Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - afskedigelse - chikane - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - afskedigelse - chikane - ej medhold

J.

nr. 7100523-12

Klagen drejede sig om en polsk serviceassistent, der følte sig chikaneret på grund af sin oprindelse både i forbindelse med ansættelsesperioden og afskedigelsen.

Klager blev afskediget under fravær på grund af sygdom.

Chikanen drejede blandt andet sig om manglende rengøringsredskaber, at klager ikke gjorde sit arbejde ordentligt, samt at klager ikke kunne få fri til begravelse i hjemlandet.

Indklagede gjorde gældende, at der ikke fandtes dokumentation for klagers påstande.

Nævnet fandt, at klagers etnicitet ikke havde haft indflydelse på opsigelsen.

Nævnet fandt heller ikke, at klager påvist faktiske omstændigheder, der skulle tyde på chikane.

Klager fik derfor ikke medhold i sin klage.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling og chikane på grund af etnisk oprindelse under ansættelsen og i forbindelse med afskedigelsen hos indklagede.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med forskelsbehandlingsloven.

Sagsfremstilling

Klager stammer fra Polen.

Med virkning fra 3. oktober 2011 blev klager ansat som serviceassistent i den indklagede servicevirksomhed, der blandt andet udfører rengøringsopgaver.

Indklagede beskæftiger cirka 8.000 medarbejdere, heraf har cirka 60 - 70 procent en anden etnisk eller national oprindelse end dansk.

Klager skulle arbejde ved kunde A, der er en privat virksomhed.

Klagers chef var serviceleder A, der havde arbejdet i servicebranchen i adskillige år.

Han refererede til regionschef A.

Der er også klaget over serviceleder A, som angiveligt skulle have udsat klager for chikane.

Medarbejderne ved indklagede er ansat i henhold til serviceoverenskomsten, der indeholder både medarbejderens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler.

Medarbejdere med mere end 9 måneders anciennitet er beskyttet mod vilkårlige opsigelser i henhold til Hovedaftalen.

Hovedaftalen er tilsvarende en områdeoverenskomst, der dækker alle medarbejdere, der er beskæftiget på virksomheder, der er medlemmer af en arbejdsgiverorganisation, der er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening.

Hovedaftalen gælder således også for indklagedes rengøringsmedarbejdere.

Af indklagedes "personaleinformation" fremgår;

[.

.

.

]

Fravær

Vi vil meget nødigt stå og mangle dig - og vi håber selvfølgelig ikke, at du bliver syg.

Skulle det ske, så meld det straks til din arbejdsleder, så vi kan få fat på en reserve.

Skulle du af andre årsager end sygdom være fraværende, bedes du meddele os det hurtigst muligt, da det ellers vil blive opfattet som ulovlig udeblivelse.

Anmeldelsen skal ske hurtigst muligt og senest 1 time før arbejdstids begyndelse.

[.

.

.

]"

Af indklagedes kvalitetsrapporter af 15. og 22. november 2011 og 6. og 12. december 2011 for udført rengøringsarbejde ved kunde A blev der på en skala fra 1 til 5 overvejende givet 4-taller, hvilket betød, at indklagede var "tilfreds".

Derudover blev der også givet nogle 5- og 3-taller, hvilket stod for henholdsvis "meget tilfreds" og "acceptabel".

En enkelt gang blev der givet et 2-tal, hvilket stod for "utilfredshed" med arbejdet.

Som dokumentation for utilfredsheden med klagers arbejde er fremlagt mailkorrespondance mellem kunde A og indklagede af 26. oktober, 17. november og 6. december 2011.

Der er også fremlagt mødereferater.

Den 6. februar 2012 blev klager sygemeldt.

Den 7. februar 2012 blev klager opsagt på grund af omlægninger med sidste arbejdsdag den 21. februar 2013.

I henhold til serviceoverenskomsten havde klager et opsigelsesvarsel på 14 dage.

Den 8. og 16. februar 2012 blev der udstedt friattester om uarbejdsdygtighed fra egen læge.

Indklagede har stemplet begge attester samme dato, som de er udstedt.

En kollega til klager har indbragt en lignende sag for Ligebehandlingsnævnet.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling i form af diskrimination og chikane på grund af etnisk oprindelse under sin ansættelse og i forbindelse med afskedigelsen hos indklagede.

Klager har krav på en godtgørelse og ønsker betaling for det udførte overarbejde.

Klager blev afskediget under fravær på grund af sygdom.

Det kan ikke være lovligt at afskedige folk under sygdom.

Ifølge ansættelsesbeviset skal sygefravær meldes til arbejdsgiveren senest en time før arbejdets begyndelse.

Klager rapporterede det til serviceleder A både via SMS og opringning samt e-mail til serviceleder A's chef.

Serviceleder A blev vred og råbte ad klager og truede ham.

Det var første gang, han var syg.

Allerede fra ansættelsens begyndelse havde klager problemer med serviceleder A, der ikke gav ham vejledning om arbejdets udførelse i den bygning, han skulle arbejde i.

Der blev også lagt ekstra arbejdsopgaver oveni, uden at det medførte tilsvarende overtid eller ekstra aflønning.

Hver dag måtte klager arbejde på overtid og uden pauser.

Når klager manglede remedierne til rengøring og fortalte det til serviceleder A, var hun ligeglad.

Klager måtte tage imod bemærkninger fra utilfredse medarbejdere.

Serviceleder A kom også og bad klager om at udfylde en tilfredshedsundersøgelse omkring arbejdet, herunder svare på spørgsmål omkring deres tilfredshed med serviceleder A.

Serviceleder A skrev selv nogle af svarene og holdt på klager i 1 ½ time.

Serviceleder A klagede også over, at klager ikke havde tømt affaldsspanden i køkkenet.

De havde han dog gjort om morgenen, og hun tjekkede om eftermiddagen.

Det gav sig selv, at spanden derfor også var fyldt.

Da klager blev afskediget, opsøgte han personligt indklagede med klager A og talte med regionschef A.

Der blev henvist til "kommunikationsproblemer" som årsag til afskedigelsen.

Under mødet kom det frem, at serviceleder A ikke var tilfreds med klagernes arbejde.

Der blev også sagt ting om klager, som ikke passede.

Det kan dokumenteres ved at kigge på de fremlagte kontroller af klagers arbejde.

Serviceleder A var arrogant overfor klager og råbte af klager.

Af periodeplanen fremgår, at arbejdsopgaven "øvrige vandrette overflader afstøves/pletter fjernes" skulle udføres hver 4. uge.

Klager blev pålagt at udføre denne opgave ugentligt.

Forud for dette arbejde havde klager tidligere arbejdet en måned for indklagede med rengøring på et hospital, uden at der havde været problemer.

To måneder efter afskedigelsen havde klager fortsat ikke fået de sidste betalinger, han havde til gode ved indklagede.

Klager har efterfølgende hørt, at flere af rengøringsfolkene ved kunde A er blevet udskiftet af Serviceleder A.

Er det tilfældigt, eller måske fordi kunde A's bygninger var svære at rengøre.

Indklagede fik mange klager fra deres kunder, herunder fra kunde A.

Klager har hørt, at kunde A også har klaget over andre rengøringsfolk, og klager forstår ikke, at de fortsat er ansat, når han blev afskediget.

Tilsvarende blev de heller ikke afskediget, da de sygemeldte sig en time før arbejdsdagens begyndelse.

Medarbejderne ved kunde A var meget overraskede over at høre, at klager havde mistet sit arbejde.

Det ville de vel ikke være, hvis klager havde været dårlig til rengøringsarbejdet ved kunde A.

Klager bestrider indholdet af de fremlagte e-mails omkring kvaliteten af det udførte arbejde.

De har gjort rent i overensstemmelse med planen.

Omkring den fremlagte mail af 5. december 2011, så var klager på ferie denne dag.

Serviceleder A har ikke på noget tidspunkt påtalt overfor klager, at kvaliteten af arbejdet ikke levede op til de stillede krav.

Klager er medlem af en fagforening og henvendte sig to gange for at få assistance, uden at det førte til noget konkret.

Klager har efterfølgende skiftet fagforening og ved ikke, om han kan få noget assistance her, idet han først er skiftet til den nye fagforening efter afskedigelsen.

Indklagede gør gældende, at sagen skal afvises, idet der er behov for parts- og vidneforklaringer.

Klager har anført, at han blev afskediget, fordi serviceleder A ikke brød sig om ham og chikanerede ham.

Dette forhold er hverken dokumenteret eller sandsynliggjort af klageren, ligesom han heller ikke har påvist faktiske omstændigheder, der understøtter indholdet i klagen.

Klagen indeholder ingen relevante konkrete informationer.

Klagers oplysninger om egen arbejdsindsats og samtalerne med serviceleder A er udokumenterede og bestrides.

Indklagede har derimod gjort gældende, at afskedigelsen af klager er underbygget af de fremlagte bilag.

Hvis nævnet ikke kan imødekomme denne påstand gøres det principalt gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling af klager.

Ved fastsættelsen af en eventuel godtgørelse skal tages hensyn til klagers korte ansættelsestid på cirka 4 ½ måned hos indklagede og sagens omstændigheder i øvrigt, idet medarbejdere der ikke lever op til indklagede og kunders kvalitetskrav bliver afskediget af indklagede, uanset deres nationalitet eller etniske oprindelse.

I forbindelse med afskedigelsen blev klagers anciennitet beregnet på baggrund af ansættelsesdatoen den 3. oktober 2011.

Eventuel tidligere ansættelse medtages kun ved beregningen af anciennitet, hvis den tidligere ansættelse har været mere end 6 måneder.

Det følger af serviceoverenskomsten.

Der kan kun foretages indsigelse mod opsigelsen af et ansættelsesforhold, hvis medarbejderen har været ansat i mere end 9 måneder, hvilket klager ikke havde.

Ved kunde A blev der arbejdet efter udførlige arbejdsplaner, udarbejdet i farvekoder.

Der er fremlagt arbejdsbeskrivelser og tegninger til sagen.

Klager blev korrekt instrueret om arbejdets udførelse med baggrund i dette materiale, der altid var tilgængeligt på serviceleder A's kontor ved kunde A og på den enkelte rengøringsvogn.

Ved kunde A arbejdede ud over klager og klager A yderligere to serviceassistenter - en polak og en tyrker.

Disse to medarbejdere er fortsat ansat ved indklagede, men ikke ved kunde A, da indklagede ikke længere har dette selskab som kunde.

På arbejdspladsen var der således ansat fire medarbejdere, der alle havde anden etnisk oprindelse end dansk.

Serviceleder A måtte adskillige gange instruere klager i, hvad der var hans arbejdsopgaver, og hvordan han skulle udføre dem.

Instruktionen bestod såvel af verbal instruktion som fysisk praktisk vejledning, hvor serviceleder A udførte opgaverne, så klager kunne se, hvordan opgaverne skulle udføres.

Klager efterkom ikke de instruktioner og arbejdsplaner, som han havde modtaget og fået forevist.

Medarbejder A var ansat ved kunde A og fungerede som kontaktperson til indklagede under klagers ansættelse.

Medarbejder A var serviceleder A's sædvanlige kontaktperson, og det var ham, der viderebragte kunde A's bemærkninger til indklagede over klagers arbejde.

De gange medarbejder A forsøgte at påtale mangler ved arbejdet direkte overfor klager, blev det meget ilde modtaget.

I referat af 9. februar 2012 refereres der til to nye medarbejdere, som kunden gav udtryk for "virker gode".

Der er tale om afløsere for klagerne, der begge var sygemeldte på tidspunktet for opsigelsen.

De pågældende afløsere er afrikanske og er fortsat ansat ved indklagede.

I klagers tilfælde var henvisningen til manglende kvalitet og kundeklager derfor en saglig opsigelsesgrund.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling.

Som sagen foreligger oplyst for Ligebehandlingsnævnet, finder nævnet det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Det Ligebehandlingsnævnet har kompetence til at tage stilling til er, om klager på grund af sin etniske oprindelse er blevet behandlet ringere end en anden medarbejder i samme situation ville have været behandlet.

Nævnet kan således ikke tage stilling til andre forhold omkring opsigelsen, herunder hvorvidt klager reelt blev opsagt på grund af sygdom, om klager er blevet instrueret ordentligt om udførelsen af sit arbejde, og om klager har udført sit arbejde tilfredsstillende.

Klager skal påvise faktiske omstændigheder, der taler for, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af sin etniske oprindelse.

Nævnet finder ikke, at klager har påvist sådanne faktiske omstændigheder.

Der er herved lagt vægt på, at klagers etnicitet ikke ses at have haft betydning for opsigelsen af klager.

Klager nævner da også selv en række andre forhold som mulig begrundelse for opsigelsen.

Disse grunde har ikke forbindelse til klagers etnicitet.

Nævnet finder heller ikke, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at servicelederen eller andre har chikaneret klager i relation til klagers etniske oprindelse.

Klager får derfor ikke medhold i sin klage.

<7100523-12>