Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - afskedigelse - chikane - kompetence - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - afskedigelse - chikane - kompetence - ej medhold

Det er ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin deltidsstilling som tandlæge.

Ligebehandlingsnævnet finder det heller ikke dokumenteret, at klager har været udsat for chikane eller anden forskelsbehandling fra kolleger/indklagede under ansættelsen, herunder i forbindelse med, at klager ikke er blevet spurgt, om hun ville med på et kursus.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af etnicitet under hendes ansættelse og i forbindelse med afskedigelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det er ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin deltidsstilling som tandlæge.

Ligebehandlingsnævnet finder det heller ikke dokumenteret, at klager har været udsat for chikane eller anden forskelsbehandling fra kolleger/indklagede under ansættelsen, herunder i forbindelse med, at klager ikke er blevet spurgt, om hun ville med på et kursus.

Sagsfremstilling

Klager, en kvinde som stammer fra Irak, blev færdiguddannet som tandlæge for fem år siden, og blev 13. maj 2008 ansat på deltid som tandlæge på tandlægeklinikken A.

Den ugentlige arbejdstid udgjorde 15 timer.

Klager havde i en periode sideløbende arbejde 2 dage om ugen på tandlægeklinik X.

Indklagede, som i forvejen havde tandlægeklinikken B, erhvervede den 1. februar 2009 den klinik, A, hvor klager var ansat.

Indklagede sammenlagde i den forbindelse de to tandlægeklinikker, men de to klinikker blev dog først på et senere tidspunkt fysisk sammenlagt til tandlægeklinik C.

Indklagede ringede den 25. marts 2009 til klager, hvor hun oplyste klager, at hun ikke kunne tilbyde klager flere timer.

Klager anmodede kort herefter om et møde med indklagede.

I forbindelse med mindst én af disse samtaler oplyste indklagede, at et par patienter havde været utilfredse med klagers behandling.

Klager blev henholdsvis den 27. og den 30. april 2009 opmærksom på, at indklagede via jobportalen Dentaljob.dk søgte en fuldtidsfastansættelse samt et barselsvikariat til varetagelse af tandlægearbejde.

I marts 2009 fratrådte en på tandlægeklinik C deltidsansat tandlæge, og indklagede foretog herefter omstruktureringer.

Klager modtog den 5. maj 2009 en skriftlig opsigelse grundet omstruktureringer på klinikken.

Indklagede indsatte en stillingsannonce på hjemmesiden Dentaljob.dk, hvor hun blandt andet søgte efter en tandlæge til en fuldtidsstilling.

Klinikken ansatte efterfølgende en tandlæge i den ansøgte fuldtidsstilling.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun har været udsat for forskelsbehandling under sin ansættelse, og at hun er blevet afskediget på grund af etnicitet.

Klager ønsker godtgørelse for usaglig afskedigelse, da hun mener, at opsigelsen er i strid med forskelsbehandlingsloven og lov om etnisk ligebehandling.

Klager oplyser, at hun havde en aftale med sin tidligere arbejdsgiver om at gå op i tid, når hendes deltidsansættelse på tandlægeklinik X ophørte ultimo 2008.

Hun arbejdede på det tidspunkt to dage om ugen på X.

Hun henviser til ansættelseskontraktens punkt om efteruddannelse, som ville træde i kraft, hvis hendes arbejdstid blev ændret til 20 timer eller mere pr. uge.

Klager oplyser, at hendes vikariat på X var udløbet, da indklagede overtog klinikken, og at klager derfor havde et stort ønske om at gå op i tid.

I januar 2009 spurgte klager indklagede, om klager kunne komme op i tid, men hun fik afslag den 25. marts med beskeden, at det ikke var muligt at få flere end de 16 timer, hun allerede havde.

Hun sendte dagen efter opsigelsen en sms-besked til indklagede, hvor hun gav udtryk for, at hun var interesseret i den opslåede fuldtidsstilling.

Hun modtog aldrig svar herpå.

Klager oplyser, at en kollega netop var stoppet, og at der var behov for at besætte en stilling.

Klager bekræfter, at hun under ansættelsen hos indklagede havde en profil på hjemmesiden Dentaljob.dk, hvor hun søgte job "gerne 4 dage om ugen", men forklarer, at dette var begrundet i et behov for at supplere hendes indtægt, da hun ikke kunne leve af to dages ugentligt arbejde.

Klager oplyser, at hendes største ønske naturligvis var at komme op i tid hos indklagede, men at det endnu var usikkert, om der var behov for en tandlæge i flere timer.

Klager bemærker, at hun aldrig har opfattet samtalen den 25. marts 2009 og mødet med indklagede ugen efter som en opsigelse, men da hun ikke kunne komme op i tid, valgte hun at ændre sin profil på hjemmesiden Dentaljob.dk.

Klager oplyser, at hun under hele ansættelsesperioden har mærket forskelsbehandling mellem hende og de andre ansatte på klinikken, blandt andet tog indklagede og en anden tandlæge fra klinikken på kursus uden at nævne det for klager.

Kurset, som blev afholdt i dagene 16. og 30. april 2009, har ikke været omtalt under klagers tilstedeværelse, og hun er aldrig blevet spurgt om, hun ville med.

Videre oplyser klager, at der kom "uafbrudte kommentarer" fra klinikassistenterne, som ikke kunne have fundet sted, hvis der var tale om en arbejdsgiver, der behandler sine ansatte lige.

De har aldrig over for hende givet udtryk for, at de ikke var glade for at assistere hende.

Hun oplyser, at hun altid har gjort meget ud af at informere patienterne.

Hun undrer sig over, at klinikassistenterne føler, at der har været et tomrum, som de skulle udfylde, da de to er nyuddannede og den tredje først bliver færdiguddannet næste år.

Klager oplyser, at hun har på fornemmelsen, at opsigelsen har noget at gøre med hendes baggrund.

Hun stammer fra Irak.

Hun oplyser, at hun hele tiden har passet sit job og arbejdet ansvarsbevist, på trods af al den dårlige behandling, hun er blevet udsat for.

Klager henviser til, at hendes opsigelse blev begrundet med omstruktureringer, men at indklagede til nævnet begrunder opsigelsen med manglende kommunikation med patienterne, manglende evne til at fastholde patienterne og hendes ønske om deltidsstilling.

Klager oplyser, at hun aldrig har modtaget en påtale, advarsel eller lignende fra indklagede.

Klager bemærker, at indklagede den 25. marts 2009 alene oplyste, at hun ikke kunne tilbyde klager flere timer, men at det hverken var begrundet i hendes faglighed eller person.

Ved den efterfølgende samtale oplyste indklagede, at to patienter havde været utilfredse med klager, men indklagede kom ikke nærmere ind på, hvad det drejede sig om.

Klager havde sagt til indklagede, at alle tandlæger kan blive udsat for noget lignende, hvilket indklagede havde givet hende ret i.

Klager anfører, at hun forud for opsigelsen 5. maj 2009 aldrig havde hørt om, at patienter var utilfredse med at komme hos hende, og hun henviser til, at hendes aftalebog og omsætning har været stigende i hele ansættelsen.

Det har på intet tidspunkt været et krav fra hendes side kun at arbejde fire dage om ugen, det har blot været et ønske.

Hun bemærker videre, at det inden for branchen er muligt at varetage et 37 timers arbejde på fire dage, da klinikken nogle dage holder længere åbent.

Klager henviser til, at hun på hjemmesiden Dentaljob.dk har oplyst, at hun både er interesseret i et deltids- og et fuldtidsjob.

Én af klagers tidligere arbejdsgivere ringede i starten af marts 2009 for at høre, om klager var interesseret i at arbejde et par dage om ugen hos hende, idet hendes ansatte tandlæge var på barsel.

Klager oplyser, at hun kun én gang har talt med indklagede om hendes andet jobtilbud.

Klager havde ikke takket nej til tilbuddet, men det var løbet ud i sandet, da den pågældende tandlæge, som var på barsel nok ikke skulle ned i tid efter sin barsel alligevel.

Klager ønsker, at der indhentes oplysninger omkring den nyansatte tandlæge både i form af timetal og fremlæggelse af aftalebog.

Indklagede bestrider, at klager har været udsat for forskelsbehandling under ansættelsen, og at opsigelsen af klager er begrundet i forskelsbehandling på grund af etnicitet.

Indklagede oplyser, at hun har spurgt den tidligere klinikejer, om der forelå en aftale med klager om et øget timetal.

Dette blev besvaret benægtende.

Videre bemærkes det, at det alene følger af ansættelseskontrakten, at der vil blive betalt efteruddannelse af arbejdsgiver, såfremt medarbejderens timetal måtte blive ændret til 20 timer eller mere.

Indklagede oplyser videre, at klager ved et møde inden overtagelsen af klinikken havde spurgt til muligheden for at få flere timer, hvilket indklagede ikke kunne love, da hun ikke vidste, hvordan det ville komme til at gå med den nye klinik.

Klager havde efterfølgende spurgt til et øget timetal og havde oplyst, at hun var interesseret i fire dage, da hun havde et barn.

Klager havde et tilbud om arbejde fire dage om ugen et andet sted, men havde oplyst, at hun hellere ville op i tid hos indklagede.

Videre oplyser indklagede, at klager både før og under hele ansættelsen havde en profil på hjemmesiden Dentaljob.dk, hvor hun søgte en deltidsstilling.

Indklagede anså derfor ikke dén sms-besked, som hun modtog dagen efter opsigelsen, som et reelt ønske fra klager om at arbejde på fuld tid på den lange bane.

Indklagede oplyser, at der allerede kort efter hendes overtagelse af klinikken var episoder, hvor patienter var utilfredse med besøget hos klager og ikke ønskede at fortsætte hos hende.

Nogle patienter fortsatte hos andre af klinikkens tandlæger, mens andre patienter holdt op.

Indklagede ringede derfor til klager den 25. marts 2009, hvor hun oplyste, at hun ikke ønskede at tilbyde klager flere timer, og hun begrundede det med klagers manglende evne til at fastholde patienter, samt de klager der havde været.

Indklagede oplyser derfor, at det ikke var rigtigt, at hun aldrig havde meddelt klager, at hun var utilfreds med hendes arbejde.

Hun ville med samtalen den 25. marts 2009 give klager en mulighed for selv at sige op, samt at tage imod det tilbud hun havde om et arbejde fire dage om ugen et andet sted.

Indklagede oplyser, at klager et par dage efter samtalen den 25. marts 2009 bad om en samtale.

Klager var meget ked af den kritik indklagede havde givet, og indklagede oplyser, at hun derfor nok ved mødet var lidt udglattende for ikke at gøre klager yderligere ked af det.

Indklagede oplyser videre, at hun, da hun opsagde klager, gjorde opmærksom på, at hun havde set, at klager fra januar 2009 havde ændret sin profil på hjemmesiden Dentaljob.dk fra to til fire dage, og at hun tog det som et udtryk for, at klager var på vej videre.

Derudover anfører indklagede, at klagers profil med al tydelighed viser, at klager ikke ønskede en fuldtidsstilling.

Indklagede anfører, at klager aldrig har nævnt noget om forskelsbehandling over for hende, og at klinikkens øvrige ansatte også er uforstående over for, at dette skulle være foregået.

Indklagede oplyser videre, at hun i forbindelse med overtagelsen af klinikken overtog tre ansatte af anden etnisk oprindelse end dansk.

Udover klager, er der tale om to klinikassistenter, hvoraf den ene er af marokkansk familie og bærer tørklæde.

Dennes vikariat udløb kort efter, at indklagede overtog klinikken, men vikariatet er siden blevet forlænget.

Den anden klinikassistent er af kurdisk familie, men har på grund af barsel ikke været på arbejde på klinikken efter indklagedes overtagelse.

Hun har desuden en etnisk dansker ansat, som er konverteret til islam.

Derudover oplyser hun, at tandlægeklinik C tidligere har haft personale af anden etnisk oprindelse end dansk.

Indklagede ved ikke, hvad klager mener med "uafbrudte kommentarer fra klinikassistenterne".

Klager har aldrig nævnt det over for indklagede.

Klinikassistenterne har over for indklagede oplyst, at de ikke var glade for at assistere klager, da de følte, at det var pinligt, at klager ikke sagde eller forklarede noget til patienterne, hvilket de var vant til fra de andre tandlæger.

De følte, at de måtte udfylde tomrummet, når patienter spurgte om noget.

I relation til kurset bemærker indklagede, at der var tale om en indbydelse til et medlemsmøde fra deres tandlægeforening, og at det blev tilsendt alle medlemmer via mail.

Indklagede oplyser, at en ansat tandlæge havde taget initiativ til at de to fulgtes, hvilket var aftalt inden sammenlægningen af de to klinikker.

En anden tandlæge havde også set indbydelsen og havde bedt om at få flyttet patienter, så han kunne komme med.

Indklagede oplyser, at kurset foregik efter klagers arbejdstid, og at klager ligeledes kunne være mødt op.

Indklagede benægter, at de har holdt kurset hemmeligt.

Hun oplyser, at klinikassistenterne husker, at tandlægerne har talt om kurset til frokosten, hvor alle er til stede, både før og efter kursets afholdelse.

Indklagede finder det bemærkelsesværdigt, at klager umiddelbart efter afskedigelsen, med støtte fra sin fagforening, har forsøgt at rette krav mod indklagede for usaglig afskedigelse, og at klagen klart savner rimelig begrundelse.

Klager fremsatte først påstand om forskelsbehandling, da det blev klart, at det ikke var muligt for hende at rette et krav om usaglig opsigelse efter funktionærloven.

I marts 2009 fratrådte en deltidsansat tandlæge på tandlægeklinik C, hvilket gjorde, at indklagede tog organisationsstrukturen på klinikken op til vurdering.

Den fratrådte tandlæge arbejdede 21 timer om ugen, og klager arbejdede 16 timer om ugen.

Det blev besluttet, at tandlægeklinik C havde behov for en tandlæge på fuld tid.

Foruden klager havde tandlægeklinik C en tandlæge på fuld tid samt klinikkens tidligere indehaver, som er et væsentligt aktiv i forhold til at fastholde patienterne i den nyerhvervede tandlægeklinik.

Indklagede anså det for usandsynligt, at der kunne findes en tandlæge til at arbejde én dag om ugen i klinikken.

Desuden var dette uhensigtsmæssigt af hensyn til klinikkens drift og patienternes behov for at komme hos samme tandlæge hver gang.

Hertil kom, at indklagede på flere punkter ikke var tilfreds med klagers performance, hvilket hun gjorde opmærksom på i telefonsamtale 25. marts 2009.

Indklagede så sig derfor nødsaget til at opsige hende.

Indklagede finder ikke, at klager besidder de rette kvalifikationer til den fuldtidsstilling, der var en følge af beslutningen om omstrukturering.

Da den primære årsag til opsigelsen var begrundet i omstrukturering, så tandlægeklinik C ikke grund til også at fremhæve de nævnte kritikpunkter af klager.

Klager var allerede blevet oprevet over den kritik, hun havde modtaget ved telefonsamtalen 25. marts 2009, og indklagede havde intet ønske om at såre hende yderligere.

Indklagede oplyser, at det er korrekt, at opsigelsen af klager den 5. maj 2009 var begrundet med omstruktureringer på klinikken, samtidig med at tandlægeklinik C søgte en ny tandlæge til en fuldtidsstilling.

Indklagede bemærker hertil, at det er en arbejdsgivers ret at foretage de omstruktureringer, der anses som nødvendige for, at arbejdsgiver kan drive sin virksomhed bedst muligt.

Klagers ønske om at arbejde fire dage om ugen kunne ikke forenes med tandlægeklinik Cs ønskede omstruktureringer.

Hertil kommer, at indklagede ikke finder, at klager besad de rette kvalifikationer.

Indklagede bemærker, at det er en arbejdsgivers ret at foretage de omstruktureringer, der anses som nødvendige for, at arbejdsgiver kan drive sin virksomhed bedst muligt.

Indklagede bestrider, at klagers omsætning og aftalebog har været stigende i den tid, klager var ansat hos tandlægeklinik C.

Endelig oplyser indklagede, at hun sidst i maj 2009 ansatte en tandlæge i en fuldtidsstilling.

I forbindelse med at han nedtrapper sine opgaver på sit tidligere arbejde, optrapper han gradvist timetallet i klinikken til fuld tid.

Han arbejder på nuværende tidspunkt 32 timer ugentligt.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås i henhold til loven enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en optræden i relation til race eller etnisk oprindelse finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Hvis en person, der føler sig krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Nævnet har lagt til grund, at indklagede ved samtalen den 25. marts 2009 meddelte klager, at hun ikke kunne få flere timer på klinikken.

Det lægges også til grund, at indklagede har meddelt klager, at der har været tilfælde, hvor patienter har været utilfredse med klager.

Nævnet finder ikke, at det har betydning, om denne besked om utilfredse patienter blev givet ved samtalen den 25. marts 2009, eller ved en samtale nogle dage efter.

Indklagede har begrundet opsigelsen med, at indklagede ikke fandt, at klager besad de rette kvalifikationer til den fuldtidsstilling, der var en følge af beslutningen om omstrukturering, og at denne omstrukturering var den primære grund til opsigelsen.

Klager har ikke påvist forhold, der kunne underbygge, at hendes etniske baggrund har haft betydning for hendes opsigelse.

Dette sammenholdt med at indklagede har oplyst, at de øvrige ansatte har forskellig etnisk baggrund betyder, at Ligebehandlingsnævnet ikke finder, at klager har påvist faktiske omstændigheder som giver anledning til at formode, at hun er blevet afskediget som følge af hendes etniske baggrund.

Da indklagede samtidig har anført andre saglige begrundelser for opsigelsen, herunder omstruktureringer og baggrunden herfor, finder Ligebehandlingsnævnet ikke, at opsigelsen er i strid med forskelsbehandlingsloven.

Ligebehandlingsnævnet finder heller ikke, at klager har påvist omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun har været udsat for chikane eller anden forskelsbehandling fra klinikassistenterne.

Ligebehandlingsnævnet finder endvidere ikke, at klager har påvist omstændigheder, der giver anledning til at formode, at det forhold, at indklagede ikke tog initiativ til, at klager sammen med indklagede og en anden tandlæge på klinikken deltog på et kursus for medlemmer af deres tandlægeforening, er udtryk for forskelsbehandling på grund af etnicitet.

Ligebehandlingsnævnet finder således ikke, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode at klager har været udsat for uønsket og krænkende adfærd fra kolleger/indklagede på grund af klagers etniske oprindelse.

Ligebehandlingsnævnet har ikke kompetence til at vurdere, om afskedigelsen i øvrigt opfylder de funktionærretlige regler.