Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - kommuner - ej medhold
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - kommuner - ej medhold
J.
nr. 7100643-12
En 58-årig dagplejer blev afskediget på grund af faldende børnetal.
Aldersfordelingen blandt de opsagte dagplejere i hele kommunen var jævnt fordelt på de forskellige aldersgrupper.
Indstilling til afskedigelse skete på baggrund af nogle nærmere aftalte kriterier, og det var efter det oplyste de samme personer, der indstillede dagplejere til afskedigelse i hele kommunen.
Nævnet fandt på den baggrund, at afskedigelsen ikke var begrundet i klagers alder.
Klager fik derfor ikke medhold.
Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at en dagplejer blev opsagt.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev opsagt fra sit arbejde som dagplejer.
Sagsfremstilling
Klager blev ansat i et barselsvikariat som dagplejer i perioden 14. april 1997 til udgangen af juli 1997 i X kommune.
Ansættelsen blev efterfølgende forlænget to gange.
Klager blev fastansat som dagplejer pr. 1. juni 1998.
I forbindelse med kommunesammenlægningen 1. januar 2007 blev X kommune en del af indklagede kommune, og klager overgik til en ansættelse som dagplejer i indklagede kommune.
Ved brev af 13. januar 2012 fik klager meddelelse om, at indklagede påtænkte at afskedige hende til fratræden den 31. juli 2012.
Det fremgik, at baggrunden for den påtænkte uansøgte afsked var stillingsnedlæggelse som følge af faldende børnetal i klagers lokalområde.
Der blev i alt opsagt to dagplejere i X by.
Både klager og hendes opsagte kollega var 58 år.
Der blev i hele indklagede kommune opsagt otte dagplejere i 2012.
Klager skrev i brev af 15. januar 2012 blandt andet til indklagede, at hun havde været dagplejer i snart 15 år, og at hun havde fire dagplejebørn, der i forbindelse med fyringen skulle flyttes til andre dagplejere.
Da børnene blev indskrevet i dagplejen, ønskede forældrene at deres børn skulle i dagpleje hos hende.
Alle fire børn havde haft søskende hos hende.
Klager anførte, at hun synes, det var tankevækkende, at der inden for de sidste to år var opsagt syv dagplejere, hvoraf de fem havde rigtig mange års erfaring og var over 50 år.
Klager skrev også, at hun i 2011 var sygemeldt i fire måneder, hvor tre af hendes børn var i gæstedagpleje.
I forbindelse med hendes fyring skulle børnene flyttes igen.
Klager mente, at der kunne tages hensyn til disse børn, der havde oplevet at blive flyttet.
Ved brev af 26. januar 2013 gjorde klagers forbund indsigelse mod den påtænkte opsigelse.
Forbundet fandt på baggrund af klagers oplysninger om, hvem der var blevet opsagt ved denne opsigelsesrunde og inden for de sidste to år, at der var påvist faktiske omstændigheder, der pegede på, at de ansattes alder blev taget i betragtning ved opsigelserne.
Forbundet skrev, at de fire børn klager havde i dagpleje, alle havde ønsket at være hos hende, og at dette talte for klagers kvalifikationer i forhold til de øvrige ansatte.
At disse fire børn skulle flyttes til en anden dagplejer talte desuden for, at klager ikke så nemt kunne undværes.
Klager havde desuden i kraft af sin anciennitet stor erfaring, som også måtte tale til hendes fordel ved vurderingen af, hvem der skulle opsiges.
Ved brev af 30. januar 2013 blev klager opsagt med henvisning til begrundelsen i høringsbrevet.
Den 2. februar 2012 blev der mellem indklagede og klager afholdt en samtale.
Det fremgår af referat heraf, at indklagede ikke "havde noget" på klager som dagplejer.
Hvis de havde haft det, ville de have fortalt det, således at hun kunne have gjort noget ved det.
Opsigelsen skyldtes udelukkende det faldende børnetal.
Det fremgik også, at de havde fået hård konkurrence fra Børnehaven, der tog 0-2-årige, og at det desværre betød, at de mistede et af klagers børn der til pr. 1. marts 2013.
Det fremgår videre af referatet, at indklagede valgte, hvem der skulle opsiges, ud fra en samlet konkret vurdering set i en helhed, om hvem der bedst kunne undværes i forhold til fremtiden.
Indklagede skrev i brev af 27. marts 2012 til klagers forbund, at klager af ledelsen blev vurderet til at være blandt de to medarbejdere, der bedst kunne undværes i dagplejen i X by.
Ledelsens skøn blev foretaget på baggrund af saglige kriterier, og der blev ikke lagt vægt på klagers alder.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at afskedigelsen af hende er udtryk for forskelsbehandling på grund af alder.
Hun ønsker en godtgørelse svarende til ni måneders løn.
Klager henviser til, at når indklagede i forbindelse med afskedigelserne har valgt personer med en længere anciennitet, systematisk har opsagt de ældste.
Når indklagede har opsagt yngre dagplejere, har de opsagte haft en forholdsvis lav anciennitet.
På tidspunktet for den påtænkte opsigelse forelå der ingen rygter/beslutninger om, at klager ville miste nogen dagplejebørn inden for overskuelig fremtid.
Det forhold, at klager mistede et dagplejebarn til vuggestuen den 1. marts 2012, skyldtes opsigelsen af klager, hvilket er bekræftet af barnets moder i et vedlagt bilag.
Indklagede har ikke oplyst, hvilke saglige kriterier, der er lagt til grund for opsigelsen af klager.
Klagers dagplejebørn var søskende til børn klager tidligere havde passet.
Dette bekræfter en lang relation mellem klager, børnene og forældrene.
Det forhold, at indklagede har lagt vægt på "fremtiden", kunne tyde på, at klagers alder har spillet en rolle.
Der er kun en dagplejer, der er ældre end klager tilbage i X by.
Hvis der er flere, må det være ude i de små lokalsamfund, som klager ikke mener tæller med til byen.
Klager kan ikke genkende indklagedes beskrivelse af hende.
Det er ikke korrekt, at klager havde tre børn, der kunne flyttes i børnehave.
Det var hendes fyrede kollega, der havde det.
Hun havde kun et barn, der kunne flyttes i børnehave en måned for tidligt.
De to børn, der havde været hos en kollega under klagers sygemelding, ønskede ikke at komme tilbage til kollegaen.
Kun et barn ønskede at komme tilbage til den dagplejer, der havde passet ham under klagers sygemelding.
Klager var ikke generelt utilfreds og uenig med pædagogerne.
Hun forstår ikke alle de ting der nu nævnes af indklagede.
Dagplejelederen oplyste til klagers fyringssamtale, at de ikke havde noget på hende.
Hvis de havde haft det, så havde hun fået det at vide, så hun kunne arbejde med det.
Hvorfor er der aldrig nogen, der har nævnt nogle af disse ting før nu?
Det var først til sidst, der var nogle ting, klager og indklagede ikke var enige om, blandt andet om den nye legestue.
Dagplejen havde fået nye legestuelokaler, et helt hus, imens klager var sygemeldt, og der var
nogle ting, klager ikke var enig med pædagog og ledelse i.
Dagplejerne skulle selv gøre huset rent, hver gang de havde været der (gulvvask og lign.).
De skulle selv rydde sne væk om vinteren, så de kunne komme til.
De skulle også slå græsplænen om sommeren, hvilket der blev købt en ny plæneklipper til.
Det var svært at nå, for når
børnene sov, skulle der være ro, og når de var vågne, mente klager, at de var ansat til at passe børnene.
Der manglede også lys udenfor.
Det var svært at se om morgenen, når de kom, og når forældrene skulle køre barnevognene op af grusgangen til garagen.
Flere forældre beklagede sig til dagplejerne.
Beskeden var, at nu havde de fået lokalerne, så måtte de selv klare resten.
I forhold til indklagedes oplysning om at klager nu er ansat i kommunen igen, ønsker klager at henlede opmærksomheden på, at en opsigelse skal vurderes på baggrund af forholdene på opsigelsestidspunktet.
Indklagede gør gældende, at de ikke har udsat klager for forskelsbehandling på grund af alder.
Det er svært for yngre personer at have en ligeså høj anciennitet som ældre personer.
Der er dog i årene 2010 til 2012 også afskediget yngre dagplejere med høj anciennitet, for eksempel en dagplejer på 46 år med 13 års anciennitet, en på 44 år med 14 års anciennitet, en på 50 år med 20 års anciennitet, en på 36 år med ni års anciennitet og en på 46 år med 16 års anciennitet.
I 2010 var gennemsnitsalderen for dagplejere i hele kommunen på 46,26 år, mens aldersgennemsnittet på opsagte var 45,14 år.
I 2011 var aldersgennemsnittet for ansatte 47,09 år og for de opsagte 49,21 år.
I 2012 var aldersgennemsnittet for både opsagte og ansatte dagplejere 47,75 år.
Kun to af ni dagplejere i X by under aldersgennemsnittet havde mere end 10 års anciennitet, mens kun to ud af 14 dagplejere i X by over aldersgennemsnittet havde mindre end 10 års anciennitet.
Det er derfor ikke overraskende, at afskedigelse af ansatte med anciennitet over 10 år er sket blandt de ældste.
Tallene sandsynliggør ikke, at alder har spillet en rolle ved udvælgelsen, men viser blot, at næsten alle dagplejere i X by med en anciennitet på over 10 år er ældre end aldersgennemsnittet.
Flere af de personer, der ikke har så lang anciennitet, har en relevant uddannelse inden for området som for eksempel pædagog eller pædagogisk assistent.
Når indklagede kigger på faglighed vægter både uddannelse og erfaring.
Indklagede har fremlagt tabeller med oplysninger om de ansatte dagplejeres alder i X by for årene 2010-2012.
De har også fremlagt oplysninger om alderen på dem, der er blevet opsagt i perioden.
Alderen på de ansatte i X by i perioden 2010-2012
Alderen på de opsagte i X by i perioden 2010-2012
Der er desuden fremlagt oplysninger om alderen på alle dagplejere i hele indklagede kommune samt alderen på dem, der blev opsagt i hele kommunen
Alderen på de opsagte i hele indklagede kommune
Af de otte der blev opsagt i kommunen i 2012 var en 37 år, to 41 år, to 47 år, en 53 år og to 58 år.
Indklagede afviser, at de systematisk har opsagt de ældste dagplejere.
I X by var der ansat to dagplejere, der var ældre end klager, og som ikke blev opsagt.
I hele indklagede kommune var der ansat 15 dagplejere, der var ældre end klager.
Aldersgennemsnittet for opsagte medarbejdere i hele kommunen i årene 2010-2012 afviger ikke fra aldersgennemsnittet for ansatte i dagplejen med mere end et par år.
Samtidig fremgår det af det indsendte statistiske materiale, at aldersgennemsnittet i såvel X by som i hele indklagede kommune er stigende.
Når børnetallet falder, er indklagede nødt til at afskedige dagplejere, medmindre der er udsigt til en snarlig stigning af børnetallet igen.
På tidspunktet for afskedigelsen af klager var der ikke udsigt til en stigning af børnetallet.
Afskedigelser sker i henhold til en procedure besluttet i MED-udvalget i Dagplejen.
Kriterierne for afskedigelse er følgende
Indklagede foretager en samlet vurdering af hver enkelt dagplejer i det område, hvor der er fald i børnetallet på baggrund af disse kriterier.
Denne vurdering er foregået mundtligt med deltagelse af den tilsynsførende dagplejepædagog og dagplejeledelsen.
I forhold til første kriterium kigger ledelsen på fremtiden, når de skal beslutte, hvilken medarbejder der skal indstilles til afsked.
Indklagede er nødt til at kigge på, at opgaven kan løses, og at arbejdspladsen kan køre videre efter opsigelsen.
At det ikke har noget med alder at gøre underbygges af, at indklagede ikke først har afskediget den ældste og dernæst den næstældste og så videre.
Man kan som 58-årig have mange gode år tilbage som dagplejer, så klagers alder har aldrig fra ledelsens side været set som noget negativt.
Dagplejen i indklagede kommune løser sine opgaver ud fra et overordnet værdigrundlag, der tager afsæt i den skabende pædagogik.
Dette inkluderer forandringer og nytænkning i udførelsen af de arbejdsopgaver dagplejerne til dagligt varetager, og stiller krav til den ansattes evne til at samarbejde og skabe gode relationer til de kolleger og forældre, den ansatte har kontakt med i det daglige arbejde.
Det forudsættes, at de ansatte er omstillingsparate.
Ved udvælgelsen af klager blev der lagt vægt på følgende
Under klagers ansættelse er ledelsen og dagplejepædagogen flere gange kommet med anbefalinger til klager om de nævnte forhold.
Ingen af de nævnte forhold kunne i sig selv begrunde en opsigelse.
Derfor har der heller ikke været afholdt formelle samtaler herom.
I dagplejeledelsens beslutning om, at klager skulle være en af de opsagte, indgik også, at klager havde tre dagplejebørn, som ved udløbet af klagers opsigelsesvarsel kunne flyttes til børnehave, da de havde alderen til dette.
Kun et barn skulle flyttes til en anden dagplejer.
Der var ingen dagplejere, der ingen børn havde.
Det var derfor nødvendigt at flytte børn, uanset hvilken dagplejer, der blev afskediget.
Klager var sygemeldt gennem længere tid i 2011.
Hendes dagplejebørn kunne derfor flyttes til en dagplejer, som de havde et godt kendskab til.
Indklagede er opmærksom på, at når det er nødvendigt at afskedige på baggrund af faldende børnetal, er det kompetente medarbejdere, de afskediger.
Det vil derfor være de små ting, der begrunder, hvem der bliver indstillet til afsked.
Alder har aldrig været inddraget i vurderingen af den enkelte dagplejer eller i beslutningen om, hvem der indstilles til afsked.
Ledelsen er ansvarlig for at budgettet overholdes.
Derfor er afskedigelser i denne situation en nødvendighed.
Det er de samme personer, der har kompetencen til at indstille dagplejere til afsked i hele dagplejen i indklagede kommune.
Ligebehandlingsnævnet afgørelse bør derfor træffes ud fra afskedigelser i hele dagplejen.
Indklagede gør opmærksom på, at klager nu er ansat som uuddannet social- og sundhedshjælper i indklagede kommune i perioden 11. marts 2013 til 9. marts 2014, hvilket viser, at indklagede ikke vægter alder ved ansættelse og afskedigelse.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (forskelsbehandlingsloven).
En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle en lønmodtager på grund af alder i forbindelse med afskedigelse.
Ligebehandlingsnævnet har lagt til grund, at indklagede på grund af faldende børnetal skulle opsige nogle medarbejdere.
Der blev derfor i januar 2012 opsagt to dagplejere i X by, herunder klager.
Begge dagplejere var 58 år.
Der var en eller to dagplejere, der var ældre end klager i X by.
Der var 15 dagplejere i hele kommunen, som var ældre end klager, og som ikke blev opsagt.
Der blev i alt opsagt otte dagplejere i indklagede kommune i 2012.
Aldersfordelingen blandt de opsagte dagplejere i hele kommunen i 2012 var jævnt fordelt på de forskellige aldersgrupper set i forhold til antallet af ansatte i de forskellige aldersgrupper.
Der blev således opsagt tre i aldersgruppen 35-44 år, tre i aldersgruppen 45-54 år og to i aldersgruppen 55-65 år.
Indstilling til afsked er sket på baggrund af nogle nærmere aftalte kriterier, og det er efter det oplyste de samme personer, der indstiller dagplejere til afsked i hele kommunen.
Det må derfor lægges til grund, at der foretages den samme vurdering i forhold til alle de opsagte dagplejere i kommunen.
På baggrund af ovenstående finder nævnet ikke, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af alder.
Der er herved lagt vægt på, at det ikke er tilstrækkeligt til at påvise faktiske omstændigheder, at klager og hendes kollega, som blev opsagt i X by, begge var 58 år, når der i klagers lokalområde i hvert fald var en dagplejer, der var ældre end klager og i hele indklagede kommune var en gruppe på 15 dagplejere, der var ældre end klager, som ikke blev opsagt.
Der ses heller ikke i øvrigt at være oplysninger, der tyder på, at indklagede har tillagt alder betydning i forbindelse med den konkrete afskedigelse af klager eller i forbindelse med afskedigelser i dagplejen generelt.
Klager får derfor ikke medhold i klagen.
<7100643-12>
Alder
2010
2011
2012
25-34 år
2
1
35-44 år
9
8
7
45-54 år
9
11
10
55-65 år
7
6
6
Alder
2010
2011
2012
25-34 år
35-44 år
2
45-54 år
1
55-65 år
1
1
2
Alder
2010
2011
2012
15-24 år
1
25-34 år
22
13
9
35-44 år
62
54
45
45-54 år
85
86
74
55-65 år
38
34
40
Alder
2010
2011
2012
15-24 år
25-34 år
2
1
35-44 år
5
2
3
45-54 år
5
6
3
55-65 år
2
5
2
-
- Opgaverne videreføres bedst muligt med det reducerede antal medarbejdere.
-
- Der foretages en samlet vurdering af faglige og personlige kvalifikationer, som har betydning for opgaveløsningen.
-
- Der foretages en vurdering af samarbejdsevne, omstillingsevne og fleksibilitet, hvor det skønnes relevant.
-
- Klager havde svært ved at arbejde efter den skabende pædagogik.
Hun havde en tendens til at fortsætte i de samme arbejdsmønstre og implementerede ikke nytænkning og forandringer i sine arbejdsmetoder.
Arbejdet blev udført vanligt, selvom hun gentagne gange blev opfordret til at imødekomme forandring.
-
- Klager deltog under sin ansættelse i mange kurser for dagplejere, men hun formåede ikke at implementere, det hun lærte i det daglige arbejde, men fortsatte som vanligt.
-
- Klager havde en dominerende og styrende personlighed, som vanskeliggjorde samarbejdet med ledelsen, områdepædagogen, samt kollegaerne i legestuegruppen.
Klager har været tilknyttet flere pædagoger.
Hun tilkendegav flere gange, at hun ikke var enig i den tilgang, pædagogerne anvendte.
Hun var generelt ikke tilfreds med de pædagoger, hun var tilknyttet.
-
- Klager kunne godt virke overrumplende i den måde, hun agerede på over for sine dagplejebørn.
Hun havde en fremtoning ved håndteringen af børnene, der virkede grov og ikke i overensstemmelse med de pædagogiske værdier, Dagplejen har.
-
- Klagers styrende personlighed betød, at hun "fyldte meget", når hun var blandt kollegaerne i legestuen.
Hun havde svært ved at give kollegaerne plads.
-
- Klagers adfærd overfor såvel kollegaer som forældrene til de børn, hun havde i dagpleje, var flere gange utilfredsstillende og illoyal mod dagplejens ledelse.
-
- Flere forældre havde tilkendegivet, at de ikke ønskede at benytte klager som gæstedagpleje til deres børn ved ferie og sygdom.
Selvom forældrenes ønsker ikke er bestemmende overfor dagplejeledelsen, bliver kommunen og dagplejen målt på den service, forældrene oplever.
Efterhånden som der blev færre dagplejere, blev det sværere ikke at benytte klager som gæstedagpleje.