Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - kommuner - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - kommuner - medhold

J.

nr. 7100409-12

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at en lærer, født i 1947, blev afskediget.

Indklagede gjorde gældende, at afskedigelsen af klager og en kollega skyldtes arbejdsmangel.

De to afskedigede lærere var, bortset fra tjenestemanden, blandt de to ældste tilbageblevne medarbejdere i børneteamet.

Nævnet fandt, at det faktum, at indklagede lagde vægt på den aldersmæssige spredning i gruppen i forbindelse med afskedigelserne, var udslagsgivende i klagers favør.

Klager får derfor medhold og en godtgørelse på 360.000 kr., svarende til ni måneders løn.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med afskedigelse fra ansættelsen ved indklagede.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget den 28. februar 2012 fra ansættelsen ved indklagede.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 360.000 kr. med procesrente fra den 3. april 2012, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager er født i 1947.

I 1969 blev hun uddannet som socialpædagog, og i 1997 blev hun efteruddannet eksamineret speciallærer (talepædagog).

I 1997 blev hun ansat som tale/hørepædagog i en tidsbegrænset stilling til den 31. januar 1998 ved den indklagede kommune med arbejdssted i Kommunikationscenteret.

Fra 1. januar 1998 blev ansættelsen gjort varig og stillingsbetegnelsen var lærer.

Kommunikationscenteret sælger specialydelser til kommuner, regioner og private institutioner.

Indklagede er en indtægtsdækket virksomhed.

Indklagede er organiseret med et børneteam og et voksenteam.

Klager var ansat i børneteamet.

Medarbejderne her var uddannet audiologopæder (tale- og hørepædagoger).

Børneteamet løste primært følgende opgaver

Der er fremlagt aldersoversigt på de 13 medarbejdere i børneteamet

¬¬

Fra 2010 til 2012 opstod der ifølge indklagede arbejdsmangel i børneteamet på baggrund af følgende forhold

Indklagede vurderede, at der på den baggrund skulle afskediges 2 medarbejdere i børneteamet.

Den 25. januar 2012 blev der afholdt afskedigelsessamtale med klager.

Indklagede har ikke udarbejdet referat heraf.

Samtidig hermed blev kollega Q også afskediget.

Der er fremlagt mail af 30. januar 2012 fra tillidsrepræsentanten til kollega Q

" Jeg har overhovedet ikke være involveret i hvem der skulle afskediges, det er noget der bare bliver meddelt mig, og jeg har på ingen måde nogen indflydelse.

Jeg har som TR ingen bemyndigelse i forhold til ledelsen hvem de afskediger.

Som jeg har kunnet se det er alle helt lige her, det kunne ha' været hvem som helst.

Jeg har nævnt det med alder, men det var ikke derfor, udover at der skal ske et generationsskifte.

Det er det jeg har fået at vide.

Hele begrundelsen er udelukkende opgavemangel.

[.

.

.

]

Der har intet været, mig bekendt, om konsulentansat eller overenskomstansat.

Det har været sådan at der hvor der ikke var opgaver så var det der man gik ind, som det overordnede, men lige her er det [medarbejder B] og hun er tjenestemand, og kan så ikke afskediges uden løn enten er det 2 eller 3 år, så hende kunne det ikke blive, de andre opgaver er jo fordelt på flere".

Den 3. februar 2012 modtog klager påtænkt opsigelse, hvori er anført, at

"Begrundelsen for den påtænkte opsigelse er arbejdsmangel på børneområdet som følge af [indklagede] ikke har modtaget kontrakt om varetagelse af den talepædagogiske bistand til Specialbørnehaven i [by] for skoleåret 2012/2013.

Dertil kommer at det er højst usandsynligt at der er børn nok til at oprette en sproggruppe, og sidst men ikke mindst har [indklagede] fået væsentlig færre opgaver ift.

Kurser.

Ved beslutningen om hvilken medarbejder, der påtænkes opsagt, har vi lagt vægt på følgende kriterier - vedtaget i samarbejde med medarbejderne i Retningslinier for afskedigelse gældende for [indklagede]

1.

Sikring af den mest optimale sammensætning af faglige kompetencer i forhold til de opgaver, [indklagede] skal løse overfor borgerne.

2.

Afvejning af den personalemæssige sammensætning i den berørte faglige gruppe i forhold til gruppens muligheder for fremtidig faglig udvikling.

Her spiller medarbejdernes andre faglige kompetencer en rolle, personlige kompetencer i forhold til gruppesammensætningen samt aldersmæssig og kønsmæssig spredning i gruppen.

Under de givne omstændigheder og ud fra ovennævnte kriterier har det ført til, at centerleder [navn] har vurderet, at det er dig, vi påtænker at opsige.

[By] Kommune har undersøgt mulighederne for omplacering til en anden

stilling i kommunen, hvilket desværre ikke er muligt på nuværende tidspunkt."

Den 28. februar 2012 blev der holdt forhandlingsmøde mellem klager, klagers forbund og indklagede.

Forbundet gjorde gældende, at klager var blevet afskediget i strid med forskelsbehandlingsloven.

Parterne nåede ikke til enighed i sagen.

Klager blev samme dag afskediget med samme begrundelse som i varslingsbrevet af 3. februar 2012.

Klager har indbragt sagen for Ligebehandlingsnævnet sammen med kollega Q.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at der ikke er grundlag for at afvise sagen fra behandling ved Ligebehandlingsnævnet.

Klager har været udsat for direkte forskelsbehandling på grund af alder.

Hun har derfor krav på en godtgørelse, svarende til 12 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet er kompetent til at behandle klagen.

Muligheden for fagretlig behandling er ikke til hinder for, at nævnet behandler klagen, da den angår et lovbaseret krav, og da forbundet ikke har indbragt sagen for et afskedigelsesnævn.

På tidspunktet for afskedigelsen var klager 64 år, og kollega Q var 60 år.

Klager og kollega Q var de ældste medarbejdere, hvis man fraregner en Klager og kollega Q var de ældste medarbejdere, hvis man fraregner en medarbejder, der selv søgte om afskedigelse, og en der var ansat som tjenestemand.

Der var 9 yngre medarbejdere, der målt på objektive kriterier som uddannelse og erfaring var sammenlignelige med klager og kollega Q.

At klager og kollega Q var de ældste medarbejdere, skaber formodning for, at alder indgik som et kriterium for afskedigelsen.

Der henvises til lignende praksis fra Ligebehandlingsnævnet.

I begrundelsen for afskedigelsen af klager har indklagede henvist til, at man har lagt vægt på de to kriterier, der er vedtaget i samarbejde med medarbejderne i retningslinjerne for afskedigelse.

Det ene kriterium henviser blandt andet til den aldersmæssige og kønsmæssige spredning i gruppen.

Det er af indklagede efterfølgende anført, at man ved udvælgelsen ikke lagde vægt på det nævnte kriterium.

Det fremgår imidlertid af den påtænkte opsigelse, at begge kriterier indgik i bedømmelsen.

Afskedigelsen af de to ældste medarbejdere var også i strid med det af indklagede anførte om "positivt tilsagn om diversitet", da diversitet formodningsvist også omfatter aldersspredning.

Allerede ved anvendelsen af hensyn til aldersspredning og tanker vedrørende generationsskifte er der skabt en formodning for, at der er sket aldersdiskrimination.

Det følger af præmisserne i en Højesteretsdom fra 2012 (UfR2012.

890H).

Om arbejdsmangel er det af indklagede anført, at det blandt andet skyldtes, at indklagede ikke modtog kontrakten vedrørende specialbørnehaven i [by] for skoleåret 2012/2013.

Klager varetog ikke denne opgave.

Kontrakten havde derfor ikke direkte indflydelse på klagers arbejdsmængde.

Ud over at klager perfekt matchede de arbejdsopgaver, som fortsat skulle varetages på specialskole 1, havde klager generelt en bred baggrund og mangeårig erfaring, herunder med tværgående udviklingsopgaver.

Da klager fratrådte sin stilling, skulle hendes opgaver overtages af talepædagoger, der i en årrække havde haft deres virke på andre skoler.

Under hele ansættelsen var klager den gennemgående medarbejder, der ydede talepædagogisk bistand på specialskole 1.

Ledelsen og medarbejderne havde altid udtrykt tilfredshed med klagers arbejde og skulle årligt forny kontrakten med indklagede.

Det skete senest i slutningen af 2011 for skoleåret 2012/2013.

Fornyelsen af kontrakten skete blandt andet på grund af det gode samarbejde med klager.

Ud over den daglige undervisning som talepædagog på specialskole 1 ydede klager rådgivning og vejledning til forældre og personale, ligesom hun også arrangerede netværksgrupper om kommunikationshjælpemidler på specialskole 1.

Fra 2005 til 2008 arbejdede klager derudover med undervisning, rådgivning og vejledning i Børnehave A's specialgruppe i [by].

Hun afholdt også kurser for Foreningen for Downs Syndrom og for en kommune.

Endelig var hun med til at udvikle pjecemateriale om børneafdelingens tilbud.

Klager var mindst lige så kompetent til at varetage opgaven som de øvrige medarbejdere.

Ønsket om faglig kompetence kunne være opfyldt ved afskedigelse af andre end netop klager.

I forhold til de beskrevne arbejdsopgaver 1- 8 kan klager oplyse følgende

Ad opgave 2

Det at yde bistand til et hospital var ikke en almindelig kompetence.

Af samme grund var der kun en i den samlede medarbejderstab, der var kompetent til den opgave.

Oplæringen af klager ville ikke være forskellig fra oplæringen af de øvrige medarbejdere.

Den talepædagogiske kompetence og opgaveløsning var den samme.

Talepædagogens opgave på børnepsykiatrisk afdeling bestod af testning og observation af de børn, der var indlagt til udredning på afdelingen.

Samme elevklientel blev undervist og testet - i andre faser end den psykiatriske udredning - af de øvrige talepædagoger ved indklagede, herunder klager.

Arbejdet på børnepsykiatrisk afdeling adskilte sig ved det nære samarbejde med sygehusets læger og sygeplejersker.

Det anerkendes, at klager - i lighed med de fleste øvrige talepædagoger - ville have behov for en orientering om samarbejdet med de øvrige faggrupper på sygehuset.

Omfanget af denne opgavetype svarede til 1/2 stilling.

Indklagede har anført, at der var 4 medarbejdere, som kunne varetage denne stilling uden yderligere oplæring, og der var således rigeligt med kompetente medarbejdere, som var klar til at overtage opgaven.

Ad opgave 3

Klager havde erfaring med afdækning som en integreret del af skolearbejdet og udførte et stort antal sproglige udredninger af børn med manglende sproglig udvikling.

Det er i strid med de faktuelle forhold, når indklagede påstår, at klager ikke besad praktisk viden og erfaring med normale børns sproglige udvikling.

Det udgjorde hovedindholdet i uddannelsen til talepædagog og lå til grund for det daglige arbejde med undersøgelse, undervisning og vejledning i det talepædagogiske arbejde på en specialskole.

Det af indklagede anførte bestrides.

De tests, som blev brugt til afdækning af udviklingshæmmede elever, var de samme, som generelt blev brugt.

Klager havde erfaring med denne opgave og havde lavet et stort antal sproglige udredninger af børn med manglende sproglig udvikling.

I alle tilfælde omfattede opgaven rådgivning af både lærere, pædagoger og forældre i forhold til testen.

Alle teamets medarbejdere burde kunne varetage denne opgave.

Ad opgave 4

Klager ydede rådgivning til forældre, lærere og pædagoger vedrørende kommunikationsteknologi, herunder Roll-Talk talecomputere.

I samarbejde med en lærer fra specialskole 1 stod hun for en netværksgruppe vedrørende arbejdet med talecomputere.

Hun deltog også i en anden netværksgruppe, der tilsvarende bestod af forældre og fagpersoner.

Ad opgave 5

Klager var kompetent til at varetage opgaven.

Klager var i 15 år den "mest faste" medarbejder, der ydede talepædagogisk bistand til specialskole 1 for udviklingshæmmede børn.

Ad opgave 6

Kun en af de øvrige medarbejdere havde erfaring med denne opgave.

Derfor er der ikke grundlag for antagelsen om, at klager var mindre kvalificeret end de øvrige medarbejdere.

Omfanget af denne opgavetype modsvarede langt under 1/4 stilling.

Ad opgave 7

Funktionen udgjorde et meget lille arbejdsområde.

Kun ganske få medarbejdere kunne varetage funktionen.

Klager havde lejlighedsvist haft berøring med området via arbejdet på specialskoler.

Klagers kompetencer var sammenlignelig med de øvrige medarbejderes kompetencer.

Ydelsen var meget lidt efterspurgt, svarende til 0,12 stilling.

Ad opgave 8

De ansatte talepædagoger varetog løbende udvidet formidling og rådgivningsforløb.

Det var en del af deres almindelige arbejde.

Det gjaldt også klager, der havde relevant uddannelse og erfaring.

Klager afholdt kursus i brugen af grafiske symboler.

Klager har efterfølgende erfaret, at hendes arbejdsopgaver i relation til telecomputeren Roll-Talk nu varetages af en kollega uden forudgående eller i hvert fald med mindre erfaring end hende.

Ligeledes varetages opgave 4 af en teknologikonsulent under medvirken af en talepædagog.

Konkret erfaring med at varetage en opgave er således ikke en forudsætning for at udføre de nævnte opgaver.

Klager og kollega Q var til afskedigelsessamtale den 25. januar 2012.

Under afskedigelsessamtalen med kollega Q beklagede ledelsen situationen og understregede, at det alene var på grund af arbejdsmangel, hun skulle afskediges.

Kollega Q var meget fortørnet over at være udpeget til at blive afskediget og mente, at hun havde krav på en konkret og individuel begrundelse for beslutningen.

Hun insisterede herpå, og efter gentagne spørgsmål herom sagde indklagede, at det var på grund af alder.

Der blev ikke udarbejdet referat af samtalen, men samtalen er senere samme dag beskrevet af kollega Q i en fremlagt mail til kollegerne i børneafdelingen.

Mailen af 30. januar 2012 fra tillidsrepræsentanten til kollega Q bekræfter også klagers formodning om forskelsbehandling.

Ved forhandlingen den 28. februar 2012 bestred indklagede, at man under samtalen med kollega Q havde angivet alder som det kriterium, der gjorde udslaget.

Der er fremlagt skrivelse af 11. marts 2012 fra kollega D, der var bisidder ved samtalen.

Hun bekræfter, at alder blev nævnt som årsagen til afskedigelsen af kollega Q.

De af indklagede fremlagte mails af 28. februar 2012 og 11. maj 2012 har karakter af en skriftlig vidneforklaring, idet de er udarbejdet mere end 3 måneder efter samtalen.

De er derfor uden bevismæssig relevans.

Indklagede burde som offentlig myndighed have udarbejdet referat af samtalerne den 25. januar 2012.

Tvister om indholdet af samtalen bør derfor komme indklagede til skade.

Alle talepædagoger havde forudsætningerne for at varetage alle børneteamets talepædagogiske opgaver.

Hvis ledelsen besluttede en ændret arbejdsfordeling, var der behov for en overdragelsesforretning mellem den medarbejder, som hidtil havde varetaget opgaven, og den medarbejder, der skulle overtage den, eventuelt suppleret med repetition af nogle faglige emner.

Det er det reelle indhold i, hvad ledelsen kalder "yderligere oplæring", og det gælder for såvel opgavetype 1 som de øvrige opgavetyper.

Der var ikke behov for en egentlig efteruddannelse.

Hertil kommer, at de 8 opgavetyper ikke var ligevægtige.

De resurser, som blev anvendt på opgavetype 1 og 2, udgjorde 3/4 af børneteamets samlede resurser.

Klager kan ikke forholde sig til de af indklagede omtalte medarbejdere med nummer 1, 2, etc., da de ikke kan identificeres ud fra oplysningerne.

Det forekommer selvmodsigende, at den af indklagede benævnte "medarbejder 4", som kun kunne varetage arbejdsopgave 5, skulle være mere fleksibel end de 2 afskedigede medarbejdere, som kunne varetage adskillige opgaver.

Begrundelsen i forhold til de 8 opgavetyper forekommer søgt og konstrueret til lejligheden.

De er først fremført under skriftvekslingen i nævnet.

Hvis det reelt var kompetencevurderinger, der gjorde, at man valgte at afskedige klager og kollega Q, må det forventes, at det var tilkendegivet ved samtalerne den 25. januar 2012.

Klager har fremlagt stillingsopslag af 22. maj 2013, hvoraf fremgår, at indklagede søger efter medarbejdere med samme stillingsprofil som klager.

Det er derfor ikke troværdigt, når indklagede henviser til, at baggrunden for afskedigelsen var, at de ikke havde den stillingsprofil, man fremover ønskede.

Indklagede gør gældende, at der skal ske afvisning af sagen, da den forudsætter bevisførelse, og fordi den burde være anlagt i det fagretlige system.

Hvis nævnet finder, at man kan behandle sagen, gøres det gældende, at der skal ske frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af en mindre godtgørelse.

Nævnets forretningsorden skal forstås i overensstemmelse med arbejdsretslovens bestemmelser.

Det betyder, at den faglige organisation skal indbringe sagen for det fagretlige system og lade sagen afgøre i dette forum.

Det har aldrig været tanken, at nævnet skulle være et alternativt klageorgan til de faglige organisationer.

Det følger af to højesteretsdomme fra 2011 og 2012 (UfR2011.

3148H og UfR2012.

1108H).

Klager blev afskediget på grund af arbejdsmangel.

Der var ikke andre ledige audiologopæd stillinger, som klager og kollega Q kunne overføres til.

Indklagede var meget tilfreds med klager, der var meget fagligt kompetent til at løse arbejdsopgaverne.

Hun var en meget loyal og vellidt medarbejder både i børneteamet og på de skoler, hun arbejdede på.

Ved afskedigelsen blev der lagt vægt på klagers faglige kompetencer, herunder at børneteamet fortsat var kompetent til at varetage de beskrevne opgaver under punkt 1 - 8.

Medarbejderne skulle have både faglige kompetencer og praktisk erfaring på mere end et opgaveområde for at sikre fleksibilitet i opgavefordelingen og robust drift.

Samtlige medarbejdere i børneteamet havde faglige kompetencer og praktisk erfaring i forhold til at varetage talepædagogiske bistand til specialskoler og specialbørnehaver, herunder også klager.

Indklagede mente dog at klager - i modsætning til resten af hendes kollegaer - kun kunne varetage den beskrevne opgave og ikke besad de nødvendige faglige kvalifikationer og/eller den praktiske erfaring til at kunne varetage en eller flere opgaver nævnt i punkt nr. 2 - 8 uden yderligere oplæring.

Det er korrekt, at indklagede havde indsat afskedigelseskriterierne i afskedigebrevet til klager.

Den sidste del af det andet kriterium var dog ikke en del af begrundelsen for afskedigelsen.

Kriterierne alder og kønsmæssig spredning var ment som et positivt tilsagn om diversitet og ikke som et diskriminerende kriterium.

Indklagede afviser også, at et ønske om generationsskifte blev lagt til grund ved afskedigelserne.

At tillidsrepræsentanten nævnte generationsskifte havde ikke noget at gøre med denne afskedigelsesrunde.

Afskedigelserne var begrundet i arbejdsmangel, og generationsskifte fremgik ikke af afskedigelseskriterierne, ligesom det heller ikke blev nævnt under afskedigelsessamtalerne.

Det er korrekt, at ledelsen flere gange fremhævede vigtigheden af løbende overførsel af viden og praksisoplæring fra ældre til yngre medarbejdere for at sikre, at centeret forsat havde noget at byde på, når der skete frivillig fratræden som følge af pensionering og efterløn.

Indklagede er ikke enig med klager i udlægningen af afskedigelsessamtalen den 25. januar 2012.

Indklagede afviser at have lagt vægt på alder eller at have udtalt noget herom.

Det støttes af både afdelingsleder Y og tillidsrepræsentanten.

Indklagede afviser også, at mailkorrespondancen den 27.-30. januar 2012 mellem kollega Q og tillidsrepræsentanten indikerede, at det var de ældste medarbejdere, der skulle afskediges.

Der var adskillige medarbejdere i aldersgruppen 59 - 67 år ansat ved indklagede.

I det team, hvor klager arbejdede, var 9 ud af 13 medarbejdere over 50 år.

Flere af dem var 55 år og derover, ligesom 1 medarbejder var på alder med kollega Q.

Med den alderssammensætning blev der ikke skabt en formodning for, at alder indgik som et kriterium for afskedigelsen.

Der henvises til praksis fra nævnet og domstolene.

Indklagede bestrider, at det var de to ældste medarbejdere, der blev afskediget.

Klager var den ældste i teamet, men ikke på hele indklagedes område.

Derudover var der 2 medarbejdere, der var ældre end kollega Q, og en, der var på samme alder i teamet.

Det er ikke korrekt, at medarbejder A selv havde søgt om afsked.

Hun var ansat i en tidsbegrænset deltidsstilling og valgte herefter at gå på pension.

Tillidsrepræsentanten nævnte kun medarbejder D i mailen af 30. januar 2012, da det var denne medarbejder, der havde ydet den talepædagogiske bistand til specialbørnehaven i [by] .

Det var den kontrakt, der ikke blev fornyet i skoleåret 2012/2013, og til dels var grunden til, at der opstod arbejdsmangel.

Indklagede fastholder, at de fremlagte mails i sagen bør tillægges bevismæssig relevans.

Begge mails tjener som bevis for, at alder ikke indgik som et kriterium for afskedigelserne.

Det forhold, at der ikke er udarbejdet referat fra samtalerne den 25. januar 2012, afskærer ikke indklagede fra på et senere tidspunkt at beskrive hændelsesforløbet.

Der er ved indklagede ikke praksis for at afskedige personen på det område, hvor opgaverne mangler.

Praksis har altid været at følge retningslinjernes procedurer og kriterier.

Der udarbejdes således altid et notat, som beskriver ledelsens vurdering af, hvilke kompetencer der fremadrettet er behov for.

På baggrund af dette notat og en individuel vurdering af medarbejdernes faglige kompetencer tager centerlederen stilling til, hvem der skal indstilles til afskedigelse.

Indklagede bestrider ikke, at klager var en værdifuld medarbejder, der medvirkede til, at der blev indgået kontrakt med to skoler.

Konsekvensen heraf blev dog ikke, at de andre medarbejdere ikke også var værdifulde medarbejdere, der også medvirkede til, at der blev indgået kontrakter og blev solgt enkeltydelser og besad de faglige kompetencer, der skulle til for at løse de efterspurgte opgaver.

Indklagede bestrider at skulle have anført, at klager ikke var kompetent til at varetage opgaverne 2 - 8, ligesom indklagede også bestrider at have konstrueret begrundelsen i forhold til opgaverne 2 - 8.

Indklagede har følgende bemærkninger til klagers kommentar om opgavevaretagelsen under punkt 2 - 8

Ad opgave 2

Indklagede afviser, at der kun var én i den samlede medarbejderstab, der kunne varetage opgaver på sygehuset.

3 medarbejdere varetog opgaver på børneafdelingen, og 2 medarbejdere varetog opgaven på børnepsykiatrisk afdeling.

Indklagede bestrider, at varetagelse af opgaverne på børnepsykiatrisk afdeling ikke krævede særlig faglig viden.

Der anvendes en langt større vifte af tests i udredningen af børnenes vanskeligheder, og der kræves viden om tolkning af sproglige undersøgelser i sammenhæng med de øvrige undersøgelser på børnepsykiatrisk afdeling.

Børnene er normaltbegavede med psykiatrisk diagnose og adskiller sig derved fra børn på specialskoler.

Det er ligeledes væsentligt, at talepædagogen har kendskab til kommunale tilbud.

Ad opgave 3

Hovedparten af de opgaver, indklagede varetog på dette område, bestod af afdækning af børn med sammensatte vanskeligheder.

En del af børnene var ikke udviklingshæmmede, hvilket var klagers særlige opgaveområde.

Klager manglede derfor erfaring i at anvende, tolke og vejlede i forhold til de tests, der blev brugt.

Der var 4 medarbejdere, der kunne varetage denne opgave.

Det bestrides, at alle medarbejderne kunne udføre opgaven.

Ad opgave 4

Klager havde viden og erfaring i forhold til at vurdere, om et barn på en specialskole kunne have udbytte af et kommunikationshjælpemiddel og kunne henvise til en afdækning.

De manglede dog begge viden om lovgivning, betjeningsmuligheder og viften af kommunikationsteknologiske løsninger på det niveau, kommunerne krævede af indklagede.

Tre medarbejdere i børneteamet kunne varetage denne opgave.

Ad opgave 5

Alle medarbejdere kunne varetage opgaver med undervisning af udviklingshæmmede børn på specialskoler eller børnehaver.

Flere havde erfaring med undervisning eller afdækning af voksne med udviklingshæmning.

Klager var en dygtig og kompetent medarbejder i henhold til undervisningsopgaverne på specialskolerne.

Ad opgave 6

Det er ikke korrekt, at der kun var 1 medarbejder med erfaring fra denne opgave.

Mindst 3 medarbejdere havde den fornødne faglige kompetence.

Ad opgave 7

Af børneteamets nuværende 10 medarbejdere kunne 4 medarbejdere varetage denne opgave.

Ad opgave 8

At kunne vejlede personale og pårørende i forbindelse med varetagelsen af den talepædagogiske opgave på en specialskole hørte naturligt til en talepædagogs opgaver.

Klager havde dog tilstrækkelig erfaring i at afholde kurser for andre faggrupper og pårørende.

Det er korrekt, at klager på et tidspunkt afholdt kursus i brug af grafiske symboler.

Der er dog i dag ikke stor efterspørgsel på denne type af kursus.

Det samme gælder også det kursus, kollega Q afholdt.

I forhold til de 10 medarbejdere som indklagede valgte at beholde kunne alle medarbejderne varetage mellem 3 og 5 opgaver.

Eneste undtagelse var "medarbejder 4", der ligesom klager og kollega Q kun havde kompetencer til at udføre opgave 5.

Indklagede skønnede imidlertid, at "medarbejder 4" var mere fleksibel, og dermed bedre til den arbejdsopgave end klager og kollega Q.

"Medarbejder 4" havde arbejdet på flere forskellige specialskoler med forskellige opgaver og var hurtig til at tilpasse sig et nyt arbejdssted og indgå i et godt og konstruktivt samarbejde med lærere, forældre og kolleger.

Klager ville godt kunne tilegne sig kvalifikationen i form af praksiserfaring med flere forskellige arbejdsopgaver og på forskellige skoler i fremtiden.

Det ville dog tage lang tid, og på opsigelsestidspunktet var det "medarbejder 4", der havde mest praksiserfaring.

Indklagede er ikke enig i klagers angivelse af stillingsandele til de forskellige opgavetyper.

Opdelingen er heller ikke relevant for sagen.

Det er vigtigt at have flere medarbejdere, der kan varetage de samme opgaver af hensyn til fleksibilitet i opgavetilrettelæggelse og opgavefordeling blandt medarbejderne.

Indklagede har fremlagt opdateret oversigt til normering og opgaver.

Oversigten oplister kun de opgaver, der er kendte, og ikke de opgaver der vil komme ind i fremtiden, hvor det er vigtigt at have medarbejdere med stor faglig kompetence og praksiserfaring på flere områder.

Det er korrekt, at indklagede den 22. maj 2013 opslog en stilling i børneteamet.

Stillingsopslaget blev slået bredt op for at tiltrække så mange ansøgere som muligt.

Indklagede ønskede at ansætte medarbejdere, der havde kompetencer inden for flere af de relevante områder.

Den ledige stilling er blevet besat med en person, der har mange års praksiserfaring med udviklingshæmmede børn og teoretisk og praksis viden om anvendelsen af IKT til børn med udviklingshæmning, som er et af indklagedes indsatsområder.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler sager om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet blandt andet på grund af alder.

Som sagen foreligger oplyst for Ligebehandlingsnævnet, finder nævnet det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Da sagen endvidere angår et lovbeskyttet krav vedrørende aldersdiskrimination, og da sagen ikke er indbragt for et afskedigelsesnævn, er Ligebehandlingsnævnet kompetent til at behandle klagen.

Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Nævnet finder, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til en formodning for forskelsbehandling.

Nævnet har herved lagt vægt på, at klager og hendes kollega - bortset fra tjenestemanden - var de to ældste blandt de tilbageblevne medarbejdere, og at det af opsigelsen af 28. februar 2012 fremgår, at man blandt andet har lagt vægt på den aldersmæssige spredning i gruppen i forbindelse med beslutningen om, hvilke medarbejdere der skulle afskediges.

Nævnet finder ikke, at indklagede har bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Nævnet har herved lagt vægt på, at der til

sagen ikke er fremlagt dokumentation for, at det nævnte alderskriterium blev anvendt til at sikre diversitet og dermed at klagers alder ikke indgik i indklagedes beslutning om at afskedige klager.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 360.000 kr., svarende til 9 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 360.000 kr. til klager med procesrente fra den 3. april 2012, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

<7100409-12>

1.

Talepædagogisk bistand til 4 specialfolkeskoler og en specialbørnehave, som varetog undervisning af børn med udviklingshæmning;

2.

Talepædagogisk bistand til børneafdeling og børnepsykiatrisk afdeling på [by] Sygehus;

3.

Afdækning af børn og voksne med forsinket og/eller manglende sproglig udvikling;

4.

Afdækning og rådgivning i forbindelse med ansøgninger om kommunikationsteknologi;

5.

Undervisning af børn og voksne med udviklingshæmning.

Rådgivning og vejledning af fagpersoner og pårørende;

6.

Undervisning af børn og voksne med læbe-/ganespalte.

Rådgivning og vejledning til fagpersoner og pårørende;

7.

Undervisning af børn og voksne med dysfonologi/ dysfasi.

Rådgivning og vejledning til fagpersoner og pårørende;

8.

Kurser for børn, pårørende og medarbejdere i Tegn til tale, babytegn, dysfonologi og IT-baserede kurser såsom brug af grafisk symboler, Mediamixer og lign.

Født

Navn

Bemærkning

19.04.1947

Klager

Afskediget.

20.09.1948

A

Afskediget efter egen ansøgning

12.11.1948

B

Tjenestemand.

Rådighedsløn ved eventuel fratræden

25.05.1951

Kollega Q

Afskediget.

03.10.1951

D

24.04.1956

E

12.07.1956

F

20.11.1957

G

04.08.1961

H

12.08.1965

I

30.08.1966

J

10.08.1973

K

26.11.1979

L

-

Indklagede modtog ikke kontrakten om varetagelse af den talepædagogiske bistand til specialbørnehaven i [by] for skoleåret 2012/2013;

-

Indklagede fik væsentlig færre opgaver blandt andet i forhold til salg af kurser og oprettelse af sproggrupper for børn;

-

[By] i kommunen valgte selv i 2010 at overtage den talepædagogiske bistand til en specialskole og en specialbørnehave.

Det skulle på pågældende tidspunkt have medført en afskedigelse, men fordi børneteamet havde 2 medarbejdere på barselorlov i 2010/2011 og 2011/2012 var det muligt at udskyde afskedigelsen af en medarbejder.