Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - medhold

J.

nr. 7100553-12

En pilot blev afskediget i forbindelse med en sparerunde og senere genansat.

I forbindelse med genansættelsen blev stillinger tilbudt til tre piloter med højere senioritet.

Disse stillinger var bedre betalt, end den klager fik tilbudt.

Indklagede gjorde gældende, at det er almen praksis for pilotansatte, at der ses på piloters rekrutteringsår og senioritet.

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at aldersgrænser i overenskomster er tilladt, såfremt det er begrundet i et objektivt legitimt formål.

Nævnet fandt, at dette ikke var tilfældet i sagen.

Klager fik derfor medhold og en godtgørelse på 25.000 kr.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med genansættelse i job som pilot hos indklagede.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at der i forbindelse med genansættelsen af klager som pilot ved indklagede blev lagt vægt på klagers alder.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 25.000 kr. med procesrente fra den 14. august 2012, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet

Sagsfremstilling

I 1999 blev klager ansat hos indklagede som pilot.

I juni 2009 blev han afskediget med fratræden i maj 2010 i forbindelse med en sparerunde.

Alle medarbejdergrupper hos indklagede - bortset fra direktion og akademikere - er omfattet af kollektive overenskomster.

For piloter er der således indgået en kollektiv overenskomst med Dansk Pilotforening.

Overenskomstens udgangspunkt er, at der i alle situationer i relation til piloters ønsker om flyvninger, forfremmelser m.v. følges et senioritetsprincip baseret på en såkaldt fælles senioritetsliste, som gælder for alle piloter ansat ved indklagede.

Denne liste gælder også i forbindelse med genansættelse.

Piloterne blev primært placeret på senioritetslisten efter ansættelsesdato, idet piloter ansat inden for samme rekrutteringsår (skoleår) dog sekundært blev rangeret på senioritetslisten afhængigt af deres fødselsdato.

Den historiske baggrund herfor er efter det oplyste, at overenskomsten er bygget på svenske regler, og at det i Sverige er et almindeligt princip at udarbejde anciennitetslister baseret på ansættelsesdato og fødselsdato.

Denne praksis for indplacering er på grund af indførelsen af forbuddet mod aldersdiskrimination ændret med virkning for ansættelser fra 19. januar 2005.

Da indplaceringen af klager på senioritetslisten skete ved hans ansættelse, er der ikke sket nogen ændring i placeringen for klagers vedkommende i forbindelse med genansættelsen.

I løbet af 2010 kunne indklagede konstatere, at der var behov for at ansætte yderligere 66 piloter.

Klager var i forbindelse med opsigelsen blevet orienteret om, at han efter kollektivaftale af 3. december 2009 havde 18 måneders fortrinsret til genansættelse i senioritetsrækkefølge.

I mail af 16. december 2010 modtog klager tilbud om genansættelse hos indklagede.

Han blev tilbudt ansættelse efter den senioritetsliste, som han siden maj 1999 havde været placeret på i afdeling Y .

Klager takkede nej til stillingen.

Senere takkede klager ja til et nyt tilbud om genansættelse.

Den 31. oktober 2011 genindtrådte klager herefter i sin tidligere ansættelse som pilot hos klager i afdeling Y, hvor man primært flyver de korte, regionale ruter i Skandinavien.

Fra den 4. februar 2013 blev klager overflyttet til afdeling X .

Piloter ansat i afdeling X flyver primært de mellemlange ruter, primært inden for Europa.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at sagen kan behandles af Ligebehandlingsnævnet.

Der henvises til nævnets afgørelser i lignende sager.

Klager er heller ikke enig i, at der reelt klages over en tredje part, idet indklagede må være ansvarlig for de indgåede aftaler.

Klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med genansættelsen og er berettiget til en godtgørelse.

Der er af indklagede henvist til det forhold, at de af Ligebehandlingsnævnet fastsatte godtgørelser i sagerne om afskedigelse af pensionsberettigede piloter blev nedsat med 2/3.

Retten gav klagerne medhold i, at der var sket aldersdiskrimination, og at klagerne havde ret til en godtgørelse.

Klagers sag er ikke helt sammenlignelig med de nævnte sager, da det drejede sig om ældre piloter, der mente sig uretmæssigt afskediget.

Klagers sag angår rettelig spørgsmålet om forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med placering på senioritetsliste, hvilket har medført et økonomisk tab.

Klager gør herefter gældende, at han er blevet udsat for direkte forskelsbehandling på grund af alder.

Senioritetslisten foretager en ulovlig aldersinddeling og bør tilrettes, så den følger den praksis, der er indført fra 19. januar 2005, hvor man primært følger ansættelsesdato, sekundært alder.

Klager har ret til forskellen i løn og pension fra genansættelsesdatoen og frem til det tidspunkt, hvor han overgik til ansættelse i afdeling X.

For lønnens vedkommende drejer det sig om perioden fra 31. oktober 2011 til 4. februar 2013.

Vedrørende pension så vedrører det forskellen fra 31. oktober 2011 til november 2012, hvor klagers afdeling fik en ny aftale, der gav 15 % i pension af lønnen, og den nye forskel på 15 % af lønforskellen.

I forbindelse med genansættelse blev klager tilbudt en dårligere stilling, da senioritetslisten ikke tog udgangspunkt i ansættelsesdatoen, men derimod tilgodeså de kollegaer, der indenfor et "skoleår" var ældst.

I klagers tilfælde betød det, at 3 piloter, der i 1999 var blevet ansat 3 - 6 måneder efter klager, fik tilbudt de sidste 3 stillinger i afdeling X , hvorved de også fik en løn med pension, der var 30 procent højere end klagers.

Indklagede var i henhold til loven forpligtet til at tilbyde klager ansættelse i afdeling X samtidig med disse 3 piloter, der alle var ansat senere end klager.

Klager gjorde indklagede opmærksom på, at han mente, at han burde være tilbudt en lignende stilling, da han havde højere anciennitet end de pågældende kollegaer, og da senioritetslisten var i strid med forbuddet mod aldersdiskrimination.

Indklagede afviste at tage stilling til klagers påstand.

I forbindelse med afskedigelse og genansættelse beholdt klager sine genansættelsesrettigheder i henhold til senioritetslisten.

Ved genansættelsen skulle der besættes 70 stillinger, heraf var cirka 50 af stillingerne til den højere løn og resten til den lavere løn.

Siden 2005 har indklagede anerkendt, at piloter ved fremtidig ansættelse skal placeres ud fra ansættelsesdato og ikke ud fra den ældste pilot i et ansættelsesår.

Det viser med al tydelighed, at de anser den tidligere praksis som ulovlig.

Senioritetslisten kan ikke anvendes ved afskedigelser, genansættelser og andre tilfælde, hvor den enkelte medarbejder kan tænkes at blive diskrimineret af den aldersafhængige indplacering på listen.

Indplaceringen på senioritetslisten er primært aldersbetinget, sekundært anciennitetsbetinget og er derfor udtryk for direkte forskelsbehandling.

De af indklagede anførte argumenter er ikke relevante.

Klager henviser i den forbindelse til nævnets praksis i tilsvarende sager.

Indklagedes fortolkning af forskelsbehandlingsloven er ikke retvisende, da den i overenskomsten fastsatte praksis ikke er en aldersgrænse, men derimod aldersfordeling, der ikke er objektivt eller rimeligt begrundet, og midlerne til at opfylde formålet er hverken hensigtsmæssige eller nødvendige.

Selvom klager har været påtvunget den aldersbetingede indplacering siden ansættelsen i 1999, har han aldrig anerkendt den som retfærdig, og han mener ikke, at der er noget argument, der legitimerer, at et helt år skulle opfattes som værende ansættelsesdatoen.

Klager mener heller ikke, at det er et lovligt hensyn, at praksis var opstået forud for vedtagelsen af forbuddet mod aldersdiskrimination.

I så fald kunne mange virksomheder påberåbe sig ret til at diskriminere på alle områder omfattet af loven, hvis bare de havde en overenskomst, der blev indført forud for loven.

Det er et ømtåleligt emne at tale om, hvorvidt senioritetslisten er ulovlig og derfor bør ændres.

Det må dog være vurderingen, at forskelsbehandlingsloven skal følges forud for fagretlige aftaler.

Indklagede har tidligere erkendt, at beregningen af hans ferie kunne være udtryk for forskelsbehandling og gav derfor klager 6 ugers ferie med tilbagevirkende kraft.

Det modbeviser påstanden om, at klager siden ansættelsen i 1999 blindt accepterede den gældende praksis, der var aftalt mellem indklagede og pilotforeningerne, ligesom det også dokumenterer, at klager tidligere har gjort indsigelse mod klagers manglende efterlevelse af forskelsbehandlingsloven.

Indklagede ændrede feriereglerne efter 18 måneders korrespondance med klager, så der ikke længere var forskel på vilkårene for tildeling af ferie for piloter over/under 35 år.

Det skete således ikke i forbindelse med ændringen af forskelsbehandlingsloven og indførelsen af alderskriteriet.

At godtgørelsen bør være symbolsk afvises med henvisning til nævnets praksis i lignende sager.

Indklagede kan heller ikke tilsidesætte gældende lovgivning ved at henvise til en aftale, der blev indgået mellem indklagede og Dansk Pilotforening.

Klager blev genansat, efter Ligebehandlingsnævnet havde truffet afgørelse i tilsvarende sager, og indklagede vidste derfor, at senioritetslisten var aldersdiskriminerende og havde derfor mulighed for at rette listen inden genansættelsen.

Indklagede gør principalt gældende, at sagen skal udsættes, indtil der er afsagt dom i en tilsvarende sag om afskedigelse af piloter, der verserer ved domstolene.

Subsidiært bør sagen afvises, da der er behov for en domstolsprøvelse af sagen med mulighed for at inddrage parts- og vidneforklaringer.

Mere subsidiært skal der ske frifindelse af indklagede.

Vigtigheden af domstolsbehandling fremgår af Østre Landsrets dom af 13. juni 2012, hvormed landsretten - i en sag mellem en række piloter og indklagede - underkendte det godtgørelsesniveau, som Ligebehandlingsnævnet og byretten tidligere var kommet frem til.

Dommen fra Østre Landsret viser, at det er i overensstemmelse med det EU-retlige effektivitetsprincip, at der tages hensyn til, at indklagede ikke havde skadehensigt, og yderligere til at alle afskedigelser hos indklagede var foretaget i samarbejde med de relevante faglige organisationer i virksomheden på medarbejdernes vegne.

Procesbevillingsnævnet har under sagens behandling ved Ligebehandlingsnævnet imødekommet Kammeradvokatens anmodning om 3. instansbevilling af dommen af 13. juni 2012.

Det ændrer ikke ved, at der i retspraksis er lagt betydelig vægt på de forklaringer, der blev afgivet af repræsentanterne fra indklagede og Dansk Pilotforening med den virkning, at den af Ligebehandlingsnævnet tilkendte godtgørelse blev nedsat med 2/3.

Det fastholdes derfor, at der bør ske afvisning af nærværende sag fra Ligebehandlingsnævnet.

Samtidig verserer der ved domstolene to sager, der angår den omtalte senioritetsliste.

De pågældende sager har været behandlet ved Ligebehandlingsnævnet.

Københavns Byret afsagde den 17. december 2012 dom i den ene sag.

Denne sag er anket til Østre Landsret.

Som følge heraf er den anden sag fra Ligebehandlingsnævnet udsat på den kommende dom fra Østre Landsret.

Uanset at piloternes løn og anciennitet i de to sager var ens, og uanset at de faktuelle forhold i sagen i øvrigt er identiske, tilkendte Ligebehandlingsnævnet piloterne i den ene sag en godtgørelse på 525.000 kr., mens 17 ud af 19 piloter i den anden sag blev tilkendt en godtgørelse på 350.000 kr. De to resterende piloter blev tilkendt en godtgørelse på 500.000 kr., idet Ligebehandlingsnævnet for disse to piloter tillagde det vægt, at piloterne ikke var blevet tilbudt genansættelse, hvilket blev anset som en skærpende omstændighed.

Dette uanset, at den ene pilot af medicinske årsager havde mistet tilladelsen til at flyve, og at den anden pilot groft havde tilsidesat sin loyalitetsforpligtelse over for indklagede.

Selvom sagerne faktuelt var identiske, blev der fra Ligebehandlingsnævnets side udmålt vidt forskellige godtgørelser alene på baggrund af en skriftlig behandling af sagen.

Hertil kommer, at Københavns Byret nu i dommen af 17. december 2012 har konkluderet, at de foretagne genansættelser af piloterne ikke kunne tillægges vægt i vurderingen af godtgørelsens størrelse.

Uanset at dommen er anket til Østre Landsret, understreger det også nødvendigheden af, at den aktuelle sag afvises fra Ligebehandlingsnævnet og således i stedet underkastes en domstolsprøvelse.

Et væsentligt element i baggrunden for det forhold, der klages over, er, at der er indgået en kollektivaftale mellem Dansk Pilotforening og indklagede om en såkaldt senioritetsliste.

Reelt klages der altså også over en tredje part.

De hensyn, der er varetaget af parterne i forbindelse med de indgåede aftaler, må nødvendigvis påvirke nævnets bedømmelse af klagen.

Det kan der kun redegøres for ved vidneforklaringer, som derfor må finde sted ved en almindelig domstolsbehandling, idet bevisførelse ikke kan ske ved Ligebehandlingsnævnet.

I hvert fald må sagen udsættes.

Hvis Ligebehandlingsnævnet behandler sagen, skal indklagede frifindes, da der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling af klager.

Når klager blev tilbudt genansættelse i afdeling Y, skyldtes det, at de piloter, der stod højest på senioritetslisten, først blev tilbudt genansættelse i afdeling X, mens de resterende piloter blev tilbudt genansættelse i afdeling Y.

Grundet klagers placering på senioritetslisten blev han tilbudt genansættelse i afdeling Y.

Klager blev genansat på samme løntrin.

Det anerkendes, at overenskomstens senioritetsprincip baseret på anciennitet er udtryk for indirekte forskelsbehandling, fordi en negativ behandling af personer med lavest anciennitet alt andet lige må forudsættes at berøre yngre snarere end ældre medarbejdere.

Der kan dog ikke være tale om direkte diskrimination, idet den enkelte medarbejders placering på senioritetslisten er begrundet i såvel anciennitet som alder.

Genansættelse på baggrund af senioritetslisten baseres derfor ikke udelukkende på alder.

Placeringen på senioritetslisten er dermed primært sket på baggrund af anciennitet, idet der sekundært er lagt vægt på medarbejdernes alder.

Forarbejderne til forskelsbehandlingsloven støtter også, at der i en situation, hvor der anvendes et bredere kriterium end det diskriminerende kriterium, er tale om indirekte diskrimination.

Der er tale om lovlig forskelsbehandling.

Forskelsbehandlingsloven hindrer ikke opretholdelsen af gældende aldersgrænser fastsat i eller aftalt i henhold til kollektive aftaler og overenskomster, hvis disse aldersgrænser er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af dansk ret, og midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Indklagede fastholder, at det omstridte kriterium er udtryk for indirekte diskrimination, men uanset om Ligebehandlingsnævnet måtte finde, at kriteriet er direkte diskrimination, så kan det være lovligt.

Under ansættelsen fulgte klager senioritetslisten.

Han må derfor have indrettet sig på, at en række dispositioner blev foretaget med udgangspunkt i denne liste.

Det var en liste, der allerede var aftalt og i brug, da forskelsbehandlingslovens forbud mod diskrimination på grund af alder blev indført.

Formålet med forskelsbehandlingsloven har netop været at give mulighed for, at sådanne eksisterende kollektive overenskomster kunne opretholdes.

På dette punkt er den objektive begrundelse for valget af at anvende alderskriterium et simpelt ønske om at få foretaget en selektering.

Det forhold, at der i nærværende sag ikke var tale om en tvungen fratrædelsesalder, som er det klassiske eksempel på en aldersgrænse, medfører ikke, at forholdet falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde.

Begrebet aldersgrænser skal forstås i bred forstand i betydningen "aldersbestemmelser' - altså bestemmelser i kollektive aftaler, der lægger vægt på alder.

Det fremgår direkte af forarbejderne til loven, at

"disse videre rammer for ulige behandling bør også afspejle sig i forskelsbehandlingslovens ugyldighedsbestemmelse.

Det foreslås derfor at indsætte en bestemmelse, der giver videre rammer end § 5a, stk. 1, i forhold til kollektive aftaler og overenskomster, der indeholder aldersbestemmelser".

Det har været lovgivers formål med bestemmelsens definition på aldersdiskrimination, at den på overenskomstområdet skulle svare til beskæftigelsesdirektivet, der ikke kun omhandler specifikke aldersgrænser, men generel ulige behandling på grund af alder.

Den ulige behandling skal være objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål indenfor rammerne af dansk ret, og midlerne hertil skal være hensigtsmæssige og nødvendige.

Yderligere må dette sammenholdes med, at det var overenskomstparternes fælles ønske og fælles forståelse, at det var rimeligt at tage hensyn til piloternes alder, også henset til at deres placering på senioritetslisten blandt andet også ville være afgørende for deres fremtidige karrieremuligheder.

Man må i den forbindelse erindre om det arbejdsretlige udgangspunkt om, at fagforeningen i det fagretlige system agerer på medlemmernes vegne.

Dette var da også tilfældet i forbindelse med, at indklagede - som konsekvens af indsættelsen af alder som et beskyttet kriterium i forskelsbehandlingsloven - ændrede den overenskomstbestemmelse, der omtales af klager, hvoraf det fremgik, at der gjaldt forskellige

vilkår for tildeling af ferie for piloter over/under 35 år.

Den praktiske håndtering heraf blev således aftalt direkte mellem indklagede og Dansk Pilotforening.

Genansættelse i henhold til den fælles senioritetsliste skete lovligt med hjemmel i den nævnte undtagelse i forskelsbehandlingsloven.

Uanset om Ligebehandlingsnævnet måtte komme til, at der er tale om ulovlig aldersdiskrimination, er der fra nævnets side ikke hjemmel til at imødekomme de krav, der er rejst fra klager, idet nævnet alene har hjemmel til at tilkende klager en godtgørelse.

En eventuel godtgørelse må udmåles på baggrund af det EU-retlige effektivitetsprincip.

Hvis der tilkendes nogen form for godtgørelse, må den være af symbolsk størrelse, subsidiært fastsættes lavt, idet det er åbenbart, at den procedure, som indklagede har fulgt, og som er sket efter aftale med Dansk Pilotforening, ikke har været udtryk for chikane eller anden form for forsøg på at skade klager.

Det er af klager anført, at lønnen med pension skulle være 30 % højere i afdeling X.

Der er som nævnt ikke hjemmel til at imødekomme klagers påstande i sagen, og Ligebehandlingsnævnet har således alene mulighed for at tilkendte klager en eventuel godtgørelse.

Indklagede vil dog gerne præcisere, at det i luftfartsbranchen er helt sædvanligt, at pilotlønninger afhænger af flyets størrelse.

Konkret varierer lønforskellen mellem de to segmenter mellem 12-30 % på de første 15 løntrin.

Det er af klager også oplyst, at genansættelsen i afdeling Y frem til februar 2013 har betydet en lønforskel på 140.000 kr. og et pensionstab på omtrent 110.000 kr. Indklagede har ikke yderligere bemærkninger til den opgjorte lønforskel.

Pensionsmæssigt udgør forskellen godt 70.000 kr.

Endeligt bemærkes, at der endnu ikke er truffet endelig afgørelse fra domstolenes side i nogle af de sager, der henvises til fra klagers side.

Det samme gjaldt på tidspunktet for genansættelsen af klager.

Genansættelsen af klager, og måden hvorpå det skete, er hverken udtryk for chikane eller forsøg på at skade klager, og det udgør følgelig ikke nogen skærpende omstændighed i relation til udmålingen af en eventuel godtgørelse.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på arbejdsmarkedet efter forskelsbehandlingsloven.

Som sagen foreligger oplyst for Ligebehandlingsnævnet, finder nævnet det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Nævnet finder heller ikke grundlag for at imødekomme indklagedes anmodning om udsættelse af sagen.

Det fremgår af den overenskomst, der var gældende på tidspunktet for klagers genansættelse, at han blev genindplaceret på senioritetslisten primært efter sin anciennitet, sekundært efter sin alder.

Klager blev i forbindelse med genansættelsen tilbudt ansættelse i afdeling Y, hvorimod 3 ældre piloter fra samme ansættelsesår som klager, der havde en højere placering på senioritetslisten, fik tilbudt de sidste 3 stillinger i afdeling X og derved også fik en løn med pension, der var højere end klagers.

Der er således påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling på grund af alder

Herefter skal indklagede arbejdsgiver godtgøre, at klager ikke er blevet forskelsbehandlet på grund af alder.

Nævnet finder ikke, at indklagede har løftet denne bevisbyrde.

Indklagede har ikke til sagen fremlagt oplysninger, der dokumenterer, at alder ikke indgik som et kriterium ved genansættelsen af klager.

Der er tværtimod enighed om, at det er tilfældet.

Det er Ligebehandlingsnævnets vurdering, at klager herved som udgangspunkt er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder.

Det følger dog af forskelsbehandlingslovens § 5 a, stk. 1, blandt andet, at bestemmelser i kollektive overenskomster, som er i strid med forbuddet mod forskelsbehandling, er ugyldige.

Det følger videre af lovens § 5 a, stk. 3, at loven imidlertid ikke er til hindrer for opretholdelsen af gældende aldersgrænser fastsat i eller aftalt i henhold til kollektive overenskomster, forudsat at disse aldersgrænser er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af dansk ret, og midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Det følger af beskæftigelsesdirektivets artikel 6, stk. 1, at medlemsstaterne kan bestemme, at ulige behandling på grund af alder ikke udgør forskelsbehandling, hvis den er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af den nationale ret, bl.a. legitime beskæftigelses-, arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelsespolitiske mål, og hvis midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Det følger, at der bl.a. kan være tale om følgende former for ulige behandling

Ligebehandlingsnævnet finder ikke, at det i sagen omhandlede senioritetesprincip, der fremgår af overenskomstens § 4.2.6.

A, litra b og c, er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i forskelsbehandlingslovens § 5 a, stk. 3.

På denne baggrund finder nævnet, at indklagede arbejdsgiver ved beslutningen om hvilket job klager skulle tilbydes har handlet i strid med forskelsbehandlingsloven.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 25.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse lagt vægt på den praksis, der gælder, ved afslag på job på grund af alder.

Det ligger udenfor nævnets kompetence at tage stilling til, om klager måtte have et erstatningskrav.

Indklagede skal herefter betale 25.000 kr. til klager med procesrente fra den 14. august 2012, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

<7100553-12>

-

a) Tilvejebringelse af særlige vilkår for adgang til beskæftigelse og erhvervsuddannelse, beskæftigelse og erhverv, herunder betingelser vedrørende afskedigelse og aflønning, for unge, ældre arbejdstagere og personer med forsørgerpligt med henblik på at fremme deres erhvervsmæssige integration eller at beskytte dem

-

b) Fastsættelse af minimumsbetingelser vedrørende alder, erhvervserfaring eller anciennitet for adgang til beskæftigelse eller til visse fordele i forbindelse med beskæftigelse

-

c) Fastsættelse af en maksimal aldersgrænse for ansættelse, som er baseret på uddannelsesmæssige krav til den pågældende stilling eller nødvendigheden af at have tilbagelagt en rimelig periode i beskæftigelse før pensionering.