Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - sundhed - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - sundhed - ej medhold

J.

nr. 7100133-13

Klager, en egyptisk mand på ferie i Danmark, kom til skade i en motocrossulykke.

Klager opholdt sig i Danmark på et turistvisum, hvilket betød, at han skulle rejse hjem kort tid efter operationen.

Klager følte sig forskelsbehandlet under sit ophold på hospitalet.

Blandt andet blev klagers operation udskudt, og han kom først til at tale med den læge, der havde opereret ham efter flere anmodninger.

Klager blev desuden først efter operationen informeret om, at risikoen for at få en blodprop kort tid efter operationen var 80 procent.

Da klager spurgte lægen, om han ville fraråde klager at rejse hjem, svarede lægen ifølge klager, at han ikke ville fraråde klager at rejse hjem, da klager jo ikke kunne blive udover sit visum.

Dette fik klager til at føle sig forskelsbehandlet, da det ikke ligger inden for en læges kompetenceområde at forholde sig til visumregler.

Nævnet fandt, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der skabte en formodning for, at den ifølge klager, utilfredsstillende behandling var begrundet i klagers etniske oprindelse.

Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager under sin ferie i Danmark blev behandlet på et hospital.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det indklagede hospital har ikke handlet i strid med lov om etnisk ligebehandling i forbindelse med klagers indlæggelse.

Sagsfremstilling

Klager, der er fra Egypten, kom under en ferie i Danmark til skade, da han kørte motocross.

Klager blev i forbindelse med skaden indlagt på det indklagede hospital den 30. marts 2013, og han blev opereret den følgende dag.

Klager var i Danmark på et ferie/invitationsvisum og skulle rejse hjem den 22. april 2013.

Der er fremlagt journal fra indlæggelse og operation.

I journalnotat fra skadestuen er noteret: "Pt.

væltet på motorcykel og slået sin højre crus, kommer til skadestuen.

Pt.

arbejder i Egypten og på ferie her, skal rejse om måske 1-2 uger tilbage til Egypten." Notatet er skrevet af en reservelæge.

Det fremgår videre af journalen, at klager i forbindelse med operationen blev informeret om risici herved.

Notatet er skrevet af en overlæge og den reservelæge, der også tilså klager på skadestuen.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet forskelsbehandlet i forbindelse med sin indlæggelse og behandling på det indklagede hospital.

Klager fik inden operationen at vide, at der ikke var nogen betænkeligheder ved, at han kunne rejse hjem dagen efter operationen.

Klager blev indlagt lørdag aften, og han skulle opereres søndag.

Hans operation blev udskudt fra kl.

9 til 13.30, hvilket lægen begrundede med, at en anden patient, der var blevet indlagt senere, havde et mere kompliceret brud.

Lægen gjorde meget ud af at forklare, hvorfor klager kom sidst i køen.

Klager har ikke kunnet få aktindsigt i hospitalets prioriteringsrækkefølge.

Da klager var blevet opereret, kom den opererende læge (overlægen) og talte med klager og hans danske veninde.

Dette skete efter, at klager utallige gange havde anmodet herom.

Lægen talte ikke særlig godt engelsk, og derfor forstod klager ikke alle dele af samtalen.

Klagers veninde fungerede som tolk.

Under samtalen oplyste lægen, at når klager skulle rejse hjem, skulle klager sørge for at få god benplads i flyet, så han kunne lave øvelser med det skadede ben.

Klagers veninde spurgte nærmere ind til begrundelse for dette, idet klager før operationen var blevet informeret om, at han ikke skulle være bekymret for hjemrejsen, og at operationen ikke havde indvirkning herpå.

Den opererende læge oplyste på forespørgsel, at risikoen for at få en blodprop i benet på en flyvetur, når man er nyopereret, er ca. 80 procent.

Dette kom som et stort chok for klager og hans veninde, da de ikke var blevet oplyst om denne risiko inden operationen, og da de kun fik oplysningen på forespørgsel.

Klagers veninde spurgte, om det betød, at risikoen for at få en blodprop, hvis klager fløj hjem den 22. april 2013, var større end for ikke at få en blodprop.

Lægen bekræftede dette.

Klagers veninde spurgte lægen, om han selv ville tage den risiko.

Lægen ville ikke besvare dette spørgsmål.

Klagers veninde spurgte, om lægen ville fraråde klager at flyve hjem til det planlagte tidspunkt.

Hertil svarede lægen, at han ikke ville fraråde klager det, da klager jo skulle ud af landet.

Han forklarede yderligere, at klager ikke kunne blive i landet længere end planlagt, da der jo er regler, og da Danmark ikke skulle belastes af klagers uheld.

Klager blev meget stødt over denne forklaring.

Lægens erhverv er at varetage patientens, og dermed klagers, interesser.

Klager følte, at hans interesser blev tilsidesat til fordel for Danmarks interesse i at få klager ud af landet igen.

Klager mener, at det er forkert, at lægen vejledte klager om visumreglerne, da det falder uden for lægens kompetenceområde, og da lægen jo intet kendte til grundlaget for klagers visum.

Det er klagers oplevelse, at der ved hans ophold på hospitalet og ved kontakten med lægen fandt forskelsbehandling sted.

Klager fik ikke vejledning og rådgivning, medmindre han selv spurgte.

Klager kom ikke til at tale med den læge, der havde opereret ham, før hans veninde havde bedt om det flere gange.

Hver gang fik klager at vide, at det fremtidige forløb og klagers situation var noget, som klager selv skulle sørge for.

Klagers venindes lillesøsters veninde har gennemgået samme operation som klager.

Hun skulle have været på ferie i Tyrkiet nogle uger efter operationen, men var af samme hospital og hendes praktiserende læge blevet frarådet at rejse en måned efter operationen på grund af risikoen for blodpropper.

Indklagede har besvaret klagers klage generelt, uden konkret at tage stilling til klagers oplevelse.

Hverken den læge, som opererede klager, eller de sygeplejersker, der var til stede, har kommenteret klagen.

Det forhold, at hospitalet har generelle normer og regelsæt, som følges på området, er ikke tilstrækkelig sikring for, at disse regler og normsæt er overholdt i den konkrete situation.

Klager mener, at den læge, der opererede klager, har handlet ansvarspådragende ved at udtale sig om noget, der ligger så langt fra hans kompetenceområde.

Indklagede afviser, at de har udsat klager for forskelsbehandling.

Sagen er drøftet ved en intern konference og den ledende overlæge på afdelingen har tilbagevist, at der skete nogen form for forskelsbehandling af klager i forbindelse med dennes indlæggelse.

Det indklagede sygehus har gennem mange år haft talrige ikke-etniske danskere ansat.

Såvel patienter som personale behandles lige i henhold til de løfter, der er givet ved autorisation som læge og i henhold til de regler, der findes på området.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling.

Klager skal påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af sin etniske oprindelse.

Det er nævnets vurdering, at klager ikke har påvist sådanne faktiske omstændigheder.

Nævnet har lagt vægt på, at klager har følt sig dårligt behandlet i forbindelse med sin indlæggelse, men der er ikke peget på omstændigheder, der tyder på, at årsagen til den behandling, klager fik, skyldtes hans etniske oprindelse.

Det forhold, at klager ikke er dansk, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at skabe en formodning for forskelsbehandling.

Det ligger uden for nævnets kompetence at tage stilling til, hvorvidt overlægen har overskredet sine beføjelser som læge ved som oplyst af klager at have udtalt sig om visumregler.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

<7100133-13>