Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnicitet - sagsbehandling - ej medhold
Statutory Text (3 Articles)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnicitet - sagsbehandling - ej medhold
J.
nr. 7100626-12
Klagen omhandlede en udenlandsk mand, der efter en arbejdsulykke oplevede, at han ikke fik tilstrækkelig tolkehjælp og assistance fra sit fagforbund, som han ellers var lovet ved indmeldelsen.
Nævnet fandt, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klager havde været udsat for forskelsbehandling på grund af etnicitet.
Klager fik derfor ikke medhold.
Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med et forbunds repræsentation af klager i en arbejdsskadesag.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Indklagede har ikke handlet i strid med lov om etnisk ligebehandling.
Sagsfremstilling
Klager er af polsk afstamning.
Han er medlem af et fagligt forbund, der er indklagede i sagen.
I 2008 var klager udsat for en arbejdsskade på det slagteri, hvor han arbejdede.
Den 22. maj 2008 havde han den første samtale med en socialrådgiver hos indklagede.
Socialrådgiveren yder medlemmerne bistand i arbejdsskadesager.
Medlemmerne kan gøre brug af denne mulighed, hvis de ønsker det.
Hvis et medlem ønsker bistand i deres arbejdsskadesag, laver indklagede en såkaldt kode 21 fuldmagt til Arbejdsskadestyrelsen.
Er der tale om en arbejdsulykke vurderer afdelingen grundlaget for at
rejse erstatningsansvarssag, redegør og belyser sagen, hvorefter sagen
rejses via advokater.
Hvis der rejses erstatningsansvarssag foregår al kommunikation mellem medlem og advokat via afdelingens socialrådgiver.
Der kræves en standardfuldmagt udstedt af medlemmet til advokatfirmaet, som varetager sagen.
Bistanden er gratis.
Indklagedes medlemmer har også adgang til vejledning i sociale spørgsmål indenfor beskæftigelsesområdet.
Fra 1. januar 2012 er det også socialrådgiveren, der tager sig af de sager, hvor der allerede verserer en arbejdsskadesag.
Der udfærdiges ikke automatisk fuldmagter i sociale sager.
Det vurderes konkret.
Indklagede havde kode 21 fuldmagt i klagers arbejdsskadesag fra 25. august 2008, og indtil klager annullerede denne i april 2012.
Den 6. september 2012 underskrev klager en ny fuldmagt, der fortsat er gældende.
Den 21. april 2009 underskrev klager fuldmagt til repræsentation af indklagedes advokat under erstatningsansvarssagen.
Under en samtale i afdelingen den 21. februar 2012 blev klager præsenteret for en ny fuldmagtsskrivelse.
Efter forklaring på procedureændring i forbindelse med udbetaling af erstatning/godtgørelse, underskrev klager fuldmagten.
Klager tilbagekaldte fuldmagten ved anbefalet brev, modtaget den 24. februar 2012.
Klager har ikke ønsket at underskrive nu fuldmagt til advokatfirmaet.
Den 8. december 2010 blev der af klager indgivet en klage til indklagedes Klageråd.
Den 20. februar 2012 klagede han tillige over, at indklagedes formand og socialrådgiver diskriminerede klager på grund af etniske forhold.
Den 21. juni 2012 afgav Klagerådet for indklagede deres henstilling i sagen.
Heraf fremgik blandt andet, at
"[.
.
.
]
Vedrørende forholdene om diskrimination, chikane m.v. finder Klagerådet
Ikke grundlag for at påtale sagsbehandlingen, som efter Klagerådets
vurdering har levet op til forbundets standard, og er uden indikation af,
at du Ikke har fået den fornødne hjælp og rådgivning.
[.
.
.
]".
Den 27. november 2012 afgav Mæglingsmanden for indklagede sin henstilling i sagen.
Heraf fremgik blandt andet, at
"[.
.
.
]
Ad 1.
Du har fået tolkebistand ved nogle af møderne med afdelingen.
Men det er afdelingen, der må vurdere, i hvilket omfang tolkebistand er nødvendigt, og i mange situationer må det være tilstrækkeligt med dansk, som du jo taler og forstår rimeligt godt.
[.
.
.
]
Klagerådet finder heller ikke grundlag for at kritisere afdelingen for chikane og diskrimination, da angivelserne om disse forhold ikke har været særlig konkrete.
Jeg opfatter dine klager over diskrimination og chikane som båret af en opfattelse af, at en etnisk dansker ville have fået mere hjælp og støtte af afdelingen.
Efter min mening er dette en helt forkert opfattelse.
Tværtimod har afdelingen tålmodigt og høfligt svaret på dine mange klager og henvendelser, ligesom man har afholdt adskillige møder med dig.
Som jeg ser det, har afdelingen været forbilledligt imødekommende over for dig, og det forekommer mig helt urimeligt, at dens omhyggelige arbejde med din sag skal mødes med så grove og krænkende beskyldninger.
[.
.
.
]".
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse af det indklagede forbund i forbindelse med bistanden under myndighedernes behandling af hans arbejdsskadesag.
Han mener, at han er berettiget til en godtgørelse.
Klager mener ikke, at han har fået tilstrækkelig tolkebistand fra indklagede.
Han betaler også det samme kontingent som sine danske kolleger, men kan ikke få samme hjælp som dem, fordi han ikke er dansk.
Klager blev medlem af det indklagede forbund, da han kom til Danmark i 2007 fra Polen.
I den forbindelse fik han besked om, at der var en polsk tolk, der kunne hjælpe ham, ligesom de også havde advokater, der kunne hjælpe efter arbejdsskader eller ved andre problemer med arbejdsgiveren.
Efter arbejdsskaden anmodede klager om tolkebistand til papirarbejdet og fik meddelelsen, at det var hans private anliggende.
Klager spurgte også, hvor meget han selv skulle dække af advokatomkostninger.
Klager fik besked om, at det var en del af medlemskontingentet.
Klager har underskrevet en fuldmagt til forbundets advokatfirma.
Indklagede skrev, at en eventuel godtgørelse skulle udbetales til dem, og at de herefter ville udbetale pengene til klager i små portioner over mange år.
Klager kan derved ikke få det tilkendte beløb en gang for alle.
Han mener, at advokatfirmaet udelukkende ændrede denne procedure i forhold til ham og ikke hans danske kollegaer.
Danskere kan således godt få deres erstatning udbetalt på check eller på egen bankkonto.
Under en samtale med indklagede i februar 2012 fik klager også besked om at give indklagede fuldmagt til, at tilkendte ydelser fra bopælskommunen blev indbetalt til dem.
De ville så udbetale pengene til klager.
Klager har nu sin sag for retten.
Da han ikke har råd til at hyre en advokat selv, har han i januar 2013 underskrevet en ny fuldmagt.
Klager mener også, at han har betalt for meget i kontingent for sit medlemskab, da han modtog kontanthjælp.
Indklagede gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling af klager.
Det er korrekt, at der under samtaler tidligt i forløbet i 2008 og 2009 deltog en polsk tolk.
Tolken var aflønnet af forbund X, som afdelingen havde mulighed for at rekvirere omkostningsfrit.
Da ordningen ophørte, blev klager orienteret herom og gjort bekendt med, at han var velkommen til at tage en polsktalende bisidder med til møder i afdelingen.
Det benyttede han sig af flere gange.
Klager skriver mails til afdelingen og andre involverede parter på dansk, ligesom han også kommunikerer på dansk under samtaler i afdelingen.
På et møde den 21. februar 2012 imødekom ledelsen undtagelsesvis klagers ønske om polsk tolk til en gennemgang af rådgivningsmuligheder og konkret sagsbehandling i håb om at udrede klagers generelle utilfredshed over afdelingens bistand i de forskellige sagstyper, som afdelingens socialrådgiver var involveret i på daværende tidspunkt.
Hvis klager underskriver en ny uredigeret fuldmagt kan det muligvis give adgang til advokatrepræsentation via indklagede, hvis retssagen fortsat verserer.
Det beror på en konkret vurdering.
Det er flere gange blevet forklaret til klager, at fuldmagten til advokatfirmaet alene giver bemyndigelse til at modtage erstatning fra retssagen og ikke klagers private penge fra hans bank, bopælskommune eller andre institutioner.
Klager har ikke betalt for meget i kontingent.
Klager har anmeldt indklagedes formand og socialrådgiveren til politiet for etnisk forskelsbehandling.
De blev begge afhørt i februar 2012.
Politiet har oplyst, at der ikke bliver rejst tiltale.
Herefter ny politianmeldelse og afhøring af formanden i oktober 2012.
På afdelingens generalforsamling i marts 2012 stillede klager skriftligt forslag om afskedigelse af formanden og socialrådgiveren, "fordi de to personer diskriminerer på grund af etniske medlemmerne fagforeningen, der er udlændinge.
Denne adfærd viser vores fagforening [indklagede] som en organisation, der accepterer racisme".
Klager mødte ikke personligt op på generalforsamlingen for at fremlægge forslaget, der blev enstemmigt nedstemt.
Indklagede har til sagen fremlagt omfattende dokumentation for kontakten til klager.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse efter lov om etnisk ligebehandling.
Hvis klageren påviser faktiske omstændigheder, der taler for, at der kan være udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat.
På baggrund af de fremlagte oplysninger i sagen finder nævnet ikke, at der er påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager har været udsat for forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse af indklagede.
Klager får derfor ikke medhold i sin klage.
<7100626-12>