Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - ej medhold

J.

nr. 7100008-13

En russisk kvinde blev anholdt, fordi hun var mistænkt for butikstyveri.

Det viste sig dog, at klager ikke var den rette mistænkte, men blot passede på signalementet, der blandt andet beskrev den formodede butikstyvs østeuropæiske herkomst.

Nævnet fandt, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klager var blevet anholdt på grund af sin etniske herkomst, men blot at hun var blevet forvekslet med gerningsmanden.

Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at en kvinde af russisk oprindelse blev anholdt for butikstyveri.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med lov om etnisk ligebehandling.

Sagsfremstilling

Det fremgår af politiets døgnrapport, at en politipatrulje en lørdag klokken 13.25 havde anholdt klager for butikstyveri på baggrund af anmeldelse fra A, der er indehaver af forretning 1.

Anmelderen A og et vidne B, der var butikschef i forretning 2, den indklagede virksomhed, var fulgt efter klager, som de over for politiet udpegede som gerningskvinde til et tidligere forhold af butikstyveri begået i samarbejde med andre.

B var dog ikke 100 procent sikker på, at hun kunne genkende klager, men oplyste, at forretning 2 havde videoovervågning af gerningspersonerne.

Politipatruljen kørte herefter til forretning 2 for at gennemse videoovervågningen.

Det viste sig, at klager ikke var identisk med gerningskvinden i videoovervågningen.

A oplyste over for politiet, at forretningerne på grund af omfattende tyverier fra både hendes egen forretning og forretning 2 arbejdede tæt sammen for at advare hinanden mod gerningspersoner.

A havde i denne forbindelse set videoovervågningen i forretning 2 af gerningskvinder, som begik omfattende butikstyveri.

Da klager indfandt sig i forretningen, kunne A genkende hende fra videoovervågningen fra den anden forretning.

A forklarede over for politiet, at en person, som hun beskrev som kvinde, østeuropæisk, 50-55 år samt iført pelsponcho og med taske over armen indfandt sig i hendes forretning.

Cirka 30 sekunder efter indfandt klager sig.

Det var A´s klare opfattelse, at kvinderne kendte hinanden, og hun kunne genkende dem fra overvågningen fra forretning 2.

A mistænkte dem for at være i forretningen for at stjæle.

A havde videre forklaret, at de to kvinder gik rundt i forretningen i cirka to minutter, før de forlod stedet.

Kvinderne talte ikke sammen, men A fornemmede, at de kendte hinanden.

Kvinderne tog ikke noget fra forretningen, men på grund af genkendelsen alarmerede A politiet og fulgte efter den ene kvinde, klager, der senere blev anholdt af politiet.

Undervejs fik hun selskab af butikschefen fra forretning 2.

På baggrund af videoovervågningen og den manglende genkendelse fra den ansatte i forretning 2 blev klager løsladt klokken 14.15.

Der er klaget over, at forretning 2 og butikschefen B har udsat klager for forskelsbehandling på grund af hendes etniske oprindelse.

Der er indgivet særskilt klage over forretning 1 og indehaveren (j.nr. 2013-6811-00529).

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at indklagede har udsat hende for diskriminerende forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse som følge af den falske anmeldelse for butikstyveri og deraf følgende uberettiget anholdelse.

Den pågældende dag var klager på vej fra stationen til en skobutik, da hun blev anholdt af politiet som mistænkt for flere butikstyverier.

Klager havde undervejs kigget ind i forretning 1, fordi hun havde set et par vinterstøvler i butikken.

Klager var ikke inde i den indklagede forretning.

B, der er butiksbestyrer i den indklagede forretning, havde sammen med forretningsindehaver A meldt klager til politiet.

A og B fulgte i bil efter klager, og de udpegede over for politiet hende som genkendt for omfattende butikstyverier på grund af hendes østeuropæiske udseende, hår og stærke accent.

Klager blev herefter uberettiget anholdt af politiet.

Klager er uforstående over for anklagen om omfattende butikstyveri, da hun ikke har været inde i den indklagede forretning i flere år.

Butikschefen i den indklagede forretning krænkede klager ved at følge efter hende sammen med butiksindehaver A, mens hun var på vej til skobutikken.

Det er klagers opfattelse, at det alene var på grund af, at hun ikke er af dansk oprindelse, at butiksbestyreren sammen med indehaveren af forretning 1 stemplede hende som butikstyv.

Klager blev derfor diskrimineret på grund af sin østeuropæiske oprindelse.

Klager har hverken fået en personlig undskyldning fra butikschefen eller fra de to forretninger.

Klager ønsker at få oprejsning og en økonomisk kompensation for den diskriminerende forskelsbehandling, som butiksbestyreren i den indklagede forretning udsatte hende for.

Indklagede afviser, at klager blev udsat for forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse.

Indklagede henviser til, at butikschefen alene blev trukket ind i sagen på baggrund af, at indehaveren af forretning 1 havde en formodning om, at en butikstyv var vendt tilbage til området omkring de to forretninger.

Butikschefen var blevet bedt om at være behjælpelig med identifikation af en mulig butikstyv, som indklagede havde videoovervågning af fra et tidligere tyveri i butikken.

Såvel butikschefen som en anden ansat i butikken kunne i forbindelse med konfrontationen afvise, at det var klager, der var på videoovervågningen i forbindelse med tyveriet i butikken.

Mistanken mod klager opstod som følge af, at butikschefen modtog oplysning fra indehaveren af forretning 2 om, at klager kunne være identisk med den person, der tidligere havde begået flere butikstyverier i området.

Klagers etniske oprindelse havde ingen indflydelse på butikschefens ageren, idet hendes adfærd ville have været præcis den samme, uanset hvilken etnisk oprindelse den pågældende person måtte have.

Der havde på intet tidspunkt hverken fra indehaveren af forretning 2 eller butikschefens side været fokuseret på, at den person, som de mente at have genkendt som butikstyv, var af anden etnisk oprindelse end dansk.

Hvis butiksbestyreren havde brugt et udtryk, som henviste til en person med østeuropæisk udseende, var det alene et forsøg på at hjælpe med en detailbeskrivelse af den person, som tidligere havde begået kriminalitet i butikken.

Udtrykket østeuropæisk udseende blev således brugt på samme måde, som man ville bruge udtrykket asiatisk, sydeuropæisk eller nordisk udseende.

Der var efter indklagedes opfattelse ikke tale om diskrimination, men alene om forsøg på at give en detailbeskrivelse af den formodede butikstyv.

Indklagede beklager, at klager ved første øjekast blev forvekslet med en anden person, men er glad for at kunne medvirke til at rense hende for mistanke.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en optræden i relation til etnisk oprindelse finder sted med det formål eller med den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Klager har i forbindelse med anholdelsen på grund af mistanke om butikstyveri konkret følt sig udsat for chikane på grund af sin etniske oprindelse.

Ligebehandlingsnævnet finder imidlertid, at der ikke er påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at indklagede i forbindelse med anholdelsen udsatte klager for chikane med det formål eller den virkning at krænke klagers værdighed på grund af hendes etniske oprindelse.

Nævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at det ikke var klagers etniske oprindelse, der medførte, at hun blev anmeldt for butikstyveri, men derimod det forhold, at hun blev forvekslet med en af de formodede butikstyve, der optrådte på indklagedes videoovervågning.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

<7100008-13>