Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnicitet - ansættelse - adgangsbegrænsning - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnicitet - ansættelse - adgangsbegrænsning - ej medhold

J.

nr. 7100618-12

En mand af anden etnisk oprindelse end dansk, forsøgte, at melde sig som frivillig brandmand.

På trods af flere forsøg på at kontakte indklagede, modtog klager ikke noget svar.

Ligebehandlingsnævnet fandt, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag til at antage, at det var klagers etniske oprindelse, der var årsag til de manglende svar fra indklagede.

Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager rettede henvendelse til indklagede om ansættelse og dermed følgende uddannelse til deltidsbrandmand i A kommune.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med forskelsbehandlingsloven.

Sagsfremstilling

Klager ønsker at blive deltidsbrandmand hos indklagede.

Han er oprindeligt fra Kosova.

Han har boet i Danmark siden 1992.

Indklagede er en kommunal decentral enhed.

Beredskabet består af 17 brandstationer, som hører under indklagede.

16 stationer bemandes af frivillige brandmænd som ikke aflønnes.

1 station bemandes af deltidsansatte brandmænd, hvor brandmændene aflønnes ved indsats og en række frivillige, som er tilknyttet stationen, til et supplerende beredskab.

Der er generelt mangel på deltidsbrandmænd og frivillige i hele Danmark.

Det er derfor fra politisk side besluttet at tilføre midler til hvervning.

Et af resultaterne er hjemmesiden www.blivbrandmandnu.dk.

Hjemmesiden drives af en statsfinansieret interesseorganisation B, som på baggrund af en beslutning i Folketingets forsvarsudvalg har fået til opgave at hverve brandmænd i Danmark.

Der har været iværksat en fælles kampagne for landsdelens frivillige brandværn.

Den 18. august 2012 afholdt indklagede åbent hus, hvor klager talte med afdelingsleder X hos indklagede om muligheden for at blive brandmand.

Klager sendte den 29. august 2012 en sms til X.

I mailen skrev han

"Jeg skriver til dig, fordi vi snakkede sammen til åbent hus på stationen ang.

uddannelsen som deltidsbrandmand.

Jeg har prøvet at ringe dig op i sidste uge og denne uge og har også indtalt en besked på din telefonsvarer.

Jeg skriver i tilfælde af, at du ikke har modtaget min besked.

Jeg er stadig meget interesseret i uddannelsen og muligheden for at starte som brandmand, så jeg håber meget at høre fra jer!

"

Da klager ikke fik svar på sine henvendelser til indklagede, sendte han den 1. oktober 2012 en klage til Ligebehandlingsnævnet.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse.

Klager ønsker at blive behandlet lige og retfærdigt.

Klager er overbevist om, at det er hans navn og herkomst, der er årsag til, at indklagede ikke kontaktede ham.

Klager oplyser, at han gennem længere tid havde forsøgt at komme ind på uddannelsen som deltidsbrandmand hos indklagede.

Indklagede reklamerede således med, at de søgte brandmænd, og klager skrev derfor en ansøgning.

Da der var gået 4 uger, uden at han havde fået svar, forsøgte han at ringe til forskellige numre på indklagedes hjemmeside, men ingen af dem han kom i kontakt med, kunne give ham svar på, om hans ansøgning var under behandling.

Han fik dog at vide, at ansøgningen var sendt til de rette personer.

Han har benyttet sig af ansøgningsformularen på www.blivbrandmandnu.dk., og han forstår ikke, hvordan det kan være en forkert måde at gøre det på.

Ansøgningsformularen må vel være den eneste måde at søge stillingen på, og må derfor også være benyttet af andre interesserede.

Indklagede har desuden opsat et stort banner, hvor de reklamerer for www.blivbrandmandnu.dk.

Hvis dette som oplyst af indklagede er for at reklamere landsdækkende for kampagnen, så er reklamen samtidig med til at give et helt forkert udtryk og signal.

Desuden er der blevet reklameret heftigt med kampagnen og stillingsopslagene i både lokale radiospots, biografreklamer m.m.

Da indklagede i sommeren 2012 holdt åbent hus, var han ude og tale med dem om muligheden for at søge optagelse på uddannelsen til deltidsbrandmand og om den tidligere ansøgning.

Han talte med X som fortalte klager, at der stadig var ledige pladser tilbage på uddannelsen, og at klager skulle ringe til ham, så de kunne aftale et tidspunkt, hvor de kunne mødes og drøfte mulighederne for optagelse på uddannelsen.

Klager var til åbent hus sammen med 2 andre personer, som begge hørte X fortælle, at der var ledige pladser på uddannelsen, og at han skulle ringe til ham for at aftale et møde.

X oplyste ved åbent hus arrangementet, at uddannelsen kostede 120.000 kr., og han spurgte klager, om han var sikker på, at det var noget for ham, hvilket klager bekræftede, at det var.

Klager forsøgte herefter gennem 5-6 uger at ringe til X.

Han lagde besked på hans telefonsvarer og sendte en sms, men han fik intet svar fra ham.

Klager forstår ikke, at der skulle have været et sikkerhedsnedbrud på X´s telefon, da han godt kunne ringe til ham, lægge beskeder på hans telefonsvarer, skrive beskeder til ham og få en rapport på at disse beskeder var afleveret til X.

Han skrev desuden en mail til Y, som ifølge A kommunes hjemmeside er ansvarlig for indklagede, men han hørte heller ikke noget fra hende.

Han har fremlagt den pågældende mail med dato og tidspunkt og den adresse, mailen er sendt til.

Klager undrer sig over, at indklagede ikke kontakter en person, der har vist så meget interesse og motivation for uddannelsen, og som virkelig har et stort ønske om at kunne arbejde hos dem.

Det fremgik af opslaget, at indklagede opfordrede personer med anden etnisk baggrund til at søge.

Han troede, at dette var oprigtig ment, men han sidder nu med følelsen af, at det blot blev skrevet for syns skyld.

Indklagede gør gældende, at de ikke har forskelsbehandlet klager, heller ikke på grund af hans etniske oprindelse.

Indklagede henviser til, at de ikke forskelsbehandler nogen ansøgere på baggrund af køn, race, alder, handicap, social eller national oprindelse.

De har ansatte og frivillige i alle de nævnte kategorier.

De påtager sig et socialt ansvar ved jævnligt at have mennesker i virksomhedspraktik, job med løntilskud, jobprøvning etc. Indklagede mener, at sagen beror på en misforståelse samt forvirring skabt af hjemmesiden www.blivbrandmandnu.dk.

Indklagede oplyser, at en deltidsbrandmand er at betragte som fastansat i kommunen.

Ansættelsesproceduren er derfor den samme som ved ansættelser i kommunen.

Det er derfor ikke muligt at ansætte uden om et ansættelsesudvalg, med mindre der er tale om et vikariat på maksimalt 6 måneder.

Ansøgningsformularen på hjemmesiden www.blivbrandmandnu.dk kan kun bruges til at søge om at blive kontaktet.

Den kan ikke bruges til at søge en stilling som deltidsbrandmand hos indklagede.

Stillinger som deltidsbrandmænd ved A kommune skal søges gennem konkrete stillingsopslag.

Indklagede medgiver, at teksten på hjemmesiden, hvor der står "sådan søger du", og hvor der linkes til en side hvor overskriften er "Ja tak, kontakt mig", kan skabe uklarhed.

De har dog ikke selv noget med hjemmesiden at gøre.

Der har været iværksat en fælles kampagne for landsdelens frivillige brandværn, men denne kampagne har ikke noget med deltidsbrandmændene i A kommune at gøre.

De radiospots der er sendt har udelukkende været til hvervning til de frivillige brandværn og ikke til den station i A kommune, der har deltidsbrandmænd ansat.

Indklagede har sidst slået stillinger op som deltidsbrandmand i marts 2012.

Siden disse ansættelser, er der ansat et par brandmænd i vikariater på grund af langtidssygdom, barselorlov og orlov.

Alle der er ansat i 2012 har haft uddannelse som brandmand.

Klager har ikke søgt en stilling som deltidsbrandmand på baggrund af de stillinger, der har været opslået.

Indklagede slår ikke selvstændige uddannelsesstillinger op.

Såfremt der ikke er nok kvalificerede ansøgere med uddannelse, kan indklagede vælge at ansætte en deltidsbrandmand, som de efterfølgende uddanner.

Siden 2011 er dette sket 3 gange (1 person uden uddannelse og 2 som var delvist uddannede).

Indklagede har ingen ledige pladser haft i efteråret 2012 og heller ikke haft opslået nogen stillinger.

Indklagede har sidst uddannet brandmænd til deltidsberedskabet i vinteren/foråret 2011.

Dette kan bekræftes af tillidsrepræsentant og kursusleder.

Alle ansøgninger behandles seriøst.

Ud fra ansættelsesudvalgets beslutning, indkaldes de personer til samtale, som findes mest egnede til at bestride stillingen.

Ansøgere som ikke kommer i betragtning til stillingen modtager et skriftligt afslag.

Ved ansættelse i et vikariat laves der en fælles indstilling til kommunens HR-afdeling fra arbejdsgiver og tillidsrepræsentanten.

Siden sidste ansættelsesrunde er der overtal på alle vagtholdene, og de har gentagne gange afvist brandmænd med uddannelse, som ønsker at blive brandmænd.

Uddannelsen til brandmand har en samlet varighed af 248 timer fordelt på en grunduddannelse og en funktionsuddannelse.

For de frivillige brandmænd afvikles uddannelsen lokalt, med grunduddannelse i foråret og funktionsuddannelse i efteråret, afviklet som aften og weekendundervisning.

Deltidsbrandmændene sendes på brandskole, hvor uddannelsen afvikles som internatkursus på hverdage.

Dette skyldes, at de ønsker at få deltidsbrandmændene uddannet så hurtigt som muligt på grund af lønomkostningerne.

Det koster ca. 120.000 kr. fra indklagede ansætter en ny brandmand uden uddannelse til vedkommende er klar til at indgå i en vagt.

I sommeren 2012 blev X kontaktet af indklagede, som gerne ville være deltidsbrandmand.

Til åbent hus-arrangementet, hvor X talte med klager, gav han klager et kort med sit telefonnummer.

Han fortalte dog også klager, at det til tider kan være vanskeligt at få telefonisk kontakt med ham på grund af en til tider travl og presset hverdag.

Efterfølgende har der været et sikkerhedsnedbrud på X´s telefon, hvorefter klagers sms blev slettet og dermed "glemt".

Indklagede oplyser, at det må bero på en misforståelse, at X skulle have oplyst, at der var ledige pladser tilbage på uddannelsen, da de ikke på det tidspunkt havde ledige pladser ved de frivillige på funktionsuddannelsen eller havde planlagt næste grunduddannelse for de frivillige.

Da klager har oplyst, at han har sendt en ansøgning til den tidligere nævnte hjemmeside, og indklagede ikke har modtaget denne, har de kontaktet B.

B har modtaget henvendelsen, men derefter ved en fejl ikke sendt den til indklagede.

De har sendt den til en forkert person, som ikke har foretaget sig yderligere.

Indklagede vil normalt når de modtager disse ansøgninger om at blive kontaktet svare den pågældende.

De vedlægger et eksempel fra maj 2012, hvor de på baggrund af en modtagen ansøgning om at blive kontaktet har svaret ansøgeren, at

"Vi står ikke og mangler brandmænd lige nu.

Men vi slår jævnligt stillinger op som deltidsbrandmænd, på [A] kommunes hjemmeside.

Vi har også en frivillig afdeling tilknyttet.

Hvis du er interesseret i at blive frivillig, kan du kontakt [Z], på telefon []"

Indklagede har gentagne gange inviteret interesserede på besøg på brandstationen.

Dette giver en god mulighed for at drøfte krav, uddannelse, bopæl m.m. i forhold til at blive brandmand.

Besøget er uforpligtende for begge parter.

Indklagede oplyser, at Y ikke er ansvarlig for dem.

Hun administrerer hjemmesiden, hvilket fremgår af denne.

A kommunes it-afdeling har søgt i maildatabasen, men har ikke kunnet finde den mail, klager oplyser at have sendt til Y.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse på arbejdsmarkedet efter forskelsbehandlingsloven.

En arbejdsgiver må ikke lægge vægt på en medarbejders etniske oprindelse i forbindelse med jobansøgninger.

Selvom der ikke var tale om en egentlig ansøgning til en ledig stilling, men alene henvendelser til indklagede om muligheden for at komme i betragtning til en stilling som deltidsbrandmand, finder nævnet, at forholdet er omfattet af forskelsbehandlingsloven.

Klager skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han har været udsat for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Hvis klager kan løfte denne bevisbyrde, påhviler det indklagede at bevise, at klager ikke har været udsat for forskelsbehandling.

På baggrund af sagens oplysninger finder Ligebehandlingsnævnet ikke, at det forhold at indklagede ikke har svaret på den mail klager sendte i november 2011 eller på hans henvendelser på telefon, sms og mail til X og Y i august og september 2012 er tilstrækkeligt til at antage, at det er klagers etniske oprindelse, der er årsag hertil.

Da der således ikke er noget i sagens omstændigheder, der underbygger, at indklagedes handlinger eller mangel på samme i forhold til klager skyldes hans etniske oprindelse, finder nævnet ikke, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

<7100618-12>