Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - sagsbehandling - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - sagsbehandling - ej medhold

J.

nr. 2013-6811-12021

Klagen drejede sig om en sydafrikansk kvinde, der fik tilkendt brøkpension, fordi hun havde haft bopæl i udlandet i en årrække.

Hun klagede over mangelfuld rådgivning fra hendes fagforening, A-kasse og de offentlige myndigheder.

Klagen blev afvist af sekretariatet, der vurderede, at det var åbenbart, at klager ikke kunne få medhold.

Dette klagede kvinden over til nævnet .

Nævnet fandt, at grundlaget for beregning af pension er bopæl, og derfor ikke en favorisering af en særlig befolkningsgruppe.

Bopælskravet rammer alle, der har opholdt sig i udlandet.

Nævnet fandt yderligere, at der ikke var oplysninger i sagen, der tydede på, at den påståede manglende i rådgivning var begrundet i klagers sydafrikanske ophav.

Nævnet tiltrådte derfor sekretariatets afgørelse og fandt ligeledes, at sekretariatet havde kompetence til at afvise sagen fra behandling i nævnet.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager har fået tilkendt brøkpension, idet hun har haft bopæl i udlandet, og at klager ikke blev informeret herom af sin fagforening, A-kasse eller offentlige myndigheder.

Der er ligeledes klaget over, at sekretariatet har afvist sagen fra behandling i Ligebehandlingsnævnet.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet tiltræder sekretariatets afgørelse.

Ligebehandlingsnævnet finder, at sekretariatet har haft kompetence til at afvise sagen fra behandling i nævnet.

Sagsfremstilling

Klager er født i Sydafrika.

Hun blev gift med en dansker og flyttede til Danmark i 1979 og blev siden dansk statsborger.

Klager har været i arbejde i Danmark i en årrække.

Klager blev den 8. februar 2011 bevilget førtidspension af kommunen med virkning fra den 1. marts 2011.

Klager har tidligere boet i Sydafrika, Irland og Sverige, og klager blev på den baggrund fundet berettiget til brøkpension med 34/40.

Klager klagede til Det Sociale Nævn over beregningen af brøkpensionen.

Det Sociale Nævn stadfæstede den 19. oktober 2011 kommunens afgørelse, herunder beregningen af brøkpensionen.

Klager indsendte herefter en klage til Ligebehandlingsnævnet den 2. juni 2013.

Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klager ikke kunne få medhold i klagen og afviste ved afgørelse af 21. november 2013 sagen fra behandling ved Ligebehandlingsnævnet.

Sekretariatet lagde i afgørelsen vægt på, at der ikke var noget, der tydede på, at den rådgivning eller manglende rådgivning, som klager havde været udsat for, var begrundet i hendes etniske oprindelse.

Den manglende rådgivning var således ikke udtryk for en forskelsbehandling, som ligebehandlingsloven beskytter imod.

Reglerne om brøkpension er fastsat ved lov, og det tilkommer alene den danske lovgivningsmagt at fastsætte lovregler på dette område.

Desuden er der i reglerne om brøkpension ikke indeholdt et krav, der vedrører etnisk oprindelse, men derimod et krav om bopæl.

Reglerne rammer derfor alle, der i en periode af deres liv har boet i udlandet, uanset deres etniske oprindelse.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at brøkpension er forskelsbehandling af pensionisters sociale indkomst.

Hun burde have fået behørig besked herom for længe siden.

Hun ønsker godtgørelse svarende til fuld førtidspension med tilbagevirkende kraft fra den 1. marts 2011, fra hvilken dato hun blev tilkendt førtidspension, ligesom hun ikke ønsker at blive forskelsbehandlet med hensyn til folkepension eller nogen anden social ydelse.

Klager er ikke blevet gjort opmærksom på disse regler af fagforeninger eller myndigheder, herunder kommunen eller staten, hverken mens hun var i arbejde eller ved ansøgning om opholdstilladelse, eller da hun søgte om statsborgerskab.

Klager henviser til, at hun i modsætning til andre danskere er frataget fuld førtidspension, ethvert supplement til pensionen, udbetaling af efterløn, og at hun ikke har samme adgang til sygebehandling og medicin.

Klager havde ingen betænkeligheder ved at opgive sit sydafrikanske statsborgerskab for at blive dansker.

Hun er på intet tidspunkt blevet gjort opmærksom på, at hun havde en "særlig status" og måtte foretage særlig sikring i alderdommen, hvis hun blev syg.

Hun var på intet tidspunkt i tvivl om, at hun boede i et land, hvor folk blev behandlet lige med lige rettigheder.

Hun havde tillid til hendes fagforening og til kommunen, da hun søgte indsigt i de økonomiske konsekvenser af at søge job i Irland og senere i Sverige, da hun blev ledig.

Så længe klager var på arbejdsmarkedet, synes klager, at hun blev godt behandlet.

Da hun søgte om førtidspension, oplevede hun, hvordan borgere i Danmark blev behandlet ulige, uden respekt, og uden at få væsentlige oplysninger, der har afgørende betydning for deres økonomi.

Klager mener ikke, at sekretariatet er habilt og kompetent til at afgøre, om hendes sag skal behandles ved nævnet.

Hun beder om, at en neutral og uafhængig instans skal vurdere dette spørgsmål.

Klager ønsker en præcis henvisning til, hvilke love der anvendes i afgørelsen fra Ligebehandlingsnævnet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Nævnet har lagt til grund, at der er tale om en klage over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Nævnet bemærker, at forskelsbehandling på grund af nationalitet alene er beskyttet indenfor arbejdsmarkedet, og ikke i en situation som den nærværende.

Ligebehandlingsnævnet tiltræder, at klager ikke har fremlagt dokumentation, der tyder på, at den mangel på rådgivning, som klager mener, hun har været for, er begrundet i hendes etniske oprindelse.

Nævnet har lagt vægt på, at der i reglerne om beregningen af førtidspension ikke er forhold, der stiller personer af anden etnisk oprindelse end dansk dårligere, end personer af etnisk dansk oprindelse.

Grundlaget for beregning af pension er bopæl og er derfor ikke et kriterium, der favoriserer en særlig etnisk befolkningsgruppe.

Bopælskravet rammer således alle, der har opholdt sig i udlandet i længere tid.

Nævnet bemærker ligeledes, at nævnet efter lov om Ligebehandlingsnævnet kan delegere sin kompetence til sekretariatet til at afvise klager, hvor det må anses for åbenbart, at der ikke kan gives klager medhold i klagen.

Det fremgår ligeledes af loven, at klager herefter kan bede om at få sagen forelagt for nævnet.

Nævnet finder ikke, at sekretariatet har overskredet sine beføjelser i nærværende sag.

Klagen tages derfor ikke til følge.

<2013-6811-12021>