Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnicitet - adgangsbegrænsning - parts- og vidneforklaringer

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnicitet - adgangsbegrænsning - parts- og vidneforklaringer

J.

nr. 7100413-12

En mand af anden etnisk herkomst end dansk blev afvist på en natklub.

Dørmanden nægtede, at give en forklaring på afvisningen.

Klager mente, at årsagen var hans etniske baggrund.

Der var blandt klager og indklagede uenighed om, hvorvidt klager havde været ved natklubben og hvorvidt klager blev nægtet adgang til natkluben.

Parterne var derudover, såfremt en afvisning havde fundet sted, uenige om årsagen til afvisningen.

Ligebehandlingsnævnet fandt, at spørgsmålet om hvorvidt klager blev nægtet adgang til natklubben på grund af sin etniske oprindelse, kun kunne afklares efter bevisførelse i form af mundtlige part- og vidneforklaringer.

Da en sådan bevisførelse ikke kan ske ved nævnet, men må ske ved domstolene, kunne nævnet ikke behandle sagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnicitet i forbindelse med adgang til en natklub.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle sagen om adgangsforholdene til indklagedes natklub, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af etnicitet, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Klager, der er en mand med anden etnisk baggrund end dansk, har klaget over, at han natten mellem den 31. marts og 1. april 2012 blev afvist ved indgangen til en natklub.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede har handlet i strid med lov om etnisk ligebehandling ved at afvise ham ved døren.

Klager gør gældende, at han natten mellem den 31. marts og 1. april 2012 ankom alene til den indklagede natklub.

Klager blev afvist i køen, og dørmanden nægtede at give en forklaring på afvisningen af klager.

Klager mener, at det er hans baggrund som 2. generationsindvandrer, der var årsagen til afvisningen.

Klager er klar over, at en dørmand har ret til at afvise personer, som vedkommende ikke ønsker skal ind på natklubben.

Det er dog ulovligt, såfremt årsagen ligger i forskelsbehandling på grund af etnicitet.

Klager havde ikke tålmodighed til at få afklaret konflikten i døren, eftersom dørmandens afvisende og ligeglade attitude ikke virkede som et tegn på, at det var noget, der kunne klares på stedet.

Klager mener ikke, at indklagede har specificeret, hvilke dele af dresscoden klager ikke overholdt.

Klagers jeans var ikke slidte, han havde ikke gummisko på, ingen halskæder, armycut eller armybukser, og klager er ikke tatoveret.

Klager nævner, at mange gæster, der ankom før kl.

22.00, havde T-shirt på.

Mange af de gæster, der var på natklubben før kl.

22.00, var ifølge klagers ven klædt i strid med husreglerne.

Klagers ven var selv at finde på natklubben omkring kl.

23.00 iført omtrent samme påklædning og gummisko, men han havde ingen problemer med at komme ind.

Klagers ven havde ikke gemt entrébilletten og en dankortudskrift er ikke mulig, eftersom klagers ven betalte kontant i entreen og for sine drikkevarer på natklubben.

Det fremgår dog af en statusopdatering på Facebook den 1. april 2012, at klagers ven var at finde på natklubben den pågældende aften.

Klager var ikke beruset, eftersom han var i bil den pågældende aften.

Klager har aldrig taget stoffer og var derfor hverken for beruset eller påvirket til at komme ind på natklubben.

Årsagen til, at klager ikke har en gemt sin parkeringsbillet er, at det er gratis at parkere i byen fra lørdag aften kl.

23.00 til søndag morgen kl.

8.00.

En parkeringsbillet var således ikke påkrævet.

Indklagede gør gældende , at der ikke er tale om forskelsbehandling på grund af etnicitet.

Det er til enhver tid en dørmands ret at afvise personer, som de ikke ønsker skal komme ind.

Det er ikke dørmandens pligt at begrunde afvisningen.

Efter kl.

22.00 opsættes et sæt husregler på facaden udenfor baren, Reglerne er godkendt af Københavns Kommune og Politiet.

Det følger af dette regelsæt, at såfremt man er uenig i en afvisning, så skal dette meddeles inden for 14 dage, da indklagede i den periode har videodokumentation for den pågældende aften.

Inden indklagede begynder at tage entré for indgang til natklubben, fungerer natklubben som en almindelig restaurant.

I den tid restauranten har åben, er der gratis entre, og der er ingen dørmænd til stede.

Personer, der bliver nægtet adgang til natklubben, kan derfor godt have samme påklædning, som personer der først har været på restauranten.

Klagers påklædning er ikke omfattet af den dresscode, som kræves for at en person, kan blive lukket ind på natklubben, efter restauranten bliver til en natklub.

Indklagede gør gældende, at det formentlig er klagers påklædning, der har været årsag til afvisningen.

Dørmanden har også kunne afvise klager, hvis klager har været påvirket af alkohol eller narkotika.

Indklagede er sikker på, at afvisningen ikke var begrundet i racisme, da indklagede er det sted i København med flest besøgende af anden etnisk herkomst.

Derudover er over halvdelen af de ansatte hos Indklagede af anden etnisk oprindelse.

Indklagede gør gældende, at klager på intet tidspunkt den pågældende aften anmodede inspektøren af natklubben om at komme til døren, hvorefter en klage kunne meddeles, og sagen derefter kunne blive belyst med den ledende medarbejdet på stedet.

Natklubben fører løbende en logbog om blandt andet episoder i døren.

Der er intet noteret om klagers afvisning den pågældende aften.

Klagers ven har ikke har gemt sin entrebillet, og klager har ikke har en gemt parkeringsbillet fra den pågældende aften, som ellers kunne bevise, at klager og klagers ven havde været ved natklubben.

Indklagede bestrider i øvrigt, at ønsket om at tilsigte en ligelig fordeling af kvinder og mænd, er et udtryk for kønsdiskrimination.

Indklagede tager ikke differentierede entrepriser fra kvinder og mænd, og der er ikke sat begrænsninger på antallet af henholdsvis kvinder og mænd.

Der er tale om en hensigtserklæring, som er udtryk for, at man af hensyn til at skabe en god stemning på natklubben, tilsigter en ligelig fordeling af kvinder og mænd.

Den nævnte hensigtserklæring har i næsten 20 år fremgået af ordensreglementet og har i alle årene været godkendt af bevillingspolitiet og Københavns kommune.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at man ikke må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes race eller etniske oprindelse.

Der er uenighed om dels, hvorvidt klager den 31. marts 2012 var ved indgangen til den indklagede natklub, og dels hvorvidt klager blev nægtet adgang til natklubben.

Parterne er, såfremt en sådan afvisning er sket, ligeledes uenige om årsagen til afvisningen.

Ligebehandlingsnævnet finder, at spørgsmålet om, hvorvidt klager blev nægtet adgang til natklubben på grund af sin etniske oprindelse, kun kan afklares efter bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Da en sådan bevisførelse ikke kan ske ved nævnet, men må ske ved domstolene, kan Ligebehandlingsnævnet ikke behandle sagen.

<71400413-12>