Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - parts- og vidneforklaringer

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - parts- og vidneforklaringer

J.

nr. 2013-6811-10199

Klager, der er af anden etnisk baggrund blev afvist fra et diskotek.

Der var uenighed om begrundelsen for afvisningen.

Klager mente, at den skyldtes hendes etnicitet, mens indklagede mente, at afvisningen skyldtes, at stedets "picker" ikke havde fundet, at pigen og hendes venner var pænt nok klædt på eller, at de var i den rette stemning.

En afklaring af disse forhold, krævede mundtlig parts- og vidneforklaringer, hvilket ikke kan ske ved nævnet.

Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnicitet i forbindelse med adgang til en natklub.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle sagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af sin etnicitet kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Klager har oplyst, at hun den 11. maj 2013 var i byen sammen med fem venner.

Tre af dem samt klager har anden etnisk baggrund, mens de to er etnisk danske.

Alle i gruppen har dansk statsborgerskab.

Vennegruppen ønskede at komme ind på indklagede natklub, hvis gæsteliste de i forvejen var skrevet op på.

Alle i gruppen, bortset fra de to etnisk danske venner, blev afvist med begrundelsen, "det bliver ikke i aften".

Parternes bemærkninger

Klager ønsker, at forskelsbehandlingen ophører, samt at indklagede betaler godtgørelse.

Klager oplyser, at hendes fætter, der også var i vennegruppen, spurgte vagten, om han ville se ID, da han troede, at afvisningen måske var begrundet i hans alder.

Fætteren fik at vide, at det var lige meget med ID, da de alligevel ville blive stoppet længere nede, når de var kommet ind på diskoteket.

Dørvagten pegede herefter på klager og hendes to andre venner med anden etnisk oprindelse og bemærkede, at de heller ikke kunne komme ind, hvorefter de blev sat ud af køen.

Klagers fætter gik sammen med en af vennerne tilbage til vagten for at klage over situationen og fik denne gang at vide, at de var ".

.

for mørke til at komme ind".

Fætteren viste herefter sit "Abercrombie and Fitch" arbejdskort og blev derfor lukket ind, mens de resterende i gruppen med anden etnisk baggrund fortsat ikke blev lukket ind.

Klager mener, at indklagedes afvisning ved indgangen er i strid med straffelovens racismeparagraf.

Klager bemærker, at det er ulovligt, uretfærdigt, diskriminerende, krænkende og nedværdigende.

Klager kræver godtgørelse som en konsekvens af indklagedes diskrimination af gruppen i det offentlige, således at det kan hindre fremtidig gentagelse.

Indklagede forklarer, at diskoteket ligesom andre natklubber anvender "pickere", hvis opgave er at identificere, hvilke gæster der passer ind i natklubben.

Det er vigtigt, at gæsterne ".

.

har gjort noget ud af sig selv - taget smart tøj på og ser ud til at være en del af det klientel, de har inde i forvejen".

Hvis deres "picker" har vurdereret, at en gæst ikke er "tjekket nok til klubben", kan denne gæst forsøge en anden gang, men der vil stadig ikke være nogen garanti for, at vedkommende bliver lukket ind.

Indklagede oplyser, at de har forelagt sagen for deres medarbejdere, der var på arbejde den pågældende aften, og at ingen af dem kan erindre de personer, som klagen omhandler.

Indklagede anfører, at deres medarbejdere aldrig kunne finde på at sige, "I er for mørke til at komme ind" eller, "I bliver alligevel stoppet længere inde, når I kommer ind på diskoteket".

Indklagede påpeger, at de selv har mange forskellige etniciteter ansat, og at deres ene ejer også har anden etnisk baggrund.

De har mange gæster og medlemmer med anden etnisk baggrund, hvilket fremgår af deres billeder på Facebook, der beviser, at de ikke afviser nogen på grund af race eller hudfarve.

Alle deres dørmænd har erfaring fra mange år i nattelivet, og de vil derfor aldrig afvise nogen på grund af hudfarve eller lignende.

Indklagede henviser desuden til en korrespondance, de har haft med adoptivfaren til en af klagers veninder, der var blandt dem i gruppen, der også blev afvist.

I korrespondancen forklarer indklagede, at kommentarerne "ikke i aften" eller, "du passer ikke ind her", hverken er ment eller leveret med racistisk undertone.

Indklagede gør opmærksom på, at hvad, der ligger til grund for en eventuel afvisning, er op til "pickeren", og at det ikke er muligt at stille det op i kategorier som skjorte, pæne sko, alder, opførsel mm.

Hvis "pickeren" mener, at gæsten ser festlig ud, kommer denne muligvis ind.

Indklagede bemærker, at der udover indklagede og hendes venner var 500 andre, der blev afvist den aften.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af loven om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes race eller etniske oprindelse.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat.

Det fremgår af sagen, at klager og hendes venner den 11. maj 2013 er blevet nægtet adgang til den indklagede natklub.

Parterne er uenige om årsagen til nægtelsen.

Ligebehandlingsnævnet finder derfor, at spørgsmålet om, hvorvidt klager blev nægtet adgang til natklubben på grund af sin etniske oprindelse, kun kan afklares efter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer.

Da en sådan bevisførelse ikke kan ske ved nævnet, men må ske ved domstolene, kan Ligebehandlingsnævnet ikke behandle klagen.

<2013-6811-10199>