Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - sagsbehandling - kommuner - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - sagsbehandling - kommuner - ej medhold

J.

nr. 2013-6811-03219

Klager, der var af tyrkisk oprindelse, klagede over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med hendes ansøgning om førtidspension.

Hun mente, at hendes etniske oprindelse var tillagt betydning i sagsbehandlingen.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at klagers etniske oprindelse var tillagt betydning.

Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse under den indklagede kommunes sagsbehandling.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med lov om etnisk ligebehandling.

Sagsfremstilling

Der er klaget over, at klager på grund af sin etnicitet ikke behandles efter de regler, der er givet for den kommunale sagsbehandling.

Klager er oprindeligt fra Tyrkiet.

Indklagede har afsluttet klagers afklaringsforløb, idet det blev vurderet, at der var yderligere behandlingsmuligheder, som det var nødvendigt at afprøve, før der endeligt kunne foreligge en afklaring af arbejdsevnen.

Klager har herefter søgt om førtidspension på det foreliggende grundlag.

Indklagede har til behandlingen af ansøgningen om førtidspension udarbejdet en ressourceprofil dateret 23. januar 2013, hvori det er vurderet, at de helbredsmæssige problemer var den primære barriere i forhold til arbejdsmarkedet, og det blev vurderet, at disse problemer havde en negativ indvirkning på flere af de punkter, hvor klager førhen havde store ressourcer blandt andet i forhold til personlige kompetencer og eget arbejdsmarkedsperspektiv.

Indklagede vurderede endvidere, at klager i forbindelse med de helbredsmæssige problemstillinger var udredt, men ikke færdigbehandlet.

Det er i den forbindelse bemærket, at klager havde forsøgt forskellige behandlingsmuligheder, uden at nogen af disse havde haft mærkbar effekt.

Det fremgår af den "samlede vurdering" i ressourceprofilen blandt andet at

"Efter diagnosticering af fibromyalgi i maj 2011, ses der ikke at være foretaget decideret målrettet behandling for fibromyalgi.

[Klager] har været henvist til smerteklinik, men derudover ses ingen tiltag, specielt ikke i det format som der anbefales af foreningens hjemmeside.

Der er gjort research ift behandlingsmuligheder og behandlingstilbud ved diagnosen fibromyalgi, hvor der ifølge foreningens egen hjemmeside, samt andre lægefaglige eksperter oplyser at vedvarende kognitiv psykoterapi, samt fysisk træning er vigtig.

Derudover står der også at succes og forbedring af tilstanden har ligeså meget med patientens eget ønske om bedring at gøre.

De skriver derudover, at smertestillende medicin tit ikke har nogen effekt, men at psykofarmica tilgengæld har vist at kunne smertelindre.

Derudover var det vigtigt at det var tværfaglig behandling og længere periode.

Der vurderes at være tale om en nydiagnosticeret lidelse, som ikke har været under rette tværfaglige behandling og de behandlinger, som har været forsøgt har ikke vist effekt.

psykologhjælpen som hun har modtaget har været rettet med traumebehandling af selve ulykken og han anbefaler ligeledes yderligere behandling ift til smerter og krop, men dette ønsker patienten ikke.

[Klager] har derudover ikke holdt sig fysisk aktiv på trods af anbefalinger og kun haft taget imod 8 ugers træningstilbud, dette ligeledes før diagnosen fibromyalgi.

Ifølge eksperter, skal træningen være vedvarende og at der tit ikke ses dokumenteret effekt før efter 6 måneder.

.

.

.

Det ses gennemgående i sagen, at [klager] har problemer med at flytte fokus for sine smerter og bør have smertehåndteringsbehandling.

[Klager] har været igennem arbejdsprøvning, men denne vurderes ikke at give et endeligt eller optimalt billede af [klagers] funktions- og arbejdsevne, idet der vurderes at være behandlingsmuligheder.

Der ses på nuværende tidspunkt ikke at være grundlag for at [klager] er en kandidat til flexjob, revalidering eller førtidspension af ovennævnte årsager.

Der indstilles til afslag på Førtidspension jf. § 17, idet behandlingsmuligheder ikke er udtømte og der ikke er foretaget en endelig afklaring af [klagers] arbejdsevne."

Ressourceprofilen blev ved brev af 24. januar 2013 sendt i partshøring hos klager med frist for at komme med bemærkninger inden den 31. januar 2013.

Klagers advokat gjorde i brev af 1. februar 2013 indsigelse mod den korte frist.

Hun henviste til, at der i henhold til forvaltningslovens § 19 skal gives borgerne en rimelig frist.

De momenter, der bør lægges vægt på ved vurderingen af, om der er givet en rimelig frist, skal ses i lyset af omfanget af oplysninger, der partshøres i, sammenholdt med sagens karakter, herunder om det vurderes, at borgeren har interesse i at drøfte sagen med en sagkyndig, der eventuelt skal medvirke ved selve udformningen af udtalelsen.

Advokaten henviste til, at Ombudsmanden ved flere lejligheder har taget stilling til, at frister på 5-6 dage vurderes at være for korte ved partshøring i mere simple sager.

Advokaten henviste videre til, at indklagede var vidende om, at klager på grund af sproglige barrierer ikke på egen hånd var i stand til at komme med bemærkninger til ressourceprofilen uden bistand fra en tolk, og at hendes bemærkninger måtte drøftes med klagers advokat.

Advokaten bemærkede yderligere, at hun derfor gik ud fra, at den korte frist var en fejl fra indklagedes side, og at hendes skrivelse af 31. januar 2013, hvor hun anmodede om en kort fristudsættelse, var imødekommet.

Klagers advokat kom desuden med bemærkninger og rettelser til de forskellige punkter i ressourceprofilen.

Samtidig med indsigelserne mod den korte svarfrist, sendte klagers advokat en klage til Ligebehandlingsnævnet.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagedes sagsbehandling er i strid med ligebehandlingslovene, idet klagers etnicitet er tillagt betydning i sagsbehandlingen.

Klager henviser til, at det er meget krænkende oplysninger, der anvendes i den af indklagede udarbejdede ressourceprofil og i indklagedes lægekonsulents vurdering af klager.

Hun mener, at formålet hermed er at miskreditere hende, således at hun fortsat kan udelukkes fra at blive tilkendt en offentlig forsørgelsesydelse.

Klagers afklaringsforløb blev afsluttet i kommunen uden afgørelse, således at der ikke var nogen klagemulighed.

Kommunen afviste på et møde den 16. februar 2012, at hjælpe klager med en uddybende arbejdsevneafklaring.

Indklagede henviste klager til, at hun skulle opsøge sin egen læge og anmode om en henvisning til behandling på et institut, hvor der var mindst et års ventetid på behandlingsopstart.

Behandlingen ville herefter vare omkring et halvt år.

Klager mener, at dette ville forlænge sagsbehandlingstiden med to år.

Samtlige behandlende læger afviser, at der er behandlingsmæssigt potentiale, og egen læge ville ikke lave en henvisning, da han ikke mente, at der var mulighed for behandling.

Alligevel fastholdt indklagede sin indstilling.

Klager fik herefter kommunen til at få sagen gennemgået af en lægekonsulent.

Hun søgte derefter om førtidspension på det foreliggende grundlag og fik på den måde sat gang i en eller anden form for kommunal sagsbehandling.

Det er klagers opfattelse, at indklagede er meget utilfreds med, at der på den måde fremkom et grundlag for at søge om førtidspension mod deres ønske.

I forbindelse med sagsbehandlingen af klagers ansøgning om førtidspension har sagsbehandleren udarbejdet en ressourceprofil, der stiller klager i et ualmindeligt dårligt lys.

Der er dels direkte ukorrekte oplysninger i ressourceprofilen og dels korrekte oplysninger, som anvendes i en meget manipulerende form, hvorved der spilles på klagers etnicitet.

Sagsbehandleren skriver for eksempel om klager

"Kommet til Danmark i 1988, familiesammenført til ægtefælle, hvilket vil sige, at hun er blevet gift som teenager."

Udsagnet er for så vidt rigtigt, men det har ingen relevans omkring klagers uddannelsesmæssige baggrund.

Ressourceprofilen er fyldt med denne type udtalelser.

Klager føler sig voldsomt krænket af den underliggende racistiske tone, som kendetegner ressourceprofilens 24 sider.

Hun bliver latterliggjort ved sagsbehandlerens anvendelse af forkerte oplysninger fra et kommunalt tilbud, hvor der på grund af sproglige barrierer fremkom en forkert udtalelse om, at klager skulle have arbejdet med tæppefremstilling i sit hjemland i 12-13 år.

Det fremgår således af ressourceprofilen

"Har været beskæftiget med tæppevævning i 12-13 år i Tyrkiet.

(den oplysning undrer jobcenter [X], idet hun ved ankomst til Danmark var 16 år gammel, hvorfor det Ikke vurderes muligt at kunne have både 5 års skolegang og 12-13 års arbejdserfaring inden det fyldte 16. år.)".

Måden, udtalelsen blev anvendt på, får klager til at fremstå som løgnagtig.

Alle andre steder, hvor der har været længerevarende forløb (arbejdsprøvning, kurser og lignende), er hun beskrevet som en imødekommende og samarbejdsvillig person, der er meget interesseret i at bidrage til sin egen helbredelse og samfundet generelt.

Klager mener også, at den lægekonsulent, der har medvirket ved den kommunale sagsbehandling var præpareret fra indklagedes side på forhånd.

Klager kan ikke føre andet bevis for dette, end at det kan udledes af lægeskønnet, at der var nogle forudindtagede holdninger, som klart skinnede igennem.

Det fremgår eksempelvis af lægeskønnet dateret 9. januar 2013 at

"Der har i forløbet været påvist svær D-vit mangel hos denne tildækkede tyrkiske kvinde, og set i lyset af symptomerne med muskelsmerter som ved fibromyalgi, må man være opmærksom på, at hun fortsat får tilstrækkelig behandling af dette".

Klager er ikke tildækket.

Lægekonsulenten har aldrig set klager, og hun bygger alene sin vurdering på sagens akter.

Der står ingen steder beskrevet, at klager er tildækket.

Der kan desuden ikke sættes lighedstegn mellem klagers kulturelle baggrund og oprindelsesland og det faktum, at nogle med denne baggrund vælger at bære slør/tørklæde.

Lægekonsulenten havde ikke belæg for, at D-vitamin manglen var svær, idet det følger af egen læges notat af 14. januar 2013, at klager

"Har let d-vitamin mangel (34) skal behandles med D-vitamin og calcium.

Kan ikke forklare pts smerter, niveauet er ikke lavt nok."

Klager oplyser, at hun i forbindelse med partshøring over ressourceprofilen fik en svarfrist på tre arbejdsdage, selv om indklagede er bekendt med, at klager ikke kommunikerer på dansk i skrift.

Det var således ikke muligt at få iværksat møde med såvel tolk og advokat på så kort tid, hvilket må stå indklagede klart.

Dette er efter klagers opfattelse også diskriminerende.

Indklagede gør gældende, at de ikke har udsat klager for forskelsbehandling på grund af hendes etniske oprindelse.

Indklagede henviser til, at sagen er behandlet ud fra samme forudsætninger og regler som andre sagsforløb i indklagedes regi.

Indklagede finder ikke anledning til at kommentere de enkelte klagepunkter, hvoraf flere er af faglig karakter.

Afgørelser i den forbindelse falder ind under begrebet formalitetsklager og kan indbringes for den relevante klagemyndighed, når der er truffet afgørelse i sagen.

Klager anmodede om, at indklagede indledte et afklaringsforløb i forhold til klagers berettigelse til førtidspension efter pensionslovens § 18.

Indklagede fandt ikke anledning til dette, idet der efter deres opfattelse var uafprøvede behandlingsmuligheder i forhold til klagers helbredsmæssige problemer.

Dette fremgår af udtalelser fra speciallæge og psykolog.

Indklagede har påpeget dette i mails af 30. maj 2012 og 16. juli 2012 til klagers advokat.

Indklagede har i samme forbindelse oplyst, at sagen kun kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension efter § 18, når det er dokumenteret, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved aktiverings- revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger.

Indklagede gjorde samtidig opmærksom på, at der efter pensionslovens § 17 foreligger mulighed for, at anmode om behandling af en førtidspensionsag på det foreliggende grundlag.

Dette kan således ske på klagers foranledning.

Dette ville efter indklagedes opfattelse føre til en afklaring af klagers mulighed for tilkendelse af førtidspension, idet sagen ville blive afgjort på det grundlag, som allerede var til stede, og som efter klagers opfattelse kunne dokumentere, at arbejdsevnen var varigt nedsat i et omfang, der berettigede til pensionstilkendelse.

Sagsforløbet, som det er beskrevet, afviger på ingen måde fra sagsforløb i lignende sager.

Oplysningerne i ressourceprofilen bygger på de forhåndenværende, dokumenterede oplysninger samt samtaler med klager.

For at sikre, at klager var enig i disse informationer, er der sikret en partshøring, hvor klager kan tilkendegive de rettelser og tilføjelser, hun fandt, var berettigede.

Disse rettelser og tilføjelser vil indgå som supplement til ressourceprofilen.

Indklagede oplyser også, at såfremt klager ikke er i stand til at overholde den fastsatte tidsfrist for partshøring, kan en anmodning om længere tidsfrist sædvanligvis imødekommes.

Den korte frist hang sammen med, at indklagede er underlagt en frist for behandling af ansøgning om førtidspension, og at det sædvanligvis er i borgerens interesse, at en afgørelse træffes hurtigst muligt.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling.

Efter loven må ingen af dem, som er omfattet af lovens anvendelsesområde, udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes race eller etniske oprindelse.

Klager skal påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun er blevet forskelsbehandlet på grund af sin etniske oprindelse.

Det er Ligebehandlingsnævnets vurdering, at klager ikke har påvist sådanne faktiske omstændigheder.

Ressourceprofilen er hovedsagligt en gengivelse af faktuelle oplysninger, og de fejl, der er begået i den forbindelse, havde klager mulighed for at rette i forbindelse med partshøringen.

Klager havde i forbindelse med partshøringen også mulighed for at komme med bemærkninger til indklagedes konklusioner og vurderinger i ressourceprofilen.

Nævnet har lagt vægt på, at der ikke i den udarbejdede ressourceprofil er oplysninger, der tyder på, at klagers etniske oprindelse er tillagt betydning i forbindelse med indklagedes behandling af hendes sag eller i forbindelse med indklagedes "samlede vurdering" af sagen.

Nævnet finder ikke grundlag for at antage, at årsagen til den korte partshøringsfrist var klagers etniske oprindelse.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det blandt andet var på grund af hensynet til kravet om, at der fastsættes en sagsbehandlingsfrist, og til at det sædvanligvis er i borgerens interesse, at en afgørelse træffes hurtigst muligt.

Nævnet kan ikke tage stilling til, om indklagede i øvrigt har overholdt de forvaltningsretlige regler og grundsætninger.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

<2013-6811-03219>