelige kandidat.

Denne afgørelse var sagligt velbegrundet, og byrådet havde ikke følt sig bundet af afstemningsresultatet blandt de frivillige.

Der er ingen regler, hverken i samordningsaftalen eller andre steder, der fastslår, at byrådet skal følge stemmeflertallet blandt de frivillige.

Der er heller ikke oplysninger i sagen, der indikerer, at den kvindelige kandidat ikke skulle være lige så kvalificeret til at varetage de frivilliges interesser som klager.

Indklagede finder det i øvrigt paradoksalt, at den udpegningsprocedure, der har resulteret i udpegningen af beredskabskommissionens eneste kvindelige medlem, er blevet indbragt for Ligebehandlingsnævnet med et postulat omkring forskelsbehandling på grund af køn.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Klagen vedrører kommunens udpegning af repræsentanter til den fælleskommunale beredskabskommission.

Udpegningen sker efter indstilling fra de frivillige.

Kommunen har efter ligestillingslovens § 4 pligt til at arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning.

Der var i henhold til ligestillingslovens § 10 a indstillet både en kvinde og en mand, og kommunen valgte at udpege den indstillede kvinde til at repræsentere kommunens frivillige i beredskabskommissionen.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter §§ 2, 2 a og 2 b i ligestillingsloven.

Nævnet har ikke kompetence til at behandle klager over de øvrige bestemmelser i ligestillingsloven, herunder § 4 om offentlige myndigheders forpligtelser (princippet om kønsmainstreaming) og § 10 a om kønssammensætningen i offentlige udvalg og kommissioner m.v.

Ligebehandlingsnævnet kan derfor ikke behandle klagen.

<2014-6810-14896>

KEN#LOKDOK23 2015 9674 Valid

-

Borgmesteren i A Kommune

-

Borgmesteren i B Kommune

-

Politidirektøren i den politikreds, hvor de to kommuner ligger

-

To medlemmer af A Byråd

-

To medlemmer af B Byråd

-

To repræsentanter for de frivillige, der har kontrakt med C Brandvæsen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →