Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - parts- og vidneforklaringer

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - parts- og vidneforklaringer

J.

nr. 2013-6811-42278

En mand af afrikansk oprindelse blev bedt om at forlade en bar, kort tid efter han var kommet ind, fordi dørmanden ikke var tryg ved klager.

Klagers danske venner fik lov til at blive.

Der var uenighed mellem klager og indklagede om, hvorfor klager blev smidt ud, og nævnet fandt derfor, at klagen kun kunne afgøres ved hjælp af parts- og vidneforklaringer.

Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse/race i forbindelse med, at en mand af afrikansk oprindelse blev afvist fra en bar.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da en afgørelse af, om indklagede har forskelsbehandlet klager på grund af dennes afrikanske oprindelse, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Der er klaget over, at en mand af afrikansk oprindelse blev afvist fra en bar.

Parternes bemærkninger

Klager oplyser, at han sammen med fem af sine venner ville ind på den indklagede bar for at få en hyggelig aften.

Klagers fem venner, der er danske, blev lukket ind.

Klager, der er af afrikansk afstamning, blev også lukket ind, men kort tid efter skiftede dørmanden åbenbart mening, idet han tog fat i klager og sagde at han ikke kunne lukke ham ind alligevel.

Dørmandens eneste begrundelse var, at han ikke var tryg ved det.

Klager havde ikke gjort noget forkert, og han var pænt påklædt.

Det er klagers opfattelse, at den eneste begrundelse var, at dørmanden ikke var tryg ved klagers "race".

Klager ønsker at få den samme behandling som sine danske venner, således at han kan tage på den indklagede bar sammen med sine venner uden at blive afvist.

Klager har efterfølgende fremsendt et billede af dørmanden, og han har anført, at han har fem vidner.

Indklagede oplyser, at ingen af dørmændene umiddelbart kan genkende klagers oplevelse.

Indklagede afviser aldrig gæster på grund af hudfarve, religion eller national oprindelse.

Det er altid den aktive dørmand, som vurderer, om de andre gæster er trygge ved de gæster, som indklagede vælger at lukke ind.

I klagers tilfælde kan afvisningen måske skyldes klagers attitude, eller en simpel misforståelse mellem ham og dørmanden.

Indklagede har hørt den dørmand, som klager har fremsendt billede af, men dørmanden kan ikke genkende klagers oplevelse, og han ville aldrig kunne finde på at afvise på grund af hudfarve.

Dørmanden er overbevist om, at han i givet fald må have afvist klager af andre årsager.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over overtrædelse af loven om etnisk ligebehandling, der har til formål at forhindre forskelsbehandling og fremme ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af sin race eller etnisk oprindelse, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager og indklagede er uenige om årsagen til, at klager blev bedt om at forlade baren, efter at han var blevet lukket ind.

Ligebehandlingsnævnet finder derfor, at afgørelsen af, om klager blev bedt om at forlade baren på grund af sin race/etniske oprindelse, kun kan afklares ved bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke ske ved nævnet, men må ske ved domstolene.

Ligebehandlingsnævnet kan derfor ikke behandle klagen.

<2013-6811-42278>